Hvis man følger med i de landsdækkende medier, kunne man let tro, at kandidatreformen nærmest har været det eneste, de danske universitetsuddannelser har beskæftiget sig med i årets løb.

Men AU’s Uddannelsesberetning for 2024 viser, at fagmiljøerne – foruden den daglige undervisning – samtidig har lagt kræfter i en lang række andre udviklingsspor:

”Der er ingen tvivl om, at reformen har været både et stort samtaleemne og en stor arbejdsopgave – og det bliver den også i år. Men hvis man ser på det brede mediebillede, så er nærmest alt andet gledet i baggrunden, og jeg mener det er værd at huske hinanden på, hvor mange bolde, vi jonglerer i vores stræben efter at udvikle vores uddannelser”, siger prorektor Berit Eika.

Den digitale side af sagen

Hvor kandidatreformen ikke var en opgave, universitetet selv valgte at kaste os over, så forholder det sig anderledes med digitalisering og kunstig intelligens (GAI). Her har AU bl.a. sat sig for at inddrage digitale teknologier i uddannelserne, udbyde ekstracurriculære coding camps og afholde GAI-kurser for undervisere.

”I 2024 var der hele 78 uddannelser, der påtog sig den store opgave med at gennemgå deres curriculum med henblik på at styrke de studerendes digitale kompetencer. Samtidig deltog flere end 800 undervisere i kurser og workshops hos CED for at opdatere deres egen viden om ny teknologi – og hertil kommer lokale udviklingsaktiviteter i miljøerne. Jeg synes det vidner om en fagligt nysgerrig og responsiv organisation, og det fortjener stor anerkendelse”, fortæller prorektoren.

2024 var også året, hvor det blev tilladt for studerende at anvende GAI ved eksamener. Ifølge Berit Eika har fakulteterne nu gjort sig de første erfaringer med studerendes faktiske brug af GAI-værktøjer, og på den baggrund vil man i 2025 indsamle viden mere systematisk for at kunne vurdere, om man skal justere regler og rammer.

Hvad siger tallene?

Overordnet set er der god grund til at være stolte over AU’s udvikling, mener Berit Eika:

”Man skal altid tage det med et vist forbehold, når man påstår at måle uddannelseskvalitet, men i vores eget kvalitetssystem – som i øvrigt fik et flot skudsmål og blev akkrediteret igen i 2024, hvilket også fortjener stor ros – arbejder vi med otte indikatorer – f.eks. de studerendes progression, forskningsdækning, timetal, og her klarer vi os fornemt. Samtidig er de studerende godt tilfredse med det faglige niveau, og vores dimittender er i høj kurs blandt aftagerne”.

Ifølge prorektoren er beskæftigelsen aktuelt i fremgang. Ledigheden i 4.-7. kvartal efter dimission er 8%, og den har været faldende de seneste år – især hos Arts og NAT. Hun bemærker, at konjunkturer altid spiller en rolle, men at AU længe har arbejdet for at øge beskæftigelsen – bl.a. via curriculumudvikling, projektorienterede forløb, mentorordninger mv:

”I 2024 har vi f.eks. sat målrettet ind ved at tilbyde et individuelt karriereprogram til internationale full-degree studerende på sidste del af kandidatstudiet. Her deltog 40 studerende i foråret, og evalueringerne viste, at de er blevet mere optimistiske om deres jobmuligheder i Danmark. Det er en vigtig erfaring, i og med at vi som del af kandidatreformen netop får mulighed for at optage flere internationale studerende.”

Frafaldet falder – men ikke helt nok

Når man spørger Berit Eika, hvor problemerne ligger, så peger hun på, at det er svært at komme udenom frafaldet. Således ligger førsteårsfrafaldet på 14 og 4% på hhv. bachelor- og kandidatniveau:

”Vi har ganske vist reduceret frafaldet over en årrække – det gælder især Arts og Tech – men vi skal fortsat stræbe efter at fastholde flere af de studerende, vi optager. Undersøgelser peger på, at der ikke findes simple forklaringer eller one-size løsninger. Så selvom det overordnede mål om at sænke frafaldet er fælles, så kræver det flere forskellige typer indsatser, der også forankres på fakultets- og uddannelsesniveau”.

Prorektoren forklarer, at hun også vil holde godt øje med resultaterne fra Danmarks Studieundersøgelse, der skal gennemføres i efteråret 2025. Det vil bl.a. give nye data om studentertilfredshed og studieintensitet:

”Studieintensiteten – de studerendes selvangivne tidsforbrug – er noget af det, vi kommer til at analysere nærmere. Er der sammenhæng mellem tidsforbrug og frafald? Hvordan og hvor meget arbejder de studerende med stoffet uden for auditorierne? Og hvad skyldes de forskelle, vi ser på tværs af fakulteterne? Det er vigtige spørgsmål, som jeg ser frem til at dykke ned i. Jeg er glad for at kunne se tilbage på et godt 2024, men det er godt, at der også er nye milepæle at se frem til i 2025”.

• LINK: Se Uddannelsesberetning 2024