Pennen er stærkere end sværdet.

Et kraftfuldt ordsprog, som især finder genklang på et universitet, hvor idéer og tanker har en særlig stor værdi.

Noget tyder dog på, at man på Aarhus Universitet nu kan formulere sin egen version af det klassiske mundheld.

I hvert fald kan man med lidt god vilje sige, at universitetshistoriker Palle Lykke med sit skarpe blik har formået at gøre noget, som selv ikke det britiske luftvåben er lykkedes med:

Nemlig at vælte de gule murstensbuer foran Vandrehallen ved Aarhus Universitets aula.

Fik de ram på buerne?

En kort historielektion er måske på sin plads: Under 2. verdenskrig havde Gestapo indrettet sit lokale hovedkvarter i Universitetskollegierne, og den 31. oktober 1944 indledte det britiske Royal Air Force et bombardement, der lagde en del af de gule bygninger i ruiner.

Hovedarkitekten CF Møller var til stede, da bomberne faldt, og han blev på dramatisk vis reddet ud af murbrokkerne. Senere fortalte Møller, at han ikke ville have haft noget imod det, hvis bomberne havde fået lagt de ikoniske buer ned: Arkitekten var nemlig ikke helt tilfreds med de runde former midt i den Bauhaus-inspirerede funktionalisme. Rygtet går på, at de primært blev bygget for at forsinke arbejdet og gøre livet sværere for den tyske besættelsesmagt.

Uanset deres formål, så tog buerne dog ikke skade af det britiske bombardement. Og de fik lov at blive stående som en markant del af den universitetscampus, der i 2006 blev indlemmet i den danske Kulturkanon sammen med 11 andre betydningsfulde arkitektoniske værker.

Fire mursten for lidt

Knap 70 år efter bombardementet stod det dog klart, at de oprindelige buers sidste time var kommet. Det bløde underlag og tidens tand havde gjort, at buerne var sunket hele 21 centimeter, og derfor måtte de væltes og erstattes af en helt ny søjlegang.

Arbejdet med at mure de nye buer gik i gang i efteråret, men universitetshistoriker Palle Lykkes intuition fortalte ham, at der var noget galt. Og efter at have kigget nærmere på billeder af de oprindelige buer, kunne han konstatere, at der simpelt hen var for få mursten i de nymurede udgaver. Helt præcist var der kun 41, hvor der skulle have været 45.

De pågældende mursten er særligt krævende at lave, og en fejl hos teglværket betød, at hver af stenene var blevet en halv centimeter for høje. Derfor kunne mureren kun få plads til 41 af dem i hver bue.

En undseelig detalje, vil mange måske mene. I de fleste almindelige byggerier betyder antallet af mursten ikke det store; så længe målene passer og konstruktionen holder. Men Aarhus Universitet er ikke noget almindeligt byggeri, og de gule bygningers historiske og arkitektoniske status betyder, at universitetet har en helt særlig forpligtelse til at værne om de detaljer, der er med til at udgøre helheden.

Buerne genopstår

Derfor gjorde Palle Lykke opmærksom på sin opdagelse. Siden har arbejdet stået stille hen over den frostkolde vinter. Arkitektfirmaet CF Møller har som hovedrådgiver afdækket forløbet og beklaget de fejl, der er begået i forskellige faser af byggeprocessen, lige som man har garanteret, at merudgifterne ikke rammer universitetet.

Efter påske vil de falske buer blive taget ned, hvorefter en ny og korrekt udført søjlegang kan genopstå. Om kort tid vil området foran Vandrehallen igen se ud som det plejer, og et nyt kapitel vil være føjet til historien om Aarhus Universitets ikoniske buer.

Samtidig vil medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet fremover kunne nikke anerkendende, når nogen bruger det nyklassiske ordsprog ’universitetshistorikeren er stærkere end luftvåbnet’.