Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

UDVIKLING AF FORSKERTALENTER
OG INTEGRATION AF FORSKNING I UDDANNELSERNE

Universitetet vil tiltrække flere internationale talenter til ph.d.-uddannelserne og styrke den internationale mobilitet hos universitetets egne talenter.


Aarhus Universitets høje kvalitet i forskning. uddannelse og samarbejde kan kun opretholdes. såfremt universitetet til stadighed arbejder med udvikling af forskertalenter og integrationen af forskningen i uddannelserne. Derfor har universitetet sat som mål at styrke:

  • Ph.d.-uddannelse
  • Forskningsintegration

MÅL: PH.D.-UDDANNELSE

Delmål: Øget internationalisering af ph.d.-uddannelsen

Universitetet vil tiltrække flere internationale talenter til ph.d.-uddannelserne og styrke den inter­nationale mobilitet hos universitetets egne talenter. I strategiperioden vil universitetet hæve inter­nationaliseringen af ph.d.-uddannelsen gennem samarbejde med universitetets internationale alliancepartnere. Herved øges ph.d.ernes internationale netværk og deres muligheder for at forfølge en succesfuld karriere inden for universitetssektoren eller i andre samfundssektorer. 

Delmål: Tidligere karriereafklaring

Ph.d.-uddannelsen kan både føre til en forskerkarriere og en række andre karrierer i både den offentlige og den private sektor. Samfundet efterspørger i stigende grad højtkvalificerede vidensmedarbejdere, hvilket ph.d.erne imødekommer. Universitetet vil sætte ind med en tidligere karriereafklaring på ph.d.-uddannelsen, så ph.d.erne får det bedste afsæt for deres karrierevalg.


MÅL: FORSKNINGSINTEGRATION

Delmål: Flere fordybelsesspor i uddannelserne

Fordybelsessporene skal understøtte universitetets ambition om øget forskningsintegration i ud­dannelserne og dermed et endnu højere fagligt niveau. 

Delmål: Øget interaktion mellem studerende og forskere

Universitetet vil styrke interaktionen og i højere grad inkludere de studerende i forskningsprojek­ter. Dermed styrkes de studerendes egne kompetencer, den dybe faglighed i uddannelserne samt de studerendes evner til at indgå i forskningssamarbejde og forskningsmiljøerne. Det vil samtidig bidrage til de studerendes akademiske dannelse. 


INDSATSER

Universitetet vil fortsætte følgende igangværende indsats: 

  • Flere fastansatte forskere pr. studerende

Universitetet vil igangsætte følgende nye indsatser: 

  • Fælles kurser med partneruniversiteter for ph.d.-studerende
  • Flere internationale ophold for ph.d.-studerende
  • Tidligere karriereafklaring for ph.d.-studerende
  • Videreudvikling af talentspor Flere studerende med i forskningsprojekter 

Fordybelsesspor skal understøtte universitetets ambition om øget forskningsintegration i uddannelserne og dermed et endnu højere fagligt niveau.