Godt studiemiljø kan stadig forbedres
Langt de fleste studerende trives på universitetet, og de vil anbefale Aarhus Universitet som uddannelsessted. Det viser en bred undersøgelse af studiemiljøet på Aarhus Universitet. Men undersøgelsen peger også på, at der bl.a. skal øget fokus på stressniveauet, digital undervisning og tidsforbruget blandt de studerende.
88 procent af de studerende føler sig rigtig godt tilpas og er overordnet tilfredse med deres studie. Det er især det faglige fællesskab, der betyder noget for dem, og 85 procent vil anbefale Aarhus Universitet som uddannelsessted.
Det er nogle af mange opmuntrende hovedresultater i den store undersøgelse af studiemiljøet, som Aarhus Universitet netop har gennemført. Men undersøgelsen viser også, at andelen af studerende, der i hverdagen oplever stress-symptomer såsom rastløshed og hjertebanken, er steget fra 11 til 17 procent siden 2011.
"Undersøgelsen giver os et grundigt indblik i de studerendes dagligdag på universitetet, og det er et godt udgangspunkt, at langt hovedparten af de studerende er tilfredse med studiemiljøet. Men der er steder, hvor vi skal sætte ind for at gøre studiemiljøet bedre. Det gælder f.eks. stress, arbejdstid og udvikling af den digitale undervisning," siger prodekan for uddannelse Berit Eika.
Stress er stadig et problem
Derfor går der nu en grundig proces i gang på Aarhus Universitet, hvor man lokalt på fakulteterne, institutterne og specielt i studienævnene skal diskutere studiemiljøundersøgelsen. Udfordringerne i de enkelte uddannelsesmiljøer er ofte forskellige, derfor giver det god mening at løse flere af problemerne lokalt. Men der er også generelle problemstillinger, som kræver en samlet indsats fra universitetets side. Det gælder f.eks. stress:
”Vi har siden 2011 sat ekstra ind på at træne studievejlederne til at spotte stress og hjælpe de stressramte studerende med rådgivning. Men vi er jo klart ikke kommet stressen til livs – tværtimod. En af de helt store udfordringer er, at det er meget svært at identificere generelle årsager til stress blandt de studerende. Det kan være studierelateret stress, det kan skyldes stigende krav fra omverdenen, eller det kan være personlige årsager – vi ved det ikke, men vil arbejde med det,” siger Berit Eika.
30,7 timer på undervisning og forberedelse
Undersøgelsen viser, at de studerende gennemsnitligt bruger 30,7 timer om ugen på undervisning og forberedelse. Dertil kommer gennemsnitligt syv timers fritidsjob og foreningsarbejde. Tallene dækker over store variationer, og Berit Eika mener, at fremdriftsreformen gør det nødvendigt at se, hvor arbejdsindsatsen kan skærpes:
"Der er ingen tvivl om, at reformen betyder, at der er større krav til de studerende, og det skal vi som universitet være med til at tage hånd om. Vi har hævet antallet af undervisningstimer mange steder, men diskussionen bliver alt for snæver, hvis vi kun ser på timetallet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sætter mere fokus på det, der foregår imellem undervisningstimerne. Det digitale system Blackboard, som vi er ved at indføre på universitetet, giver underviserne nogle nye muligheder i den retning. Og jeg mener, at undersøgelsen peger i retning af, at der er gevinster at hente, hvis vi får indrettet systemet, så undervisere og studerende udnytter det til forberedelse og i selve undervisningen".
Yderligere informationer:
Prorektor for uddannelse Berit Eika: 2899 2463
Pressechef Anders Correll: 2899 2235
