”Uddannelse forandrer dig. Det ændrer den måde, du opfatter både dig selv og dine omgivelser på. Den proces har altid fascineret mig helt utrolig meget”.

Sådan forklarer Berit Eika, Aarhus Universitets kommende prorektor for uddannelse, hvad der fik den daværende læge til at skifte kurs tilbage i 1996.

Dengang søgte universitetet en person, der skulle være med til at forny lægeuddannelsens studieordning.

Oprindelig var det kun for et år. Nu er der gået 18. I mellemtiden har Berit Eika gjort uddannelse til sit speciale: hun har blandt andet etableret medicinsk pædagogik som en selvstændig videnskabelig disciplin på Aarhus Universitet, været medstifter af det tværgående Universitetspædagogiske Netværk, og i det hele taget været med til at sikre, at uddannelsesudviklingen på Health er sket med solidt udgangspunkt i uddannelsesforskning.

Det store overblik

Den 1. juni træder hun så ud af sin nuværende rolle som prodekan på Health og skal i stedet repræsentere det samlede Aarhus Universitet som prorektor for uddannelse.

”Det er en stor udfordring, fordi uddannelserne er forskellige og har så forskellige vilkår. Jeg kommer til at bruge megen tid på at blive klogere ved at lytte til undervisere, studerende, studieledere, arbejdsgivere og mange andre. For det er helt klart, at Healths verdensbillede ikke bare kan trækkes ned over alle de andre uddannelser”, siger Berit Eika om jobskiftet.

Hun understreger dog, at de mange års uddannelsesarbejde har givet hende en indsigt, der rækker ud over sundhedsvidenskaben:

”For det første er uddannelserne på Health langtfra identiske. Og for det andet har jeg beskæftiget mig en hel del med samfundsvidenskabelige og humanistiske felter; netop fordi uddannelse og pædagogik har været mit fokus. Derudover har de seneste tre års arbejde i Uddannelsesbåndet på AU givet mig et stort indblik i forholdene over hele universitetet, og det ser jeg frem til at bruge og bygge videre på som prorektor".

En sektor i forandring

Den 56-årige professor træder ind i sin nye stilling på et tidspunkt, hvor de videregående uddannelser fylder meget i den offentlige debat. Fremdriftsreform, institutionsakkreditering, internationaliseringsstrategi og digitalisering er nogle af de krævende opgaver, som universitetet skal løse for øjeblikket. 

Senest har Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget sat gang i nye diskussioner om selve strukturen i universitetsuddannelserne. 

”Vi skal huske på, at de danske universitetsuddannelser grundlæggende er stærke. Men uddannelse spiller en afgørende rolle for samfundet, og jeg er generelt fortaler for, at man altid er opmærksom på, om tingene kan gøres bedre. Én af mine vigtigste opgaver bliver at bidrage til, at vi udvikler os i den rigtige retning og hele tiden sørger for at kvalificere de beslutninger, der træffes – både på baggrund af forskningen og på baggrund af dialogen med underviserne og de studerende”, fortæller Berit Eika.

Hun ser blandt andet frem til at arbejde videre med Aarhus Universitets talentprogrammer:

”Vi opnår gradvist flere erfaringer med talentarbejdet, og jeg synes tanken peger i den rigtige retning. Lige som vi har et samfundsmæssigt ansvar for generelt at løfte uddannelsesniveauet, så mener jeg også, vi har et ansvar for, at de mest talentfulde studerende bliver udfordret maksimalt. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får flere talentprogrammer. Også gerne på tværs af hovedområderne – det kunne eksempelvis være lederforløb for talentfulde studerende, der har ambitioner i dén retning”.

Undervisning skal anerkendes

En anden af Berit Eikas mærkesager er, at undervisning skal anerkendes i højere grad end det bliver i dag. Hun lægger stor vægt på, at universitetet er det eneste sted, hvor man både forsker og underviser, og at den forskningsbaserede undervisning netop er universitetets vartegn:

”Jeg kan godt lide den definition, at man som studerende på et universitet lærer af nogen, der stadig selv er ved at lære om verden. Det er selvfølgelig lidt forsimplet, men det beskriver meget godt den nysgerrighed, som kendetegner et universitetet. Det skal vi fortsat holde fanen højt på”.

”Når det så er sagt, så mener jeg vi har problemer i forhold til, hvad der meriterer for det videnskabelige personale. Det er lettere at tælle citationer og publikationer, end det er at måle en undervisers betydning for de studerende, og det har ofte betydning for, hvordan man som medarbejder prioriterer, når tiden er knap. Her har vi en stor opgave med at finde den rette balance, og det står højt på min liste. Jeg har ikke nogen færdig løsning i ærmet, og jeg tror ikke det er en udfordring, vi på AU kan løse alene. Men ansættelserne kunne være et sted at starte: vores bedømmelseskriterier skal afspejle, at forskningskvalifikationer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige for universitetets videnskabelige medarbejdere. Den løbende opkvalificering af underviserne tror jeg også vi kan gøre mere for at styrke, men det er noget af det, jeg med garanti kommer til at drøfte i den kommende tid, når jeg skal rundt på universitetet.”

Berit Eika om:

Fremdriftsreformen:

Kvaliteten er min topprioritet, men jeg tror på, at der er noget at hente i forhold til at sænke gennemførelsestiden. Konjunkturerne har selvfølgelig en stor indvirkning, og arbejdsgiverne vil gerne have kandidater med erfaring fra studiejob, praktikophold og udlandsrejser, så de studerende arbejder for at stå bedre i konkurrencen. Noget, man dårligt kan fortænke dem i. Vi arbejder meget med regler, merit og mobilitetsvinduer, men den helt store opgave for universitetsledelserne er at sikre en god dialog med underviserne og de studerende, for det er dem, det handler om.

Inddragelse af aftagere:

Som prodekan har jeg arbejdet meget med at kvalificere universitetets inddragelse af aftagerne. Der er sket ufattelig meget i de seneste år, og vi er på vej i den rigtige retning – blandt andet fordi vi indtænker arbejdsmarkedet langt bredere i uddannelsesforløbene. Samtidig mener jeg stadig, at vi kan gøre mere for at udvikle inddragelsen og det forpligtende samarbejde i forskellige faser af en uddannelse. Det betyder dog på ingen måde, at erhvervslivet skal diktere, hvad der foregår på uddannelserne. Dertil er tidshorisonterne for forskellige: f.eks. kan man ikke på it-uddannelserne undervise i alt for specifikke teknologier, fordi virkeligheden kan se anderledes ud, når kandidaten er færdiguddannet. For mig er der i det hele taget en vigtig sondring mellem træning og uddannelse. Man træner for at opnå en specifik færdighed, men på et universitet er der noget mere alment på spil. Vi skal ikke kun træne – vi skal primært uddanne.

Internationalisering:

Jeg tror på, at vi skal lave flere partnerskaber og flere pakker, som de studerende kan få gavn af. Min drøm er, at vi kan give de studerende et stort katalog over en masse faste aftaler med universiteter, som vi ved har et højt niveau. Så behøver man ikke på samme måde bekymre sig om meritten. For det kræver rigtig mange ressourcer for både de studerende og fagmiljøerne at researche og kvalitetstjekke, og det bliver forstærket af fremdriftsreformen, hvor jeg kunne frygte, at nogen kommer i klemme; f.eks. fordi fag ikke bliver oprettet. Det kan vi skabe langt mere sikkerhed for, hvis vi har faste aftaler. Det er slet ikke fordi det frie valg skal afskaffes, men jeg vil gerne øge mængden af sikre valg for de studerende.

Digitalisering:

Den direkte kontakt med underviserne – blandt andet i form af forelæsninger – kan ikke erstattes af digitale teknologier, men den kan suppleres. Digitale medier kan f.eks. hjælpe de studerende til at forberede sig bedre. Det har været et kæmpe skridt fremad for universitetet at finde frem til en fælles teknologisk platform, der kan rumme uddannelsernes forskellighed, og jeg ser et stort potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at indfri.

Fakta:

• Udnævnt som prodekan for uddannelse på Health i marts 2011
• Modtog Aarhus Universitets Pædagogiske Hæderspris (2007)
• Udnævnt som professor i medicinsk pædagogik (2005)
• Har stået bag de kommende ændringer af kvote 2-optaget på lægeuddannelsen, som fra 2016 bl.a. kommer til at omfatte optagelsesprøver
• Medstiftede det tværgående Universitetspædagogiske Netværk på Aarhus Universitet
• Var primus motor i etableringen af Center for Medicinsk Uddannelse på Aarhus Universitet
• Har etableret et færdigheds- og simulationscenter for medicinstuderende på AU
• Har som professor været tilknyttet som rådgiver for universiteterne i Lund, Tromsø, Bergen og Oslo, samt ved Karolinska Instituttet
• Har masteruddannelser i medicinsk pædagogik og sundhedsinformatik fra hhv. Maastricht Universiteit og Aalborg Universitet
• Skrev ph.d.-afhandling om urinvejssygdomme hos diabetikere (1994)
• Uddannet cand.med. ved Aarhus Universitet (1986)