En stor opgave venter os – men ikke så stor som frygtet
Læs Universitetsledelsens kommentar til den politiske reform af universitetsuddannelserne i Danmark, som blev præsenteret i går den 27. juni.
Efter måneders politiske drøftelser og den seneste tids intense forhandlinger har 7 partier i Folketinget indgået en aftale, der reformerer kandidatuddannelserne i Danmark. Der har været mange reformer på universitetsområdet de seneste år, men få har været så omfattende og vidtgående som denne, og reformen kommer til at ændre markant på en stor andel af vores overbygningsuddannelser.
Det er ikke en reform, der udspringer af et ønske fra universiteterne. Vi er stolte af de uddannelser, vi tilbyder i dag. Et politisk flertal har imidlertid ønsket nye uddannelsesmodeller, og vi har set det som vores opgave at forsøge at mildne regeringens oprindelige forslag. Derfor har vi fra universiteternes side gennem de seneste måneder gjort en stor indsats for at dele vores viden med politikerne og spille ind med alternative forslag, som var mindre indgribende i vores uddannelsesstruktur. Vi har haft indlæg i medierne, og vi har været i direkte dialog med politikere. Det er fremgået af pressen, at det primære mål med reformen er at skabe et større arbejdsudbud og et provenu, der kan anvendes til at investere bredt i hele uddannelsessektoren. Det mål er opnået, men der er også blevet lyttet til vores argumenter, og reformen har fået et mindre omfang og en form, vi kan håndtere.
Et hovedelement i aftalen er ønsket om at skabe en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet for studerende allerede under studierne. Det er en bevægelse, vi på Aarhus Universitet har været i gang med igennem flere år. Andelen af erhvervsrettede elementer er markant øget gennem de senere år på mange af vores uddannelser.
Her står vi nu: Rammen er på plads
Rammeaftalen er landet meget anderledes end regeringens oprindelige udspil. Her var der lagt op til, at op mod 50 procent af kandidatuddannelserne skulle omlægges til korte kandidatuddannelser.
Af den endelige aftale fremgår, at andelen af kandidatstuderende, der skal have den 1¼-årige kandidatuddannelse oven på deres bachelorgrad, nu er reduceret til 10 procent – med virkning fra 2028 og frem. Det er en positiv udvikling, for det er vores vurdering, at den omlægning er af et omfang, som vi kan finde gode løsninger på ved at skabe en ny type uddannelse på udvalgte områder.
Derudover skal en række kandidatuddannelser være endnu mere erhvervsrettede. Det er målet, at 20 procent af kandidaterne skal optages på disse uddannelser, når reformen er fuldt indfaset. Der bliver tale om to modeller, som begge kan vælges til 120 ECTS: En mere fleksibel erhvervskandidat samt en erhvervsrettet kandidatuddannelse med et obligatorisk virksomhedsforløb. For erhvervskandidaten er den studerende deltidsansat på virksomheden, og for den erhvervsrettede kandidat forventes virksomheden at skulle betale for virksomhedsforløbet. Omlægningen til erhvervskandidat og/eller erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb indfases, så de første 10 procent optages i 2028, yderligere 5 procent i 2030 og de sidste 5 procent i 2032.
Dimensionering blev også en del af aftalen. For at få reduceret andelen af korte uddannelser har det været nødvendigt at anvende dette værktøj for at matche regeringens mål om øget arbejdsudbud og provenu. Det har vi bakket op omkring, fordi vi anerkender, at der er ubalancer i søgningen til de forskellige typer af videregående uddannelser. Her kan en nøje afmålt dimensionering være et bidrag til en bedre balance. Ifølge den endelige aftale skal der ske en 8 procents dimensionering i bacheloruddannelserne i forhold til det gennemsnitlige optag i årene 2018-2022. Hvordan dimensioneringen i øvrigt udmøntes, ved vi endnu ikke, men allerede pålagte dimensioneringer bliver integreret i den nye dimensionering. Grænsen for dimensionering er efter vores opfattelse nu nået, idet vi ellers risikere at uddanne for få akademikere i landet.
Det fremgår af aftalen, at provenu går tilbage til uddannelsessektoren. Vi kender ikke de nærmere detaljer, men vi glæder os over, at politikerne også vil investere i universitetsuddannelser. Desuden er det som et glædeligt element i aftalen sikret, at taxameterløftet på de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser nu endelig bliver permanentgjort efter at have været genstand for gentagne midlertidige forlængelser.
Den politiske proces er ikke færdig
Det fremgår af den overordnede rammeaftale, at der skal indgås en tillægsaftale efter sommerferien. Den afventer vi med spænding - særligt i forhold til, hvilket detaljeniveau politikerne ønsker at gå ned i. Det kan også være, at de overlader meget af styringen til kandidatudvalget, som nedsættes efter sommerferien. I det udvalg vil alle landets universiteter være repræsenteret sammen med ministeriet og repræsentanter for de studerende. Udvalget skal bl.a. udmønte den politiske aftale i en sektorplan for de danske universitetstilbud til de kommende studerende.
Vi skal og kan løse opgaven
Som på de øvrige universiteter får vi på Aarhus Universitet en meget stor og kompliceret opgave med at skabe nye gode uddannelser. Hvordan vi konkret skal gribe det an, kommer vi til at se nærmere på, når det politiske arbejde er færdigt, og i takt med at kandidatudvalget færdiggør sit arbejde. Hvad vi ved for nuværende er, at de første nye kandidatuddannelser skal være klar i 2028. Vi skal og kan finde gode modeller – det skylder vi ikke mindst de kommende studerende.
Med venlig hilsen og ønsket om en god sommer til alle,
Rektor, Brian Bech Nielsen
Prorektor, Berit Eika
Universitetsdirektør, Kristian Thorn
Erhvervsdirektør, Lone Ryg
Dekan, Aarhus BSS, Thomas Pallesen
Dekan, Faculty of Arts, Maja Horst
Dekan, Faculty of Health, Anne-Mette Hvas
Dekan, Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen
Dekan, Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen
