Med en erhvervskandidat fra Aarhus Universitet får I en bacheloruddannet medarbejder, som arbejder hos jer på deltid og samtidig tager en kandidatuddannelse. Det betyder, at I får en engageret kollega, der løbende bringer den nyeste forskningsbaserede viden i spil direkte i jeres hverdag.
Erhvervskandidatuddannelsen tilbydes inden for en række fagområder, og der er to modeller:
4-årig model: Den studerende arbejder deltid i jeres virksomhed, mens kandidatuddannelsen tages på deltid over fire år.
3-årig model (kun visse fagområder): Ét år med fuldtidsstudier, efterfulgt af to år med deltidsstudier og deltidsarbejde i jeres virksomhed. Gælder bl.a. ingeniørvidenskab og dele af naturvidenskab.
Erhvervskandidatuddannelsen kan også bruges som et tilbud om efter- og videreuddannelse til medarbejdere, der allerede er ansat. Tilbuddet henvender sig særligt til (professions)bachelorer i job, som ønsker at styrke deres kompetencer i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Denne ordning vil typisk være den 4-årige model.
Kompetencer fra dag ét: I ansætter en medarbejder med bachelorbaggrund, som allerede har relevant viden og kan bidrage fra starten.
Opdateret og anvendelig viden: Den studerende bringer den nyeste teori med ind i jeres praksis og omsætter den til værdi i konkrete opgaver og udviklingsprojekter.
Stærk forankring i jeres virksomhed: Over tid får den studerende dyb indsigt i jeres forretning, arbejdsprocesser og strategi – og kan bidrage mere og mere, i takt med at kompetencerne vokser.
Kompetenceudvikling til medarbejdere: Allerede ansatte medarbejdere kan bruge erhvervskandidatordningen som kompetenceudvikling (f.eks. professionbachelorer i job)
For at kunne ansætte en erhvervskandidatstuderende skal I kunne tilbyde:
Arbejdstiden planlægges fleksibelt og med respekt for studierne. Det betyder, at der i eksamensperioder kan være behov for færre timer – som kan opvejes af mere arbejdstid i andre perioder.
Den studerende skal derudover leve op til adgangskravene på kandidatuddannelsen – præcis som andre studerende.
Ønsker I at ansætte en erhvervskandidatstuderende, skal I:
Oprette et jobopslag, som beskriver en stilling relevant for det fagområde, I søger indenfor
Publicere opslaget på Aarhus Universitets jobportal – her søger de studerende aktivt efter erhvervskandidatstillinger
Vi hjælper gerne med sparring på opslaget, så det rammer målgruppen og matcher uddannelsens faglige krav.
Erhvervskandidatuddannelsen er en fleksibel måde at tage en kandidatuddannelse på – samtidig med deltidsarbejde i en virksomhed.
Der findes to modeller:
4-årig model: Kandidatuddannelsen gennemføres på deltid, mens den studerende arbejder 25+ timer om ugen
3-årig model (gælder visse uddannelser): Ét års fuldtidsstudier, efterfulgt af to år med deltidsstudier og deltidsarbejde i jeres virksomhed
Modellen gør det muligt for den studerende at omsætte teori til praksis fra dag ét – og for jer at få viden og værdi retur.