”Vores ord kan fælde en akademisk karriere, derfor skylder vi at være omhyggelige”
Den 1. juli markerer Praksisudvalget ved Aarhus Universitet sit 25-års jubilæum. Det bliver samtidig et farvel til professor ved Juridisk Institut, Palle Bo Madsen, som har siddet for bordenden siden udvalgets begyndelse.
Målt på antallet af klagesager hos Aarhus Universitets Praksisudvalg er det nærliggende at antage, at forskningspraksis på Aarhus Universitet har det godt. I udvalgets første 15 år behandlede Praksisudvalget ni sager om mistanke om tvivlsom forskningspraksis. I de seneste ti år lyder antallet af klagesager på ca. 30.
Med til billedet hører, at Praksisudvalget i dag kun behandler sager om såkaldt ”tvivlsom forskningspraksis”. Egentlige uredelighedssager hører hjemme i det landsdækkende Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Palle Bo Madsen, professor ved Juridisk Institut og formand for udvalget, understreger, at sagerne i udvalgets første 25 år er ganske få set i forhold til universitetets samlede forskningsaktivitet. Til gengæld fylder den enkelte sag meget for de involverede. Derfor bestræber Praksisudvalget sig på at behandle sagerne så hurtigt som muligt, fortæller Palle Bo Madsen.
”Forskning er en livslang investering, så der er utrolig meget på spil, hvis man bliver anklaget for tvivlsom forskningspraksis, eller det der er værre. Vores opgave er at udrede en sag og lave en indstilling til rektor, som træffer en afgørelse. Vores ord kan fælde en akademisk karriere, derfor skylder vi at være omhyggelige”.
Bevillingsgivere stillede krav om beredskab
Den 1. juli er det 25 år siden, at Praksisudvalget blev etableret på Aarhus Universitet. Anledningen var en kombination af indre og ydre behov, som Palle Bo Madsen formulerer det:
”Nogle større udenlandske bevillingsgivere begyndte at stille krav om et beredskab til håndtering af eventuelle brud på ansvarlig forskningspraksis, navnlig inden for sundhedsforskning, og samtidig havde universitetet en konkret sag, som gav anledning til overvejelser i den retning. Universitetsledelsen besluttede derfor som det første universitet i landet at etablere udvalget, selv om der dengang endnu ikke var noget lovkrav om det”, siger Palle Bo Madsen.
Som juraprofessor og daværende prorektor var han med til at tage initiativet til Praksisudvalget, som han siden – indtil 1. september i år – har været formand for.
I løbet af de seneste 25 år har Praksisudvalget taget sig af sager, hvor der er rejst mistanke om brud på god videnskabelig forskningspraksis. Oprindeligt kunne udvalget behandle alle typer sager, hvor der blev rejst tvivl om forskningens integritet. I dag beskæftiger Praksisudvalget sig med de gråzoner, hvor forskningen ikke lever op til fagets anerkendte normer og standarder for åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed.
En sag lander først til behandling i Praksisudvalget, når der er videnskabelig substans. Personlige konflikter tager udvalget sig ikke af, selv om det undertiden kan være vanskeligt at skille det faglige fra det personlige.
”Det er hønen og ægget. Opstår der en personlig konflikt som følge af forskningsmæssige stridigheder – eller er det omvendt? Men vi rører det kun, hvis det handler om ansvarlig forskningspraksis”, siger Palle Bo Madsen.
Rådgiverne er filtre
Er der tale om kolleger, som er raget uklar i en akademisk sammenhæng, vil det ofte være hensigtsmæssigt i første omgang at lade fakulteternes rådgivere i ansvarlig forskningspraksis tage hånd om det.
”Rådgiverne kan bl.a. filtrere personsager fra de akademiske. En snak med en rådgiver kan skabe klarhed over en sag, som måske ender med en mægling mellem de to stridende parter. Men vi ser også sager i Praksisudvalget, fordi rådgiverens råd er at klage”, siger Palle Bo Madsen.
Sjusk, utilstrækkelig fremlæggelse af data og manglende angivelser af kilder eller kreditering af andre forskere er typiske indhold i de sager om mulig brud på videnskabelig praksis, som Praksisudvalget har behandlet gennem tiden. De fleste klager har tidligere som regel været fra forskere, som har klaget over en anden forsker ved AU. Men i de senere år er der også kommet klager fra helt almindelige mennesker uden for forskningsverdenen, som Palle Bo Madsen siger.
”Det kan for eksempel dreje sig om forskning, der har været omtalt i medierne og vækker stor politisk interesse. I sådanne tilfælde kan en borger finde på at klage med den begrundelse, at forskningsprojektet er utroværdigt – måske ganske enkelt fordi vedkommende ikke bryder sig om resultaterne.”
Praksisudvalget har f.eks. behandlet en klage fra en borger, som mente, at der var tale om tvivlsom forskningspraksis, da forskningen var finansieret af en privat fond med særlige interesser. Dermed var resultatet bestilt og betalt og ikke til at regne med, lød det fra klageren.
”Klageren havde jo ret i, at forskningen var betalt af en bestemt bevillingsgiver, hvilket meget forskning i dag er. Netop derfor har universitetet principper for ansvarlig forskningspraksis med regler om åbenhed og armslængde, som alle forskere bliver trænet i og skal følge. Det bliver ikke til tvivlsom forskningspraksis, blot fordi forskningen er betalt af eksterne, men det har vi som universitet en opgave i at formidle og forklare uden for forskningsverdenen”, siger Palle Bo Madsen.
Mere sjusk end snyd
Langt de fleste sager, som har været behandlet i udvalget, kan fordeles i to kategorier. Den ene vedrører uenigheder om forfatterskab eller manglende kreditering af andre forskere.
”Vi har ikke haft sager om decideret plagiat med bevidst forsøg på at snyde, og i dag hører egentlige plagiatsager også under Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. I stedet har vi haft sager, hvor forskeren ikke tydeligt har angivet sine kilder, selv om man har arbejdet videre på andres værk. Simpelthen sjusk med kildehenvisninger”, siger Palle Bo Madsen.
Den anden kategori er forskere, som ikke har fremlagt det datagrundlag, der angiveligt har ligget til grund for de resultater, som er publiceret.
”Vi har i tidens løb haft sager med forskere, som ikke har kunnet eller villet lægge deres datamateriale frem. Hvis forskere ikke gør det, så forskningen kan efterprøves, kan det i sig selv være et udtryk for tvivlsom forskningspraksis”.
Sund forskningskultur
Med under 40 sager på 25 år i en verden, der er præget af krav om effektivitet, øget konkurrence om bevillinger og publiceringspres er Palle Bo Madsen fortrøstningsfuld på den ærlige forskningspraksis’ vegne. Samtidig påpeger han, at mange af de behandlede sager resulterer i, at den pågældende forskningspraksis ikke bliver karakteriseret som ”tvivlsom”. I den senest afsluttede femårsperiode 2020-2024 realitetsbehandlede Praksisudvalget 16 anmeldelser, hvoraf der i 11 af tilfældene ikke var noget at kritisere.
”Overordnet vil jeg sige, at Aarhus Universitet har en sund forskningskultur med en stor bevidsthed om ærlig og redelig forskningspraksis. Det er godt hjulpet på vej af de obligatoriske kursusforløb i ansvarlig forskningspraksis, som alle ph.d.-studerende i dag kommer igennem. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, om nogen bare bider tænderne sammen for ikke at ødelægge deres egen forskningskarriere”, siger Palle Bo Madsen og hentyder til forholdet mellem ph.d.-studerende og vejledere.
De udgør ofte en vanskelig balance. Det er spejlet i flere sager i Praksisudvalget.
”Der er magtforhold på spil. Vi har set eksempler på, at tidligere ph.d.-studerende først klager, når de er væk fra institutionen. Det siger noget om, hvor betændte de her sager kan være.”
Derfor har Praksisudvalget sin berettigelse, mener han.
”Et universitet består af mennesker, der står i forskellige magtpositioner til hinanden, og det kan skabe ubalancer og være meget ubehageligt for de implicerede. I Praksisudvalget tilstræber vi at vurdere konflikter så nøgternt som muligt, så de involverede parter kan få en fair afgørelse. Også selv om den kan ende med en sanktion”, siger Palle Bo Madsen.
Efter 25 år som formand lægger Palle Bo Madsen nu arbejdet i Praksisudvalget fra sig.
”Jeg kommer til at følge området, men ikke længere så tæt. Jeg slipper det i en forvisning om, at udvalget fortsat vil sikre den tillid, som forskningen hviler på”.
Palle Bo Madsen afløses som forperson for Praksisudvalget d. 1. september af professor ved Juridisk Institut, Birgitte Egelund Olsen.
Læs mere om Praksisudvalget her:
