”Naturmødet er en vigtig scene for natur og miljø – og dér skal vi være til stede”
Aarhus Universitet satte et solidt aftryk på Naturmødet med 33 indslag, en lind strøm af AU-forskere på hovedscenerne, 30 biologistuderende, kontinuerlig kaffebrygning og en udstoppet moskusokse som blikfang. Det har krævet stor forberedelse, men vi gør det igen, siger institutleder ved Ecoscience, Mikkel Tamstorf.
Den isnende nordenvind, som fejede langs de hvide telte på Naturmødet i Hirtshals og tilmed tvang arrangørerne til at udskyde den officielle åbning med et par timer, kan ikke lægge en dæmper på Mikkel Tamstorfs begejstring over det netop overståede Naturmøde 2025.
AU var i Hirtshals i eget telt med scene og et loungeområde, hvor ca. 2100 gæster lagde vejen forbi til 33 oplæg, debatter, samtaler og aktiviteter. Dertil deltog AU’s forskere i 15 debatter på Naturmødets hovedscener – blandt andet om Grøn Trepart, rewilding, biodiversitet og fremtidens skove. Ifølge arrangørerne besøgte knap 30.000 mennesker Naturmødet i år.
”Selvfølgelig skal Aarhus Universitet være til stede på Naturmødet, hvor der diskuteres natur og miljø. Her bliver vi eksponeret for samarbejdspartnere, fonde, politikere og borgere om emner, som ikke bare dominerer den politiske dagsorden, men som også har betydning for privatpersoner – og vel at mærke emner, hvor vi er leveringsdygtige i ekspertviden”, siger Mikkel Tamstorf.
El-bakterier og frisk kaffe
Ifølge institutlederen er det en strategisk beslutning at være på Naturmødet.
”Vi har på Institut for Ecoscience arbejdet med vores værdier, og en af dem er at sætte aftryk i Danmark. Det gør vi dels ved at levere viden til, at samfundet kan træffe de bedste beslutninger, dels ved at være til stede, hvor vi kan formidle vores viden bredt. Naturmødet er en væsentlig platform for netop den brede formidling, og vi fik vist, hvad vi står for og kan. Jeg synes, vi kom godt ud over scenekanten, vurderer Mikkel Tamstorf.
AU’s deltagelse på Naturmødet er planlagt i et samarbejde mellem Institut for Ecoscience, Institut for Biologi (Nat) og enkelte andre institutter på Tech.
I løbet af dagene kunne publikum blandt andre møde professor Rasmus Ejrnæs i en filosofisk samtale med lektor Jes Lynning Harfeld fra Aalborg Universitet om dyrs død i naturen. Professor Peter Sunde præsenterede fakta om ulvens udbredelse i Danmark, og børn (og voksne) kunne blive klogere på elektriske bakterier, plante ærter og nærstudere fisk i mikroskop. I loungen kunne trætte Naturmødegæster slå sig ned med friskbrygget kaffe og en lun plaid.
Midt i teltet tronede en udstoppet moskusokse, som Mikkel Tamstorf egenhændigt havde fragtet fra Roskilde til Hirtshals.
”Moskusoksen er en hilsen fra vores arktiske forskning, men den viste sig også at være et stort trækplaster. Folk blev nysgerrige, kiggede indenfor i teltet og faldt i snak”, fortæller Mikkel Tamstorf.
For meget ekkokammer?
I kølvandet af Naturmødet har kritiske røster lydt om, at debatterne på hovedscenerne havde en for kammeratlig tone. Der var simpelthen for lidt debat og for meget enighed.
Mikkel Tamstorf kan genkende kritikken, men han mener også, at det har stor værdi at holde samtalen i en ordentlige tone.
”Jeg synes, at man kan komme langt ad dialogens vej i stedet for at råbe ad hinanden. Men vi vil gerne bidrage til at få skarpere debatter, og det gør ikke noget, at der fra moderators side presses lidt mere på, når modparten glider af i en argumentation. Det er noget af det, vi bringer videre i vores evaluering”, siger Mikkel Tamstorf.
Han er ret sikker på, at Aarhus Universitet er tilbage på Naturmødet i 2026.
”Der har været stor opbakning fra forskerne til at bruge tid på Naturmødet, og vi skal være til stede, hvor der skal leveres viden til de gode samtaler”, siger Mikkel Tamstorf.
Naturmødet fandt sted i Hirtshals fra torsdag d. 22. til lørdag d. 24. maj.
Fotos: Peter Bondo, Jeppe Kyhne Knudsen m.fl.
