Aarhus Universitets segl
Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab

Instruktorer til Musikvidenskab ved Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab

Ansøgningsfrist 27. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. sep

  • Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab Langelandsgade 139 8000 Aarhus C

  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. sep 2024 - 31. dec 2024 5 timer pr. uge ID: 15174

Søg stillingen
Musikvidenskab ved Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur søges to studerende til to ledige instruktorstillinger til besættelse pr. 1. september 2024 i følgende discipliner:

1 stilling i Musikkultur samt afvikling af studieunderstøttende aktiviteter, BA:
60 arbejdstimer fordelt på 12 uger. Ugentlig arbejdstid: 5 timer.

1 stilling i Musikhistoriografi og faghistorie samt afvikling af studieunderstøttende aktiviteter, BA:

60 arbejdstimer fordelt på 12 uger. Ugentlig arbejdstid: 5 timer.

Ansættelsesperiode: 1. september – 31. december 2024.

Det forudsættes, at ansøgerne er villige til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning. Desuden forventes de to instruktorer at samarbejde omkring afviklingen af studieunderstøttende aktiviteter.

Ansøgerne skal redegøre for motivation, pædagogiske forudsætninger samt dokumentere faglige kvalifikationer inden for disciplinen.

Ved vurdering af ansøgere lægges der vægt på indsigt i disciplinen og eventuel undervisningserfaring.

Vi gør opmærksom på, at ansøgere skal benytte deres AU-mail i forbindelse med ansøgning.

Besked om ansættelse henholdsvis afslag vil blive meddelt inden for 2 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Spørgsmål til stillingerne kan rettes til afdelingsleder Steen Kaargaard Nielsen (musskn@cc.au.dk)

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse sker i henhold til Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Steen Kaargaard Nielsen

Steen Kaargaard Nielsen Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab +4551264809 musskn@cc.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Arts - Arts HR +4587162298 emply.ar.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: mandag den 27. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning