Kære medarbejdere og studerende.

I slutningen af januar opfordrede jeg jer til at sende mig de spørgsmål, I gerne ville have mit svar på. Jeg har modtaget mange spørgsmål fra jer - tusind tak for det! Jeres interesse vidner om, at vi har et godt afsæt for fortsat dialog om universitetets udfordringer og muligheder. Jeg har svaret på nogle af jeres spørgsmål i denne video og resten skriftligt nedenunder.

Du kan også springe direkte til videoerne med mine svar om

• AU's økonomi
• Stresspolitik
• Psykisk arbejdsmiljø
• Rummelighed på arbejdspladsen
• Gensidig respekt mellem VIP og TAP
• Sammenhængskraften i administrationen
• Special- og chefkonsulenter
• Stoltheden i det administrative arbejde
• VIP/TAP-ratioen
• Administrative støtte til studerende
• Studieboliger

Spørgsmål:

Sikkerheden i laboratorierne er et af de vigtigste områder på ethvert universitet. Jeg ved ikke, hvordan det er på andre institutter, men i Foulum har vi mange internationale VIP’er og ph.d.’er. Alligevel er det meste af skiltningen og vejledningerne i laboratorierne på dansk. Dette kan potentielt udgøre en risiko for de internationale medarbejdere/studerende, i hvert fald indtil de lærer noget dansk. Jeg er meget stor fortaler for, at der bør være engelske udgaver af enhver sikkerhedsforanstaltning på universitetet, især på laboratorierne. Jeg håber, at du vil hjælpe med at sørge for et mere sikkert forsknings- og arbejdsmiljø for alle. (Ph.d.-studerende i Foulum)

Svar:

Det skal selvfølgeligt være sikkert at komme på arbejde – uanset om man taler dansk eller ej. Jeg har derfor kort efter din henvendelse sørget for, at de pågældende institutter er blevet bedt om sikre, at skiltning og sikkerhedsinstruktioner i laboratorierne også findes på engelsk, hvis laboratorierne benyttes af ikke-dansk talende studerende eller medarbejdere.

På et mere overordnet niveau vil jeg kraftigt opfordre til, at man tager kontakt til sit lokale arbejdsmiljøudvalg, hvis man oplever problemer i sit arbejdsmiljø.

Forespørgslen er et eksempel på, at der generelt er plads til forbedring i den måde, hvorpå vi servicerer internationale medarbejdere med kommunikation. Det er en udfordring, vi skal arbejde indgående med i den kommende tid.

Spørgsmål:

I 2015 blev der indgået overenskomst på det statslige område (CFU-forlig). Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme på 6,6 pct. De generelle lønstigninger blev fastsat til 0,50 pct. i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv skøn for reguleringsordningen. Til den lokale løndannelse blev der afsat 2,1 pct. af den samlede lønudvikling i perioden, svarende til 0,7 pct. om året. På Aarhus Universitet har man i 2015 og 2016 valgt at afsætte puljer til den lokale løndannelse, der ligger betydeligt under de 0,7 pct. om året (henholdsvis 0,3 pct. i 2015 og 0,4 pct. i 2016 + 0,2 pct. til engangsvederlag). Hvordan vil AU sikre, at man lever op til overenskomstens aftalte økonomiske ramme? (Fælles-TR for AC TAP Anders Moestrup)

Svar:

Det er et teknisk spørgsmål, og derfor bliver mit svar også ret teknisk. Lønudviklingen er et udtryk for den centrale lønregulering plus anciennitetsbestemt lønstigning plus lokalt forhandlede lønforbedringer.

Hvert år forud for lønforhandlingen vurderer universitetsledelsen lønforhandlingsbudgettet nøje med blik for AU´s  økonomiske situation. I det arbejde orienterer universitetsledelsen sig også om det overenskomstmæssige skøn for den gennemsnitlige lokale lønudvikling i staten - de 0,7%, der fremgår af spørgsmålet. Der er netop tale om et skøn for den lokale lønudvikling i hele staten. Nogle institutioner vil ligge over, andre vil ligge under, idet midlerne til de lokale forhandlinger fastsættes af de enkelte institutioner. Skønnet for den lokale lønudvikling i staten indeholder foruden de lønforbedringer, der aftales i den årlige forhandling, også de lønforbedringer, der aftales lokalt i årets løb. Det kan være funktionstillæg, engangsvederlag og tillæg i forbindelse med stillingsskift og nyrekruttering.

I fastsættelsen af lønforhandlingsbudgettet ser universitetsledelsen  også på den lønudvikling, der har fundet sted på AU i årene forud. Hvis vi ser på den lønudvikling, de enkelte medarbejdere får fra den ene periode til den næste - både den centrale lønregulering, anciennitetsbestemt lønstigning og lokalt forhandlede lønforbedringer - kan vi se, at lønudviklingen på Aarhus Universitet generelt ligger over gennemsnittet for hele staten i perioden 2012-2015.

Engangsvederlag indgår ikke i disse tal og kommer altså oveni.

Spørgsmål:

Vores spørgsmål til dig er, om du proaktivt vil være med til at arbejde for, at AU (igen) kan fremstå som en professionel og konsistent organisation, med klare retningslinier omkring sit design og visuelle identitet? (Medarbejdere i AU Forskning og Eksterne Relationer)

Svar:

Jeg kan forstå, at designlinjen har været diskuteret meget de seneste år, også i forbindelse med Problemanalysen.

Universitetsledelsen nedsatte i april 2015 en bredt sammensat arbejdsgruppe med både VIP- og TAP-repræsentanter fra fakulteterne. Arbejdsgruppen har blandt andet til opgave at komme med anbefalinger til designlinjen, og den er ved at afslutte sit arbejde netop nu. Universitetsledelsen forventer at behandle arbejdsgruppens oplæg i slutningen af marts eller starten af april. Derefter er vi forhåbentlig klogere på, hvordan designlinjen ser ud fremover.

Spørgsmål:

Hvordan du ser på HR, herunder HR’s rolle som ledelsesunderstøttende (Medarbejder fra HE HR)?

Svar:

Vi skal først og fremmest have en god HR- og lønadministration, dvs. at ansættelser sker professionelt og effektivt, at man får sin kontrakt til tiden og får udbetalt den rigtige løn.

Derudover skal vi blive enige om, hvilke HR-udviklingsopgaver giver mest mening og skaber mest værdi på Aarhus Universitet. For mig at se er en af HR's vigtigste ledelsesunderstøttende opgaver at bidrage til opbygningen af ledelseskompetencer i organisationen. Ledelsesudvikling er et emne, som vi for tiden drøfter i universitetsledelsen, og som vi ser frem til at samarbejde med HR om at kvalificere. 

Men som det også fremgår af dit spørgsmål, er HR ikke kun ledelsesunderstøttende. HR spænder fra løn og personalejura over organisations- og kompetenceudvikling til arbejdsmiljø. HR har derfor en vigtig opgave i at understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og bidrage til det lokale arbejde med at skabe trivsel på arbejdspladsen. Her tænker jeg også på, at HR-medarbejderne i 2016 skal støtte APV-processen, og ikke mindst den lokale opfølgning.

Spørgsmål:

Hvilke særlige udfordringer ser du, at HR kunne stå overfor, nu og på lidt længere sigt (Medarbejder fra HE HR)?

Svar:

Verden omkring os er hele tiden i bevægelse, og universitetet skal kunne følge med. Jeg mener derfor, der ligger en stor opgave i at sikre, at medarbejdernes kompetencer løbende udvikles i takt med de ændrede krav, som universitetet skal leve op til. Sådan kan vi sikre, at vi hele tiden har det bedst match mellem kompetencer og opgaver. HR-afdelingerne skal derfor på alle niveauer medvirke til at skærpe ledelsens opmærksomhed på kompetenceudvikling af medarbejdere i administrationen og på fakulteterne.

Men I, der dagligt arbejder med HR, har sikkert også mange input til, hvilke udfordringer HR står over for på kort og længere sigt. Det glæder jeg mig til at snakke med jer om, når jeg kommer på besøg i de forskellige HR-afdelinger, så vi får sat en fælles kurs for udviklingen på HR-området.

Spørgsmål:

Hvad tænker du om måden HR er organiseret på – flyttet fra vicedirektørområde til de lokale fakulteter i administrationscentrene? (Medarbejder fra HE HR)

Svar:

HR-partnerenhederne har ændret reference til fakulteternes administrationschefer for at sikre, at HR-løsningerne tager udgangspunkt i fagmiljøernes lokale behov. Men HR-afdelingerne på fakulteterne er sammen med HR i Fællesadministrationen fortsat AU’s samlede HR-funktion, som servicerer både lokalt og på tværs af AU. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i, at HR - og de øvrige administrative områder for den sags skyld - leverer sammenhængende service på tværs af administrationscentre og vicedirektørområder. Generelt synes jeg, at det dobbelte ophæng på administrationscentrene er en god måde at sikre, at den administrative understøttelse bliver forankret i de lokale behov på fakulteterne. 

Spørgsmål:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad din holdning til parkeringsplader for de studerende er? Skal det være muligt for studerende at køre til undervisning i egen bil eller skal vi alle sammen bruge cykler eller offentlig transport? (Ingeniørstuderende)

Svar:

Med over 40.000 studerende på universitetet har vi ikke mulighed for at stille gratis p-pladser til rådighed for alle vores studerende. Ingeniørstuderende kan benytte midtbyens gratis parkeringspladser på lige fod med andre af universitetets studerende. Placeringen af store dele af ingeniørområdet i bynært miljø giver desuden gode muligheder for kollektiv transport.

Spørgsmål:

Jeg ville spørge om du vil forlange, at institutterne og skolerne opsøger et samarbejde med det lokale studenter-foreningsliv. Her tænkes især på fagråd. Eksempel på arbejde kunne være omkring forbedring af det lokale studiemiljø og søgning/brug af midler (Ingeniørstuderende)

Svar:

Det er mit indtryk, at institutter og skoler i forvejen har en tæt dialog med de studerende gennem de etablerede organer – fx fagråd og studienævn. Hvis I som studerende ønsker mere inddragelse, vil jeg opfordre jer til at kontakte jeres lokale institut eller skole til en snak om, hvordan det kan komme i stand.

Spørgsmål:

Hos ingeniørerne oplever vi et kommunikationsproblem mellem ledelsen og de studerende. Vi føler ikke, at AU har en ordentlig måde at kommunikere på, da man ikke må sende meddelelser på BlackBoard. Vil du gøre noget, for at løse dette kommunikationsproblem? (Ingeniørstuderende)

Svar:

På AU har vi truffet en beslutning om, at Blackboard kun skal bruges til undervisningsrelateret kommunikation. Men som universitet har vi selvfølgelig en forpligtigelse til at stille gode informationsressourcer til rådighed, så I er velinformerede om de emner, der har betydning for jeres uddannelse i øvrigt. Til det formål har vi Studieportalerne, hvor I selv har et ansvar for at holde jer opdaterede.

Hvis I oplever, at informationen på jeres studieportaler er mangelfuld, vil jeg opfordre til, at I kontakter jeres lokale studieadministration.

Spørgsmål:

I forbindelse med Ingeniørsatsningen, vil Ingeniørområdet vokse en del og det vil kræve flere lokaler og studieplader for at opretholde kvaliteten af undervisningen. Ingeniørerne har jo en tradition for at lave en del tværfaglige projekter, som styrker fagligheden på de forskellige ingeniøruddannelser. Hvilke overvejelser gør du i forbindelse med denne vækst? (Ingeniørstuderende)

Svar:

Det er til enhver tid en væsentlig administrativ opgave at sikre et godt studiemiljø med gode rammer for uddannelse. Faciliteterne skal stå mål med de faglige behov inden for de gældende ressourcerammer. Vi skal derfor løbende holde øje med, at vores studiefaciliteter understøtter de faglige aktiviteter – og det skal vi også på ingeniørområdet.

Spørgsmål:

Vil du mene, at ingeniøren stadig bør være en del af ST fakultetet eller bør ST opdeles i to fakulteter? (Ingeniørstuderende)

Svar:

Det er et meget vanskeligt spørgsmål, som det ikke er op til mig at svare på. I sidste ende er det op til bestyrelsen at træffe beslutning om fakulteternes organisering efter indspil fra fakultetsledelsen og rektor.

Jeg håber, I alle har fået de svar, I havde brug for – hvis ikke, er I velkomne til at skrive til mig på [email protected]. Jeg ser frem til at fortsætte dialogen med jer.

Venlig hilsen

Arnold Boon.