Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

MIT REAP

Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Grundfos, startupvirksomheden UNSILO og Færchfonden deltager i de kommende 2 år i det prestigefyldte Regional Entrepreneurship Acceleration Program (REAP), som ledes af det amerikanske eliteuniversitet Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Deltagelsen i REAP skal styrke innovation, iværksætteri og vækst i regionen såvel som resten af Danmark. Det er første gang, at Danmark deltager med en region i programmet. Det primære fokus er at få relevante aktører til at arbejde sammen om økosystemet for at styrke innovationsdrevne virksomheder og hjælpe dem med vækst.

Deltagelsen er forankret hos et såkaldt REAP core team. Rektor Brian Bech Nielsen er formand for REAP teamet.

REAP Core Team:

  • Brian Bech Nielsen, Rektor, Aarhus Universitet
  • Kim Kofod Hansen, Udviklingsdirektør, Regional Udvikling, Region Midtjylland
  • Niels Højberg, Stadsdirektør, Aarhus Kommune
  • Mads Rydahl, Founder and Chief Visionary Officer, Unsilo
  • Lars Aagaard, Non-Executive Vice President, Grundfos
  • Lone Færch, Bestyrelsesformand, Færch & Co
  • Mai Louise Agerskov, Administrerende direktør, Incuba    
  • John Westensee, Vicedirektør Forskning og Eksterne Relationer, Aarhus Universitet

Initiativer i programmet:

Formålet med det 2-årige program er, at aktørerne i REAP-gruppen skal arbejde tæt sammen om at få et stærkt økosystem op at stå med fokus på at støtte innovationsdrevne virksomheder i at vækste. I løbet af de 2 år, programmet kører, vil der bl.a. skulle laves en undersøgelse af regionens styrkepositioner inden for innovation og iværksætteri, og på baggrund af denne vil der blive udformet en strategi for at videreudvikle styrkepositionerne. Strategien skal siden implementeres af projektets parter i tæt samarbejde med regionale og nationale aktører.

Projektet forventes at ende ud med 1-2 konkrete initiativer baseret på de lokale behov, der identificeres, og der vil være et meget stærkt fokus på implementeringen for at realisere potentialet i regionen.

Kontaktperson