Den 1. november indfører Aarhus Universitet nye procedurer – de såkaldte URIS-retningslinjer - som skal øge sikkerheden i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Retningslinjerne er opkaldt efter Udvalget om Retningslinjer for Internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS), der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Siden 2020 har udvalget arbejdet med rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og er udkommet med en række anbefalinger til nye tiltag – herunder retningslinjer på universiteterne.

Det første rul af URIS-retningslinjer på AU berører primært rekruttering, ansættelse og bibeskæftigelse.

Andet rul af URIS-retningslinjer kommer i starten af 2025 og indeholder information om projekt- og forskningssamarbejde, rejsepolitik i risikolande, offboarding og adgangskontrol.

Læs om baggrund for URIS-retningslinjerne i interview fra august med prodekan Brian Vinter. Brian Vinter er forperson for gruppen på AU, som arbejder med implementering af URIS-retningslinjerne.

Pr. 1. november gælder retningslinjer om:

Baggrundsscreening

Der indføres baggrundsscreening som en del af vurderingen af ansøgere, potentielle ph.d.-studerende og gæster, som kommer fra et risikoland. Når kortlægningen af ”kontrolleret” og ”kritisk” forskning er færdig, vil der være udvidet anvendelse af baggrundsscreening på disse områder.

Her kan du læse, hvordan baggrundstjek foregår, og hvem der foretager det. Som hovedregel bliver involverede kontaktet direkte, hvis de har en opgave i baggrundsscreeningen.

Bibeskæftigelse

AU’s retningslinjer for bibeskæftigelse er udvidet med et krav om, at institutleder orienteres om bibeskæftigelse med relation til et risikoland. Orienteringen skal ske senest 14 dage før beskæftigelsen begynder.

Institutleder skal orienteres forud for planlagt bibeskæftigelse inden for ”kritisk” eller ”kontrolleret” forskning ved AU

Onboarding af medarbejdere

AU’s vejledninger om on-boarding er opdateret i forhold til URIS-retningslinjerne. Her er fremhævet:  

• Vigtigheden af at tage kurset i ansvarlig forskningspraksis
• At nærmeste leder skal orienteres, hvis du oplever uønsket opmærksomhed eller pres fra fremmede efterretningstjenester. Hvis du ønsker at være anonym, kan orienteringen ske via  AU’s whistleblowerordning.
• Opmærksomhed på, at nogle danske bevillingsgivere kan kræve baggrundsscreening i forbindelse med bevillinger.

Læs her om onboarding på Aarhus Universitet. 

PETs definition af ”risikolande”

Det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, som udpeger de såkaldte risikolande, som aktuelt er Iran, Kina og Rusland. Når de tre stater udpeges eksplicit, er det på baggrund af PET’s efterretninger om, hvilke lande der især forsøger at skaffe sig ulovlig adgang til viden fra danske forskningsmiljøer.

Der er ikke forbud mod at samarbejde med forskere med statsborgerskab fra disse lande, men baggrundsscreeninger vil indgå i forbindelse med rekruttering, indskrivning af ph.d.-studerende og i modtagelsen af gæster. Det sker med afsæt i, at man som iransk, russisk eller kinesisk statsborger desværre er mere udsat for forsøg på påvirkning fra hjemlandets efterretningstjeneste end borgere fra ikke-autoritære stater er.

Det er også væsentligt at påpege, at disse regimer kan forsøge at erhverve sig viden uretmæssigt på anden vis, herunder via danske statsborgere eller cyberkriminalitet.

Læs her om udpegning af risikolande. 

Kortlægning af ”kontrolleret” og ”kritisk” forskning på AU

Hvis forskning defineres som ”kontrolleret” eller som ”kritisk” vil der være øget behov for sikkerhed. I første omgang i form af øget anvendelse af baggrundsscreening.

”Kontrolleret” forskning er underlagt eksportkontrol, dual-use regler og sanktioner. Det er fx teknologier, der kan bruges både civilt og militært.
”Kritisk” forskning dækker banebrydende teknologier som EU, Danmark eller AU anser for særligt vigtigt at beskytte.

I første omgang kortlægges alene ”kontrolleret” forskning, som forventes at have et begrænset omfang på AU.
Aktuelt bliver institutterne kontaktet af AU Forskning, Forskningsdatakontoret om dette. 

”Kritisk” forskning vil blive kortlagt senere, når regelgrundlaget fra EU er på plads.

Læs her om "kontrolleret" og "kritisk" forskning. 

Her kan du finde information og tidsplan om URIS-retningslinjerne på AU.

Se også prodekan Brian Vinters svar på spørgsmål om URIS på AU

Kontakt:

Prodekan Brian Vinter
[email protected]
28 75 14 21

Chefkonsulent Jakob D. Sørensen
[email protected]
29 45 40 23