Hans forskning begynder, når hjertet stopper
Professor Lars Wiuff Andersens forskning handler om liv eller død. Bogstaveligt talt. Han har på få år markeret sig som ét af Danmarks stærkeste forskningstalenter inden for akut og kritisk sygdom og modtager nu Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.
Et hjertestop kommer ofte uden varsel. Ét øjeblik er alt normalt, det næste ligger et menneske livløst på gulvet, mens sekunderne tikker. Hvert minut uden effektiv behandling mindsker chancen for overlevelse dramatisk. For læger og forskere rejser det et afgørende spørgsmål: Hvad er egentlig den bedste behandling i de første kritiske minutter?
Holst-Knudsen forskertalent-prisen
I forbindelse med Aarhus Universitets prisuddelinger uddeles to Holst-Knudsen forskertalent-priser. Priserne gives til to yngre, danske forskertalenter fra Aarhus Universitet og er på 100.000 kr. hver.
Den anden forskertalent-pris uddeles til professor i kemi Dorthe Ravnsbæk.
Holst-Knudsen forskertalent-priserne overrækkes til Prisoverrækkelserne i Aulaen onsdag d. 27. maj – tilmeld dig arrangementet.
Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris uddeles i forbindelse med AU’s årsfest i september.
Professor Lars Wiuff Andersen
- Født i 1987
- Cand.med., Aarhus Universitet (2013)
- Ph.d., Aarhus Universitet (2016)
- Master i Public Health, Harvard School of Public Health (2016)
- Dr.Med., Aarhus Universitet (2018)
- Speciallæge i anæstesi (2024)
- Professor, Aarhus Universitet (2024)
- Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere (2022)
- Flere talentpriser, bl.a. fra Lundbeckfonden og Erhoff Fonden
Det er netop det spørgsmål, der driver professor Lars Wiuff Andersen. Fra sine baser på Aarhus Universitet, Præhospitalet i Region Midt og Aarhus Universitetshospital arbejder han på at forbedre behandlingen af mennesker, der bliver ramt af hjertestop – både ude i ambulancerne og på hospitalet. Målet er enkelt, men ambitiøst: at redde flere liv.
Allerede nu har hans forskning ændret måden, vi behandler hjertestop på.
”Man har i flere år nogle steder behandlet hjertestop med calcium, primært for at genoprette kroppens elektrolytbalance og optimere hjertets sammentrækningskraft. Vores forskningsprojekt har imidlertid vist, at behandlingen ikke havde den forventede gavnlige effekt og muligvis endda kunne være skadelig. Vores fund er nu blevet en del af de internationale retningslinjer for behandling af hjertestop,” siger Lars Wiuff Andersen.
Kanyle i knoglen
Hjertestop er et område, hvor små forbedringer kan gøre en enorm forskel. Derfor handler forskningen ikke kun om lægemidler, men også om praktiske spørgsmål - som hvordan man bedst får medicinen ind i kroppen. På sygehuset vil man ofte give medicin igennem en blodåre, men det er der ikke altid tid til i ambulancen, hvor man i stedet borer en særlig kanyle direkte ind i knoglen i skinnebenet eller overarmen.
”Vores forskning viser, at de to metoder faktisk virker lige godt, så ambulancepersonalet kan fortsætte med at bruge den metode, de foretrækker ude i ambulancerne,” siger han.
Koblingen mellem forskning og praksis er central for Lars Wiuff Andersen. Som læge arbejder han tæt på patienterne på intensivafdelingen, mens forskningen giver mulighed for at udvikle nye strategier og forbedre behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet. Det betyder, at resultaterne fra laboratoriet hurtigt kan omsættes til konkret patientbehandling.
”Det er afgørende for mig, at forskningen skaber bedre behandling for patienterne. Samtidig er jeg taknemmelig for, at klinikerne ude i ambulancerne og på hospitalerne har overskud til også at tænke på forskning i de akutte og meget pressede situationer, de står i,” siger han.
Styrker forskningsmiljøet
Lars Wiuff Andersen fremhæves for at dele sin viden med kolleger og studerende og på den måde styrke forskningsmiljøet. Han har bl.a. etableret en månedlig journal club for forskere og klinikere fra tre forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital, hvor den tværfaglige dialog er i centrum, og han holder workshops om metodologi og statistik.
”Det er inspirerende og sjovt at være med til at uddanne de yngre forskere, som er meget engagerede og nysgerrige efter at høre mere om den forskning, som også interesserer mig,” siger Lars Wiuff Andersen.
