Aarhus Universitets segl
Institut for Elektro- og Computerteknologi - Electrical Energy Technology

Ingeniør søges til Ingeniørdocentstilling inden for energi system integration, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet

Ansøgningsfrist 27. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. sep

  • Institut for Elektro- og Computerteknologi - Electrical Energy Technology Finlandsgade 20 8200 Aarhus N

  • Fuldtidsstilling ID: 15162

Søg stillingen
Er du visionær og udviklingsorienteret, og vil du være med til at forme og uddanne en ny generation af danske ingeniører? Kan du lide at udfordre dig selv fagligt, og flytte dine visioner fra tanke til handling i samarbejde med kolleger, forskningsgrupper og erhvervsliv?
Ser du dig selv som formidler i et læringsmiljø, hvor der lægges vægt på, at studerende kombinerer teori med praksis i et tæt samarbejde med erhvervslivet?

For at sikre fremtidens elektriske energiforsyning skal sol, vind, brint samt klodens øvrige vedvarende energikilder integreres i vores elektriske system - nøglen til integrationen er energi system integration.

Arbejder du med elektrisk energiteknologi og system integration af vedvarende energisystemer? Har du erfaring med vedvarende energi kontrolsystemer, vindkraft, batterisystemer, etc. dens elektriske design, samt integration af disse systemer i elektrisk energiforsyningen? Kender du til systemudfordringen med sektorkoblingen, integration af batterisystemer i transportsektoren, power system design, kontrol og operation?
Så har du her muligheden for et utraditionelt karrierevalg.
 

Bliv del af et innovativt vidensmiljø

På en arbejdsplads med rum til fordybelse og plads til begejstring ansættes pr. 1. september 2024 eller snarest derefter en Ingeniørdocent indenfor energi system integration. Stillingen er forankret ved Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet. Arbejdssted er Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N.

Din arbejdsdag vil være i Aarhus N, som en del af Katrinebjerg's faglige miljø blandt ingeniører, forskere, studerende, undervisere, iværksættere og virksomheder.

Du kommer til at tage del i arbejdet med at forme et innovativt vidensmiljø i vækst, og du skal sammen med dine kolleger bidrage til at styrke instituttets forsknings-, udviklings- og undervisningsaktiviteter ved Sektionen for Elektrisk Energi Teknologi.
 

Jobbeskrivelse

Hovedopgaverne består i at bidrage til ECE – EET undervisnings-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det vægtes højt, at kandidaten har interesse i og kompetence til at bidrage aktivt til eksterne industrielle udviklingsaktiviteter samt til interne studiemæssige udviklingsaktiviteter. Du vil på diplomingeniørstudiet i EET blive fagligt forankrende for uddannelsens profil inden for EET, og du skal arbejde med undervisning i en integreret problembaseret læringsplan.
 

Du tager del i ansvaret for de faglige områder:

  • System integration af elektriske energisystemer
  • Vedvarende energikilder og energiproduktion
  • Batterilagrings- og batterimanagement systemer
  • Kontrol design og modellering af energisystemer
 

Din profil

Vi forventer, at du motiveres af at arbejde med faglig formidling. Du skal kende til undervisning og forstå at undervise i øjenhøjde og på et fagligt højt niveau. Dine forsknings- og udviklingsaktiviteter skal inspirere og motivere studerende og kolleger til at samarbejde om projekter, der er på internationalt konkurrencedygtigt plan. I sammenhæng med AU's og instituttets strategi får du mulighed for at definere dit faglige forsknings- og udviklingsfelt og folde det ud i vores laboratorier og værksteder.
  • Du er uddannet ingeniør gerne suppleret med en ph.d. grad
  • Du arbejder med en faglig nysgerrighed, der bidrager til udvikling af viden og netværk inden for området EET
  • Du har flere års erhvervserfaring fra startups, industrien eller universitet gerne med ophold i udlandet
  • Du har erfaring med internationale forskningsprojekter og projekteksekveringen
  • Du har et stort national og international netværk på ovennævnte områder
  • Du kan initiere og være ansvarlig for forsknings- og udviklingsprojekter 
  • Du har dokumenteret stærke undervisnings- og formidlingsevner
  • Du kan udvikle eksperimentelle undervisningsaktiviteter, der modsvarer vores undervisningslaboratorier på Aarhus Universitet – ECE
  • Du kan undervise og vejlede på dansk og engelsk
 

Du har erfaring med:

  • Integration af vedvarende energisystemer,
  • System design af fremtidens energisystemer
  • Modellering og styring af Micro and makro Elektriske energi systemer
  • Batteristyringssystemer til e.g. elektrificeringen af transportsektoren
  • Vinkraftanlæg og dens indpasning i el-systemet
Ansøgere med dokumenteret erhvervserfaring samt andre relevante kompetencer inden for et eller flere af fagområderne relevant for den opslåede stilling vil blive foretrukket.
 

Yderligere information

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse Sektionsleder Björn Andresen, bjra@ece.au.dk. 

 

Formalia

Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Referencer

Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Spørgsmål til stillingen?

Björn Andresen

Björn Andresen Professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi - Electrical Energy Technology +4593508115 bjra@ece.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4593521962 nat-tech.HR.team2@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: mandag den 27. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning