"Der er klare fremskridt at spore. Men de studerendes frihed er stadig noget, som universiteterne skal betale for. Vi står over for betydelige udfordringer, som i sidste ende kan blive dyre for sektoren”.

Sådan lyder prorektor Berit Eikas vurdering af de justeringer af fremdriftsreformen, som et flertal i Folketinget er blevet enige om. Udspillet rummer konkret seks punkter, der giver universiteterne større frihed til at nå målet om en samlet studietidsreduktion på 4,3 måneder i 2020.

Det er dog så som så med friheden, når den overordnede ramme stadig er den samme, mener prorektoren:

"Jeg vil kvittere for, at man fra ministeriets side har lyttet, når vi har forklaret de problemer, som reformen har skabt. F.eks. er vi godt tilfredse med, at de studerende ikke længere skal være tilmeldt 60 nye ECTS-point hvert år. Men de økonomiske sanktioner mod universiteterne har fra starten ligget fast, og den politiske aftale ændrer ikke den situation”.

Regnemaskinen er allerede i gang

Ministeriet for Uddannelse og Forskning har efter reformens første år regnet sig frem til, at de studerende på Aarhus Universitet ikke har været hurtige nok, og derfor mister universitetet cirka 20 millioner kroner i færdiggørelsesbonus. I værste fald kan universitetet fra 2020 se frem til et indtægtstab på op til 239 mio. kr. om året.

”Det bliver vigtigt at holde fast i, at de studerende skal have en aktivitet svarende til et fuldtidsstudium. Alle de faglige miljøer skal hver især bidrage til arbejdet, når vi nu skal se på, hvordan vi som samlet universitet forholder os til de nye regler. Foreløbig regner vi med, at ændringerne vil have virkning fra efteråret 2016, og indtil da administrerer vi efter de nuværende regler”, siger prorektoren.

”Der ligger en stor opgave for både universitetet og de studerende, og vi skal samarbejde tæt om at forhindre, at kravet om studietidsreduktioner koster på kvaliteten. Som universitet skal vi sikre, at systemet bliver så smidigt som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Samtidig skal vi også støtte de studerende, så de kan agere bedst muligt i den ændrede virkelighed, som reformen har skabt”, fortæller Berit Eika.

Det sidste handler for hende især om at gøre den enkelte studerende mere bevidst om sin progression og om de konsekvenser, som det kan have for det samlede uddannelsesforløb, når man f.eks. fravælger en eksamen. Derudover skal universitetet også være forberedt på at sætte tidligere ind med vejledning, hvis en studerende begynder at komme i problemer.