Ny akkreditering skal give AU mere ansvar for uddannelseskvalitet
Om kort tid starter en ny fase i den proces, der gerne skal føre til, at AU opnår den eftertragtede institutionsakkreditering. Men hvorfor er akkrediteringen vigtig, og hvad sker der i de kommende måneder?
Fra agrobiologi til økonomi: Aarhus Universitets uddannelser spænder vidt.
Mindst én ting har de to dog til fælles: De har begge været igennem en omfattende akkrediteringsproces i regi af Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Den tilbagevendende akkreditering af de enkelte uddannelser kan dog snart være fortid, hvis Aarhus Universitet opnår en positiv institutionsakkreditering, når afgørelsen falder i 2017.
Det skulle gerne på sigt give universitetet større frihed og mindre bureaukrati på uddannelsesområdet, siger prorektor Berit Eika, der står i spidsen for arbejdet med institutionsakkreditering på AU.
Kvalitetssystemet er et skelet
”Tanken bag den nye akkrediteringslov er, at man i højere grad overlader ansvaret for kvalitetssikring til den enkelte institution. Det giver eksempelvis større frihed til selv at justere og tone de enkelte uddannelser uden at skulle søge godkendelse eksternt hver gang”, fortæller Berit Eika, som dog ikke lægger skjul på, at der stadig ligger en stor dokumentationsopgave i den nye form for akkreditering:
”Samlet set skulle der gerne blive mindre papirarbejde, end der har været hidtil, og uddannelsesministeren har åbnet op for, at der samtidig kan blive lempet på nogle af de andre kontrolsystemer, vi er underlagt. Rent praktisk bliver processerne mere smidige, fordi kvalitetssikringen i højere grad bliver et internt anliggende, som vi selv tilrettelægger. Men de faglige krav til uddannelserne bliver ikke sænket, blot fordi vi selv får mere ansvar. Og samfundet og politikerne har krav på gennemsigtighed, så vi vil fortsat skulle dokumentere vores kvalitetsarbejde i væsentligt omfang”.
Selvom det er AU’s kvalitetssikringssystem, der skal til eksamen, så understreger Berit Eika, at det trods alt ikke er systemet i sig selv, der er det vigtigste:
”I sådan en proces er det let at blive opslugt af dokumentation og systematik, så det er vigtigt at bevare perspektivet. Man kan se kvalitetssystemet som et skelet, der er med til at strukturere vores blik på problemer og potentialer. Det er et vigtigt grundlag at have. Men det er studerende, medarbejdere og ledere, som er livsblodet. Det er dem, der giver uddannelserne liv, nerve og perspektiv. Det er deres kreativitet og benhårde arbejde, der skaber kvaliteten. Det er det, vores kvalitetssystem skal understøtte”.
Ekspertpanel besøger AU
Akkrediteringsinstitutionen har for nylig besøgt AU til et indledende møde, og den næste fase af processen starter, når universitetet i april indsender den såkaldte selvevalueringsrapport, der beskriver og dokumenterer universitetets kvalitetssystem og –politik.
Universitetsledelsen har ansvaret for rapporten, og både fakulteterne og AU Uddannelse er inddraget i arbejdet. Konkret er det dog stadig en forholdsvis lille kreds af medarbejdere, der har været direkte involveret.
Kredsen bliver dog udvidet, når det af Akkrediteringsinstitutionen nedsatte ekspertpanel besøger AU for at følge op på selvevalueringsrapporten. Her skal de over to omgange tale med bl.a. studerende, medarbejdere, ledere og aftagerrepræsentanter om, hvordan universitetets kvalitetssystem fungerer i praksis. Første besøg strækker sig over 2 dage, mens panelet ved det andet besøg over 5 dage går i dybden med et antal udvalgte emner.
Efter møderne laver akkrediteringspanelet et udkast til den endelige rapport, som kommer til høring på universitetet, inden den sendes til Akkrediteringsrådet, der skal træffe den endelige beslutning (læs mere om processen).
Den endelige afgørelse falder formentlig juni 2017.
Kritisk analyse er universitetets DNA
”Det er et omfattende arbejde at lave selvevalueringsrapporten”, fortæller Berit Eika. ”Ikke fordi vi skal opfinde noget nyt, for det handler mest om at beskrive og dokumentere det, vi allerede gør. Kvalitetssystemet er i vid udstrækning noget, der er bygget oven på vores eksisterende uddannelseskultur. Men vi er et stort universitet med en række fusioner bag os, og samtidig har vi en meget bred vifte af uddannelser, så der er mange praksisser, der skal med”.
Prorektoren peger dog også på, at selve processen er med til at styrke den fælles forståelse for kvalitetssikring og skabe fokus på at sikre ledelsesforankring, inddragelse og dokumentation på tværs af universitetet:
”Det ligger i universitetets DNA, at vi hele tiden har de kritisk-analytiske briller på, når vi kigger på vores omgivelser. Det er det, vores forskere og studerende gør hver dag. I den her proces er det så os selv og vores eget kvalitetssystem, vi kigger på, og den udfordring skal vi vise, at vi også kan løfte. Gode uddannelser kommer ikke af sig selv, og akkrediteringsprocessen skal dokumentere, at vi har et system og en kultur, der hjælper os til løbende at vende opmærksomheden indad”.
