I den østlige del af Sønderjylland – få kilometer nord for Dybbøl Mølle og lige ud til Alssund – ligger Sandbjerg Gods. Det karakteristiske knaldgule palæ, som er godsets mest markante bygning, rejser sig majestætisk mellem skov og hav.

Godset har en dramatisk historie, og man fornemmer historiens vingesus, når man bevæger sig rundt i bygningernes knirkende stuer med stuklofter, glimtende lysekroner og guldindrammede portrætmalerier fra svundne tider.

Men hvorfor har Aarhus Universitet forbindelser til et gods i Sønderjylland? Og hvilke historier gemmer stedet på? Få fortællingen om Sandbjerg, der i dag danner ramme for kurser, forskerophold og arrangementer.

En dameglad levemand
Rejsen gennem Sandbjergs historie begynder i 1500-tallet, hvor landejendommen Sandbjerggaard nævnes første gang. Kong Frederik II overdrog i 1564 Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig til sin bror, Hertug Hans den Yngre, som byggede dæmningen ud mod Alssund og godsets vandmølle, som du stadig kan se rester af ved Møllehuset, der ligger tæt på godset.

I 1780 overtog Conrad Georg Reventlow Sandbjerg. Han var søofficer og efter sigende glad for spil og damer. Han fik i nærheden af 20 børn med 2 forskellige hustruer og udbyggede godset til det samlede anlæg, som i dag kendes som Sandbjerg Gods. Conrad Georg Reventlow opførte blandt andet den gule palæ-bygning og et brændevinsbrænderi i en stråtækt bindingsværksbygning over for palæet. Når man træder ind i brænderiet i dag, kommer man ind i et smukt bevaret og højloftet rum, der er indrettet med respekt for dens oprindelige brug – blandt andet er hejseværket til kornloftet bevaret inde i bygningen. Brænderiet fungerer i dag som et auditorium, der bruges til konferencer, kurser, teambuilding og foredrag.

Spor af krigen
Sandbjerg Gods er tæt forbundet med de dramatiske krige, der har sat deres aftryk på Sønderjylland. Under det afgørende slag i 1864-krigen gav en klokke på Sandbjergs forpagterbolig angrebs-signal til de 20.000 preussere, som lå klar i skoven. Du kan stadig se fredede bådslidsker og kanonstillinger langs kysten, ligesom der er rester af regimentsmærker – en slags emblemer – i de ældste træer.

I 1920 blev Nordslesvig igen forenet med Danmark, og væggene i palæet på Sandbjerg Gods er fyldt med nationale plakater om genforeningen og grænsespørgsmålet. Genforeningen blev fejret ved en storstilet folkefest på Dybbøl Banke, og efter festen besøgte Kong Christian X Sandbjerg Gods, hvor han ifølge overleveringen spiste sit første måltid i det genvundne land – en beretning, der understreger stedets historiske betydning.

Sandbjerg blev centrum for kultur og videnskab
I 1930 blev Sandbjerg Gods solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru Ellen Dahl, søster til Karen Blixen. Ellen Dahl, der var dybt engageret i Sønderjylland, åbnede godset for kunstnere og videnskabsfolk. Også Karen Blixen kom på besøg og viste efter sigende børnene, hvordan man skød med en riffel ud ad døren i Havestuen. Havestuen benyttes i dag af kursister til f.eks. gruppearbejde, kaffepauser og socialt samvær.  

Sandbjerg blev efterhånden samlingspunkt for datidens intellektuelle, og dette skulle vise sig at blive både Sandbjergs og Aarhus Universitets skæbne. I 1954 skænkede Ellen Dahl Sandbjerg Gods til Aarhus Universitet, som i 1975 indledte kursusvirksomhed på godset. Siden da har de historiske rammer udviklet sig til at være et mødested for rigtig mange medarbejdere på universitetet.

I 2021 overtog Aarhus Universitets Forskningsfond ejerskabet, og i dag kombinerer Sandbjerg Gods sin historiske arv med moderne mødefaciliteter. Fonden har sat sig i spidsen for en gennemgribende renovering af godset, blandt andet værelserne, og introduceret et moderne, grønt køkken, der stadig har forbindelser til godsets historiske kogebog. Skulle man have lyst til en dukkert i sundet, er det værd at vide, at godset har sin egen badebro og sauna.

Læs mere om mulighederne for at lade Sandbjerg Gods danne ramme om dit næste arrangement