Aarhus Universitets segl

ÅRSBERETNING 2004

 

Indholdsfortegnelse
Forrige afsnit
Næste afsnit

[Kolofon]

 

STUDERENDE OG KANDIDATER

Studenterbestand 2000‑2004 fordelt pr. fakultet

Tallene er opgjort pr. oktober.

År 

2000

2001

2002

2003

2004

Humaniora

7710

8051

8095

7991

7358

Sundhedsvidenskab

2620

2963

3080

3193

3190

Samfundsvidenskab

5858

5890

6013

5945

5559

Teologi

1345

1357

1314

1271

1074

Naturvidenskab

3260

3327

3386

3548

3366

Universitetet i alt

20793

21588

21888

21948

20547

Indskrevne ph.d.-studerende, 2000‑2004

Tallene er opgjort pr. oktober.

År

2000

2001

2002

2003

2004

Humaniora

83

77

90

89

  94

Sundhedsvidenskab

260

254

255

268

 322

Samfundsvidenskab

82

85

86

93

 107

Teologi

22

24

21

19

  24

Naturvidenskab

262

260

257

269

 273

Universitetet i alt

709

700

709

738

 799

Antal studerende optaget gennem Den koordinerede Tilmelding 2000‑2004.

Tallene er opgjort pr. oktober.

År

2000

2001

2002

2003

2004

Humaniora

1289

1207

1208

1137

1129

Sundhedsvidenskab

468

497

498

500

489

Samfundsvidenskab

942

917

977

951

965

Teologi

156

149

156

134

134

Naturvidenskab

593

538

543

596

610

Universitetet i alt

3448

3308

3382

3318

3327

Optagelseskriterier og kvotienter

Optagelsen til bacheloruddannelserne ved Aarhus Universitet foregår gennem to kvoter. I kvote 1 sker optagelse efter faldende kvotient, i kvote 2 vurderes ansøgerne på deres særlige kvalifikationer. Ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen (studentereksamen, HF, HHX, HTX, GIF-eksamen og HF for fremmedsprogede)kan søge i kvote 1, samt til ingeniøruddannelsen desuden ansøgere med adgangseksamen til Ingeniøruddannelsen.

Ansøgningsfristen er 1. juli.

Alle med en dansk adgangsgivende eksamen kan også søge og blive vurderet i kvote 2. Ansøgere med særlig tilladelse, udenlandsk adgangsgrundlag, anden adgangsgivende eksamen og en afsluttet kandidateksamen skal søge gennem kvote 2. Optagelsen sker på baggrund af en konkret vurdering af ansøgernes særlige kvalifikationer, hvor man både inddrager ansøgerens generelle studieforudsætninger som for eksempel modenhed og erfaring (erhvervsarbejde, udlandsophold, højskoleophold, tidligere uddannelsesaktivitet) og fagspecifikke forudsætninger i forhold til den søgte uddannelse. Ansøgningsfristen er 15. marts.

Aarhus Universitet har selv fastsat antallet af studiepladser på alle uddannelser, undtagen på læge-, tandlæge- og tandplejeruddannelsen. Fordelingen af pladser mellem kvote 1 og kvote 2 fastsættes af ministeriet. Pladser­ne fordeles på optagelsesområder, der enten omfatter en uddannelse eller en række uddannelser. Statistikker for 2004 og tidligere år kan ses på Aarhus Universitets hjemmeside (www.au.dk/da/optag/statistik.htm).

Kandidatproduktion, 2000‑2004

År

2000

2001

2002

2003

2004

Humaniora

280

270

324

487

517

Sundhedsvidenskab

202

260

305

342

389

Samfundsvidenskab

593

532

561

566

576

Teologi

59

54

89

74

98

Naturvidenskab

341

259

289

273

313

Universitetet i alt

1475

1375

1568

1742

1893

Bachelorproduktion, 2000-2004

År

2000

2001

2002

2003

2004

Humaniora

578

665

926

767

861

Sundhedsvidenskab

0

0

0

0

0

Samfundsvidenskab

762

708

669

679

695

Teologi

15

38

47

54

147

Naturvidenskab

125

233

259

289

328

Universitetet i alt

1480

1644

1901

1789

2031

Afgangsgrader, fakultetsvis

På Aarhus Universitet optages studerende på en 3-årig bacheloruddannelse eller en 2-årig kandidatuddannelse. Optagelse på en kandidatuddannelse forudsætter afsluttet bacheloruddannelse. Det er muligt efter afsluttet bacheloruddannelse at fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse.

Humaniora

Humaniora er samlebetegnelsen for en bred vifte af fag, der repræsenterer uddannelser inden for æstetiske, historiske, filosofiske og sproglige områder. Der er i alt godt 30 humanistiske fag ved Aarhus Universitet. Dertil kommer mange kombinationsmuligheder.

Den 3-årige humanistiske bacheloruddannelse består af 2 års studier på grundfaget, dvs. det fag man er optaget på, samt endnu et år på et andet studium, normalt en 1-årig suppleringsuddannelse eller første år af et 1½-årigt sidefag i et gymnasierelevant fag.

Bacheloruddannelsen er adgangsgivende til en eller flere kandidatuddannelser, som giver ret til titlen cand.mag.

Kandidatuddannelsen kan sammensættes forskelligt afhængig af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Indtil implementeringen af ny uddannelsesbekendtgørelse er sket vil en kandidatuddannelse kunne bestå af én af de ca. 40 1-årige suppleringsuddannelser og 1 år på grundfaget, eller den kan sammensættes af det sidste ½ år af sidefaget fra bacheloruddannelsen og 1½ år på grundfaget eller 1½ år på et sidefag og ½ år på grundfaget. Sidefag og suppleringsuddannelser udbydes også på det naturvidenskabelige, samfundsfaglige og teologiske fakulteter. En kandidatuddannelse afsluttes med et speciale.

Sundhedsvidenskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet omfatter lægeuddannelsen (cand.med.) og tandlægeuddannelsen (cand.odont.), samt uddannelserne til tandplejer, klinikassistent og klinisk tandtekniker. Derudover udbyder fakultetet den 2-årige sundhedsfaglige kandidatuddannelse samt 2-årige kandidatuddannelser inden for sygepleje og biomedicinsk teknik.

Lægestudiet er bygget op af en teoretisk første del og en klinisk anden del. Undervisning og forskning foregår for lægeuddannelsens vedkommende både på universitetet og på en række hospitalsafdelinger i Århus, hvor også den kliniske undervisning på studiets anden del er placeret. For tandlægeuddannelsens vedkommende foregår al undervisning og forskning på universitetet. Odontologisk Institut råder over egne klinikker til patientbehandling.

Samfundsvidenskab

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbyder følgende fag: jura, økonomi, erhvervsøkonomi, statskundskab/samfundsfag og psykologi. Afsluttede kandidatuddannelser giver ret til titlerne cand.jur., cand.oecon., cand.scient.pol./cand.phil./cand.mag. og cand.psych.

Studierne jura, økonomi, statskundskab og psykologi indledes alle med 3-årige bacheloruddannelser, som er præget af obligatoriske kurser, der giver en introduktion til studiernes bredere områder. På de 2-årige kandidatuddannelser er der muligheder for specialisering.

Samfundsfagsuddannelsen afviger fra de øvrige studier ved at være en ½-årig overbygning på bacheloruddannelsen i statskundskab. Det er muligt at kombinere uddannelsen med et sidefag fra samfundsvidenskab, humaniora eller naturvidenskab og på den måde opnå en cand.mag.-grad.

Teologi

Det Teologiske Fakultet omfatter ud over bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi også den humanistiske uddannelse religionsvidenskab, som er bygget op som og rummer de samme muligheder som de øvrige humanistiske fag (se ovenfor). Endvidere udbydes de første to år af bacheloruddannelsen i arabisk sprog og islamisk kultur.

En kandidatuddannelse i teologi giver ret til titlen cand.teol. Ved manglende forkundskaber i græsk og latin forlænges bacheloruddannelsen med 1 år.

Teologistudiet centrerer sig om kristendommen, dens oprindelse, udvikling og betydning i det moderne samfund.

Naturvidenskab

Det Naturvidenskabelig Fakultet rummer de grundvidenskabelige fag fysik, kemi, astronomi, biologi og geologi samt fagene matematik, statistik og datalogi, som er centrale fag i den moderne naturvidenskabelige forskning. Derudover udbydes en bacheloruddannelse i idræt. Under IT-Vest samarbejdet udbydes endvidere kandidatuddannelsen i multimedier.

Det naturvidenskabelige studium indledes med en bacheloruddannelse. Efter bacheloruddannelsen kan man fortsætte på en kandidatuddannelse, der giver titlen cand.scient. (matematik-økonomi dog cand.scient.oecon.). Vælger man at forsætte på en kandidatuddannelse, kan man allerede efter ét års studier påbegynde et ph.d.-studium. Kandidatuddannelsen afsluttes med speciale.

På bacheloruddannelsen kan man vælge at kombinere med et eller to moduler inden for samme eller andre naturvidenskabelige fagområder. Tilsvarende kan der på kandidatuddannelsen kombineres med moduler. På gymnasierelevante fag er der endvidere mulighed for at kombinere med humanistiske eller samfundsvidenskabelige sidefag.