Ansøgningsfrist 21. jun. 23:59 CEST
Forventet start 1. sep.
-
AU HR - Personalejura Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C
-
Fuldtidsstilling ID: 21244
Vil du bruge dine kompetencer i en kompleks og meningsfuld organisation, hvor der både er plads til faglighed, fleksibilitet og fredagskage? Så er det måske dig, vi mangler i AU HR, Personalejura.
Vi udvider vores juridiske team og søger derfor en jurist til en fast stilling. Derudover søger vi en barselsvikar til et tidsbegrænset vikariat. Du bedes derfor oplyse, hvilken en af stillingerne, du søger.
Dine arbejdsopgaver – i tæt samspil med dine kolleger
- Fortolkning og implementering af overenskomster og ansættelsesretlig lovgivning
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af HR-retningslinjer, vejledninger og skabeloner
- Sikring af GDPR-compliance på HR-området
- Vejledning og rådgivning i komplekse personalesager
- Ansættelser over landegrænser
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en initiativrig tilgang til dine arbejdsopgaver og formår at bevare blikket for både detaljen og helheden.
- Kan formidle juraen klart, forretningsorienteret og værdiskabende - både skriftligt og mundtligt
- Har mod på, at opgaverne kan komme ad hoc, og at din hverdag er præget af perioder med travlhed – men til gengæld ved, hvornår man siger "nu holder jeg fyraften"
- Er tryg ved ikke at kende alle svar på forhånd og har evnen og lysten til selvstændigt at tilegne dig ny viden og omsætte den til løsninger i praksis.
Hvad kan vi tilbyde?
- Frihed til at tage ansvar og stor medbestemmelse over dine opgaver
- Et stærkt fagligt miljø og god adgang til sparring
- Gode kolleger, der både deler viden og grin – og nogle gange chokolader
Hvem er vi?
Juristteamet har bl.a. til opgave at fortolke og implementere lovgivning på personaleområdet samt udarbejde fælles retningslinjer på Aarhus Universitet. Teamet bistår HR-afdelingerne i de administrative centre på universitetets fem fakulteter, ligesom vi understøtter universitetets topledelse.
Praktisk information
Ansættelsessamtaler afholdes i to runder, hvor 1. runde afvikles den 24./25. juni og 2. runde den 1. juli 2026. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal forvente at gennemføre en mindre opgave.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Personalejuridisk chef Charlotte Fog-Nielsen på tlf. 2091 7499 eller [email protected].
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Spørgsmål til stillingen ?
Charlotte Fog-Nielsen Chef for personalejura, AU HR - Personalejura +4520917499 [email protected]
Spørgsmål til ansøgning og proces ?
AU HR - Personalejura +4529454108 [email protected]