Aarhus Universitets segl
Institut for Statskundskab - Aarhus BSS

Dygtig videnskabelig assistent søges til en delt stilling mellem Magtudredningen 2.0 og Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Ansøgningsfrist 25. jun 23:59 CEST

Forventet start 1. sep

  • Institut for Statskundskab Bartholins Allé 7 8000 Aarhus C

  • Fuldtidsstilling ID: 15286

Søg stillingen

Vil du være en del af forskningsaktiviteter og forskningsformidling som videnskabelig assistent på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet? Som videnskabelig assistent vil du dels hjælpe med at belyse og formidle det danske demokratis tilstand i det 21. århundrede og dels deltage i forskningsaktiviteter omkring forskningens vilkår.

Stillingen som videnskabelig assistent er ligeligt delt mellem sekretariatet for Magtudredningen 2.0 og Center for Forskningsanalyse. Stillingen, som er en fuldtidsstilling, er placeret hos Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Vi forventer tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter. Stillingens varighed er 2 år. 

Stillingens indhold


Stillingen indebærer deltagelse i konkrete forskningsaktiviteter indenfor områderne under Magtudredningen 2.0 og Center for Forskningsanalyse (CFA). Du vil således komme til at medvirke til forskningsartikler og vil være involveret i kvalitetssikring, indsamling og analyser af data. Hos CFA vil du blandt andet deltage i POIESIS-projektet om trust in science.

Derudover indebærer stillingen at formidle forskningen i Magtudredningen 2.0 til beslutningstagere og det omgivende samfund igennem kontakt med følgegruppen for Magtudredningen 2.0 samt planlægning og gennemførelse af formidlingsaktiviteter, der placerer forskningen i demokrati og magt centralt i den offentlige debat. Endelig vil der være en række ad hoc-opgaver.

Stillingen giver fremragende muligheder for at udvikle sine evner indenfor forskning og formidling og for at etablere netværk med både danske og internationale forskningsmiljøer, formidlingspartnere og centrale offentlige beslutningstagere på alle niveauer af det danske demokrati.
 

Ansøgerens kvalifikationer


Vi forventer, at ansøgerne har en kandidatgrad i statskundskab, psykologi, økonomi eller en beslægtet samfundsvidenskabelig uddannelse. Derudover forventer vi, at den rette kandidat har gode kompetencer indenfor dataindsamling og -analyse samt gode evner til at (1) formidle forskning på dansk skrift og i tale, (2) kommunikere med eksterne partnere og (3) planlægge større arrangementer i samarbejde med både forskere, praktikere og beslutningstagere. Derudover er stærke samarbejdsevner og omhyggelighed vigtige egenskaber i stillingen.
 

Yderligere information


Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Professor Michael Bang Petersen , Tlf.: +45 20775944, Email: michael@ps.au.dk eller Professor Carter Bloch,  Tlf.: +45 20290035, Email: carter.bloch@ps.au.dk

Hvis du har behov for assistance til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Line Møller Kristiansen på e-mail: lmkr@au.dk

Arbejdssted

Ansættelsessted er Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus

 

Kvalifikationskrav

Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter en kandidatuddannelse.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgningsprocedure

Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
Desuden kan der til ansøgningen medsendes:
  • Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
  • Publikationer. Op til 3 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her.

Bedømmelsesprocessen

Efter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Carter Walter Bloch

Carter Walter Bloch Centerleder, Professor, Institut for Statskundskab - Dansk Center for Forskningsanalyse +4587165901 carter.bloch@ps.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS HR & Ph.d. +4593522904 bss.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: tirsdag den 25. jun 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning