Hvad motiverer dig til at dele din viden som ekspert i medierne?

Jeg føler, det er min pligt at dele min forskningsviden, og det hører med til min rolle som forperson for Biodiversitetsrådet. Jeg skifter mellem to kasketter afhængig af situationen – enten som professor ved AU eller som forperson for biodiversitetsrådet og dermed kun baseret på den forskningsfaglige konsensus i Rådet.

Hvad overvejer du, før du siger ja eller nej til at medvirke i et interview?

Allerførst finder jeg ud af, hvorfor jeg er blevet spurgt. Er det som medlem af Biodiversitetsrådet, eller er det som professor med den specifikke faglige viden, mediet har brug for? Jeg deklarerer mig altid, så der ikke opstår nogen tvivl om mit udgangspunkt.

Hvordan forbereder du dig?

Jeg sørger altid for at få spørgsmålene på forhånd – det har jeg lært med tiden. Så bruger jeg tid på at tænke mine svar godt igennem. Jeg stiller mig selv spørgsmålene: Hvem er modtageren? Hvad er journalistens intention med spørgsmålet? Jeg har haft en tendens til at svare lidt for kompliceret, detaljeorienteret og forskeragtigt. Hvis jeg gør det, risikerer journalisten ikke at kunne bruge mine svar og misforstår mig, og så ender det med fejl i artiklen – og det er irriterende for os begge.

Hvordan balancerer du mellem at formidle din viden på en forståelig måde og samtidig holde fast i det videnskabelige grundlag?

Jeg prøver altid at forenkle det, jeg formidler, for hvis jeg sætter automatpiloten på, ender det ofte med at blive for kompliceret, og journalisten skriver måske noget helt andet, end jeg egentlig svarede. Det handler ikke kun om journalisten, men også om, at jeg skal blive bedre til at svare mere enkelt. Nogle gange siger jeg direkte til journalisten: "Hvis du spørger på den måde, kan jeg ikke svare enkelt, men hvis du spørger sådan her, så kan jeg." For eksempel får jeg tit spørgsmålet, hvorfor skal vi beskytte biodiversiteten. Så står jeg i et dilemma: Enten svarer jeg et kort: ”Det skal vi, fordi biodiversiteten har en ret i sig selv”, eller også skal jeg udfolde de mange fordele, vi mennesker har af mangfoldige og robuste økosystemer, og det bliver typisk for langt og kompliceret til, at journalisten kan få nuancerne med.

Hvordan håndterer du kritik eller modstand i rollen som ekspert i medierne?

Ærligt talt oplever jeg sjældent kritik fra andre – den kommer mest fra mig selv. Efter et interview kan jeg bruge lang tid på at spekulere: Kunne jeg have svaret anderledes? Blev jeg misforstået? Den slags sidder i kroppen længe efter. Så ja, der er kritik, men den stammer næsten altid fra mig selv.

Hvilken indflydelse mener du, at din ekspertrolle har haft – både for dig og for samfundsdebatten?

Det har været en fornøjelse at opleve en stor nysgerrighed for den fantastiske mangfoldighed af liv, som omgiver os og ikke mindst den store interesse for at bruge rådets og min forskningsbaserede viden om, hvad der skal til at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Vores viden har helt sikkert bidraget til en mere nuanceret samfundsdebat, og det er mit indtryk at vores viden er blevet godt modtaget og anvendt i sammenhæng med forskellige offentlige og politiske processer.

Forholder du dig til kommentarer på sociale medier efter en medieoptræden?

Det sker, at nogen ringer eller sender en kommentar, hvis jeg har været i tv, men det er sjældent. Jeg følger ikke med i kommentarsporene på medierne og bruger heller ikke X længere. LinkedIn derimod fungerer godt – her er kommentarerne typisk faglige og saglige.

Hvad gør du for at koble fra mediemøllen?

Jeg slukker telefonen eller sender opkald videre, hvis der er noget, der skal besvares, men som jeg ikke selv kan nå. Jeg har også familiære forpligtelser, der nogle gange gør, at jeg fx ikke kan nå til et studie i København. På den ene side føler jeg mig forpligtet, men på den anden side er det jo ikke afgørende, at det lige er mig, der tager en henvendelse fra en journalist.

Dit bedste råd til kolleger, der overvejer at træde frem som ekspert i medierne?

Mit bedste råd er at spørge ind til konteksten, når en journalist ringer og få en aftale om fakta- og citattjek, medmindre det er live. Når jeg får udkastet, retter jeg det i track changes og tilbyder, at journalisten kan ringe, hvis noget er uklart.

Husk samtidig at have respekt for journalisternes arbejdsvilkår. Det skal ofte gå stærkt, og du kan kun rette dine egne citater, ikke resten af artiklen.

Endelig: Overvej nøje, hvorfor du vil medvirke. Hvis du ikke har en klar grund, kan det være, du skal bruge din tid og energi et andet sted.

Denne artikel er en del af serien Forskere i medierne: Gode formidlere er efterspurgte