Det lyder så enkelt i teorien, men viser sig ofte svært i praksis: At lytte. Ikke bare lægge øre til, men faktisk lytte efter. Måske netop derfor har Aarhus Universitets nye direktør gennem sin mangeårige karriere i uddannelses- og forskningsverdenen været meget bevidst om at gøre lydhørhed til et af de vigtigste ledelsesredskaber i sin værktøjskasse.

"Det, jeg finder allermest givende, er at møde medarbejderne personligt. Høre om de ambitioner, de har på organisationens vegne. Om de udfordringer, de møder i deres daglige arbejde. Derfor prøver jeg at komme rundt i organisationen og snakke direkte med medarbejderne, så snart jeg ser mit snit til det," siger den nye direktør, der kommer fra en stilling som fakultetsdirektør på SUND, Københavns Universitet, gennem ni år.

Omdrejningspunktet for Arnold Boons samtaler med medarbejderne er ofte den strategiske kurs, som i hans optik hverken kan sættes eller implementeres uden medarbejderens aktive deltagelse i processen.

"Når vi skal finde ud af, hvordan vi skal tackle fremtidens udfordringer, er det meget vigtigt for mig, at det ikke bare er min kurs, men vores fælles kurs. En kurs, som vi er sammen om at sætte og deler ansvaret for at føre ud i livet," siger han under henvisning til, at han ser medinddragelse som en uundværlig del af moderne ledelse i store organisationer.

Forandring er et grundvilkår

En del af de udfordringer, som fremtiden vil byde på, er allerede nu kendt stof; økonomiske stramninger og politiske reformer tvinger hele sektoren til skarp prioritering og tilpasning.

"Universitetet har været igennem nogle turbulente år, og vi ved, at vi også vil blive udfordret i de kommende år. Som jeg ser det, kommer vi derfor ikke udenom, at vi skal udvikle os i takt med de ændrede krav fra omverdenen. Men jeg fornemmer klart, at Aarhus Universitet er ved at være træt af forandringsprocesser og reorganiseringer, og det har jeg stor forståelse for," siger han.

Dilemmaet mellem nødvendigheden af tilpasning som følge af ændrede vilkår i universitetets omverden og medarbejdernes behov for kontinuitet og stabilitet er ikke fremmed for Arnold Boon, der også har været dybt involveret i implementeringen af forandringsprocesser i sine tidligere stillinger. Han mener, at vedholdenhed og rettidig kommunikation er afgørende for en konstruktiv proces.

"Der findes ingen hurtige løsninger på et universitets komplekse udfordringer – i hvert fald ikke nogle, der er gode. Det er min erfaring, at de bedste resultater skabes gennem det lange, seje træk. Og så er det også med til at skabe ro, når medarbejderne ved, hvad der foregår, og bliver inddraget undervejs, så forandringer ikke kommer som pludselige overraskelser,” siger Arnold Boon, der både i sit professionelle virke som leder og i sin fritid betragter sig selv som en langdistanceløber.

Han løber for at holde sig i form og koble af, og han deltager hvert år i et maraton. Arnold Boon oplever desuden, at løb og ledelse det til fælles, at det er nødvendigt at tage ét skridt ad gangen for at nå godt i mål, og at indsatsen skal afstemmes med de tilgængelige ressourcer.

”Jeg har det mantra, at man skal implementere i bund. Det er ikke nok at lave en plan. Man skal også sikre sig, at man har medarbejderne med sig, for at planen trin for trin kan blive ført ud i livet, så man kan høste gevinsterne," siger Arnold Boon.

Samarbejde gør administrationen stærk

Foruden medinddragelse og vedholdenhed ser Arnold Boon en stærk sammenhængskraft, både mellem forskellige administrative enheder og mellem administration og fagmiljøer, som afgørende for universitetets evne til at imødekomme de kommende års udfordringer.

"Uanset hvor i organisationen man arbejder, skal man have blik for helheden. Grænserne mellem de administrative områder skal trækkes tilstrækkeligt blødt op til, at vi kan arbejde smidigt sammen på tværs af dem. Og administrationen og fagmiljøerne skal tænkes som to integrerede dele, der arbejder mod samme mål," siger Arnold Boon, der har indtryk af, at AU's organisering af administrationscentre med ophæng til både direktør og dekan er med til at binde administrationen tættere på fagmiljøerne.

Fornuftige organisatoriske strukturer, der skaber hensigtsmæssige snitflader, er en forudsætning for en stærk sammenhængskraft, men de kan ikke stå alene. Ifølge Arnold Boon er det nemlig op til medarbejdere og ledere at fylde de organisatoriske rammer ud på en måde, der får samarbejdet til at spire.

"Vi kan ikke løse opgaverne, hvis vi siger: ”Det er ikke mit bord”. Vi er nødt til hver især at tage ansvar for at arbejde på tværs af organisatoriske skel. Det kræver i min optik, at alle parter åbent fortæller, hvad de har på hjerte, og aktivt bidrager til dialogen om behov og muligheder i den administrative udvikling," lyder det fra den kommende direktør, der i løbet af de første måneder vil tage på rundtur i organisationen.

Blå Bog

• Født (1967) og opvokset i Holland, men kom til Danmark i 1991.
• Cand.agro. fra Wageningen University i Holland i 1991.
• Forsker ved Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut i 1991-1999.
• Direktionssekretær ved Danmarks JordbrugsForskning i 1999-2000.
• Ph.d. i erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School i 2001.
• Direktionssekretær ved Direktoratet for FødevareErhverv i 2000-2002.
• Budgetchef ved Direktoratet for FødevareErhverv i 2002-2004.
• Administrationschef ved Danmarks Fødevareforskning i 2004-2006.
• Fakultetsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i 2006-2015.
• Bruger sin fritid på at spille klaver, cykle og løbe. Gennemfører en maraton om året.
• Bor i dag i Farum med sin kone og deres tre fælles børn på henholdsvis 22, 21 og 18 år, men flytter nu til Aarhus.