Studienævn kan gøre uddannelserne bedre
På en studienævnskonference delte studienævnsrepræsentanter og studieledere på Aarhus Universitet deres erfaringer med at fremme god uddannelseskvalitet. Dispensationsansøgninger og den kommende institutionsakkreditering var nogle af de emner, som fyldte meget på dagen.
Aarhus Universitet vil blive endnu bedre til at arbejde med uddannelseskvaliteten. Derfor havde prorektor Berit Eika indkaldt studienævnene til en dag i videndelingens tegn. Målet for konferencen var at få et fælles billede af studienævnenes rolle i kvalitetssikringen af AU’s uddannelser frem mod og i forlængelse af universitetets snarlige institutionsakkreditering.
Prorektor, Berit Eika indledte dagen med at takke studienævnene for deres vigtige indsats med at sikre den lokale og studienære uddannelseskvalitet:
”Studienævnene er kerneaktører i arbejdet med uddannelseskvalitet – fx når de arbejder med ændringer af eksamensformer og fag, vurderer dispensationsansøgninger eller når de følger op på de studerendes undervisningsevalueringer. Studienævnene spiller derfor en meget vigtig rolle i vores kvalitetsarbejde,” sagde hun. Hun fortalte desuden, at Aarhus Universitet får besøg af et akkrediteringspanel, som skal vurdere universitetets kvalitetssystem d. 1.-2. juni 2016.
”I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at det ikke er kvaliteten af vores uddannelser, som skal til eksamen, men derimod det bagvedliggende system til sikring af kvalitet,” fortalte hun.
Dispensationer skaber lige vilkår
På konferencen blev der sat særligt fokus på studienævnenes arbejde med og håndtering af de studerendes dispensationsansøgninger. Louise Hauptmann, AU Uddannelse, fortalte at netop dette arbejde er et vigtigt element i at lave en god uddannelseskvalitet, fordi studienævnene således er med til at skabe lige vilkår for alle studerende.
”Studienævnene har kompetencen til at vurdere og beslutte, om en studerende kan få dispensation - fx i form af længere tid til en eksamen eller muligheden for at bruge hjælpeværktøjer i forbindelse med en eksamen. Kompetencen kan ikke overtages af andre og studienævnets afgørelse er endelig,” forklarede Louise Hauptmann.
Sådan arbejder studienævnene med kvalitet
Men dispensationsansøgninger er ikke det eneste, der optager studienævnene. For at blive klogere på, hvordan kvalitetsarbejdet foregår i praksis, blev repræsentanter fra studienævnene bedt om at komme med eksempler på, hvilke tiltag de har gjort for at fremme kvalitetsarbejdet på deres studie.
Således kom det frem, at studienævnet på Psykologisk Institut blandt andet arbejder med kvalitetssikring gennem 10 bud. Det fungerer sådan, at de beder de studerende om at beskrive ”1o ting jeg gerne ville have vidst om psykologistudiet før jeg startede”. Disse 10 bud bliver efterfølgende videreformidlet til de gymnasieelever, der overvejer at læse psykologi. De er således med til at forberede kommende studerende på, hvad de kan forvente af psykologistudiet.
Et andet eksempel på studienævnenes arbejde med kvalitetssikring kan findes i studienævnet for medicin. Her skal kursuslederen for hvert fag vælge 1-2 fokuspunkter, hvor der er plads til forbedring. Så selvom undervisningsevalueringen måtte være tilfredsstillende, så sker der stadig en kvalitetsudvikling på studiet.
I studienævnet for sundhedsvidenskab arbejder man blandt andet med kvalitetssikring, når man vurderer de studerendes undervisningsevalueringer, reviderer studieordninger eller drøfter, hvordan valgfagene passer ind i de forskellige uddannelsers kompetenceprofiler. Hør mere i denne video med studienævnsformand Cecilia Ramlau-Hansen, som er studieleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab:
Yderligere oplysninger
Læs om arbejdet i de enkelte studienævn her:
Læs om studienævnsdispensationer:
- Regler og procedurer inden for studieadministration
- Webside med information om afgørelser i forbindelse med dispensationsansøgninger
- Webside med ombudsmandsudtalelse vedr. proportionalitet
Læs om AU’s kommende institutionsakkreditering på www.ia.au.dk
Studienævnenes rolle – set fra en studerendes perspektivCecilie Rud Budtz er som studerende og næstformand i studienævn for Sundhedsvidenskab, bevidst om den store indflydelse og stemme, som studienævnene har i forhold til de studerendes hverdag:
”Studienævnene er de studerendes mulighed for at have direkte indflydelse på alle punkterne i AU’s kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet – lige fra rekruttering og studiestart, henover selve uddannelsen til slutningen af studiet," siger hun og fortæller, at arbejdet med fremdriftsreformen og dens konsekvenser fylder meget i det daglige arbejde.
”Noget af det vigtigste for mig som studerende er arbejdet med evalueringer af fag og undervisere. Vi er desværre udfordret på det punkt, da en del af de studerende ikke får udfyldt evalueringerne, og en del af de kursusansvarlige ikke prioriterer evalueringerne. Vi har derfor brugt en del tid på at diskutere, hvordan evalueringerne kan optimeres og hvordan det sikres, at de studerende også føler sig hørt i forhold til eventuelle kritikpunkter. Dette er jo et helt essentielt punkt i forhold til kvalitetsarbejdet på uddannelserne,” siger Cecilie Rud Budtz. |
