Aarhus Universitets segl
Science Museerne

Bliv studenterformidler på Science Museerne

Ansøgningsfrist 25. aug 23:59 CEST

Forventet start 15. okt

  • Science Museerne C.F. Møllers Allé 2 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 8 timer pr. uge ID: 15676

Søg stillingen
Science Museerne, Aarhus Universitet, søger et antal studenterformidlere til Steno Museet, Væksthusene og Ole Rømer Observatoriet.

Vi søger fagligt kompetente studerende med interesse inden for medicin (historie og molekylær), fysik (astro), videnskabshistorie (og -teori) og/eller biologi (botanik) til at facilitere læringsoplevelser målrettet børn og unge.

Museernes ambition er at skabe grobund for videnskabelig nysgerrighed og handlekraft hos alle børn og unge – uanset hvilke interesser og kompetencer, de træder ind i læringsmiljøet med.
 

Jobbet består af

  • Facilitere engagerende workshops for elever fra 0. klasse til ungdomsuddannelserne: Du får grundig oplæring samt forløbsbeskrivelser, så du er rustet til at facilitere undersøgelsesbaseret læring på museerne.
  • Rundvisninger: Du viser rundt og fortæller om udstillingerne for interesseorganisationer, familier og andre grupper.
  • Weekend og ferieformidling: Du fortæller for vores gæster, laver demonstrationer og bidrager til andet forefaldende arbejde.


Vi forventer

  • At du studerer ved Aarhus Universitet eller en anden videregående uddannelse
  • At du er fagligt dygtig og sætter en ære i at formidle videnskabeligt korrekt
  • At du kan engagere børn og unge i aktive undersøgelser og fælles refleksion
  • At du tager ansvar for at være med til at få vagtplanen til at gå op
  • At du reflekterer over din egen praksis og lærer af dine erfaringer
  • At du har mod på aften- og weekendarbejde
  • At du trives med kun at kende din vagtplan 12 uger ud i fremtiden og indimellem kan springe til med kort varsel
  • At du har erfaring med formidling til børn og unge eller har erfaring med kundekontakt fra servicejobs
  • At du kan facilitere læringsmiljøer til et dansksproget publikum


Du får til gengæld

  • Nogle meget engagerede kolleger
  • Et fællesskab med omkring 50 andre studenterformidlere
  • Løbende intern uddannelse i formidling og læring
  • En arbejdsplads, der har åbent året rundt
  • En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 8 timer
  • Mulighed for mere arbejde i forbindelse med ferier
  • Løn efter HK-overenskomst. Der er løn for forberedelse og oplæring men ikke for intern uddannelse.


Ansøgning 

Send en ansøgning, som består af:
  1. Et link til en to minutter lang video, hvor du formidler noget, du synes er spændende.
  2. En kort, motiveret ansøgning.
  3. Dit CV samt evt. anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere.
Frist for ansøgning er søndag d. 25. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.


Arbejdssted

Arbejdsstedet er Science Museerne, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Ella Paldam på elp@sm.au.dk eller 2635 5332.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). 
 
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Ella Paldam

Ella Paldam Formidlingschef, Science Museerne +4526355332 elp@sm.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4522228426 nat-tech.HR.team1@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 25. aug 2024 kl. 23:59 CEST

36.000 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.500 ansatte

opgjort i årsværk

7,7 mia. kr.

omsætning