Ansøgningsfrist 19. jun. 23:59 CEST
Forventet start 1. aug.
-
Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech Økonomi, Roskilde Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde
-
Deltidsstilling 32 timer pr. uge ID: 21180
Fast stillingen på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt herefter.
Om jobbet
Som projektcontroller i Nat-Tech Økonomi arbejder du primært med økonomistyring og administration af eksternt finansierede projekter. Du får ansvar for din egen portefølje af bevillinger og bliver forskernes ”go-to-person” i økonomiske spørgsmål. I rollen fungerer du samtidig som rådgiver og sparringspartner og bidrager til at sikre overblik og kvalitet i projekternes økonomi.Dine primære ansvarsområder er:
- Rådgivning og sparring med forskerne om økonomi, budgetter og prioriteringer i deres eksternt finansierede projekter
- Budgetopfølgning, rebudgettering, prognoser og øvrig økonomisk administration af projekter
- Projektoprettelse, fakturering, afrapportering (regnskabsaflæggelse), klargøring af materiale, kontakt til revisor og projektafslutning
- Kontrol af ansøgningsbudgetter fra forskerne
- Dialog og samarbejde med forskere, interne og eksterne partnere samt bevillingsgivere
- Godkendelse af fakturaer, rejseafregninger og øvrige betalinger
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (HK, AC eller lignende) og en solid regnskabsforståelse. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed.Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan formidle økonomi på en klar og tillidsvækkende måde til ikke-økonomer
- Har gode engelskkundskaber i skrift og tale
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer naturligt med mange fagligheder
- Balancerer regler og principper med en serviceorienteret tilgang
- Er proaktiv, løsningsorienteret og følger opgaver til dørs
- Bidrager aktivt til videndeling og et godt arbejdsmiljø
Vi bruger særligt Navision, Power BI og Office-pakken samt WorkZone.
Om os
Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech og understøtter fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences. Vi varetager den økonomiske administration og rådgiver institutter, centre, administration og ledelse.Vi er ca. 85 medarbejdere placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg. Stillingen er fysisk placeret i Roskilde, hvor du bliver en del af et team på 14 kolleger.
Læs mere om os på Nat-Tech Økonomi (au.dk).
Vi tilbyder
Et fagligt spændende job i en uformel og værdibåret organisation med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling. Du får grundig onboarding og en mentor der følger dig i introduktionsperioden.Derudover tilbyder vi:
- En arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og privatliv
- Et dynamisk og inkluderende arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed
- Varierede arbejdsdage og bred kontaktflade
- Dygtige kolleger og gode muligheder for faglig udvikling
- Fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for op til 2 dages distancearbejde om ugen
- Gratis parkering, personalegoder og en aktiv personaleforening
- En ledelse, der prioriterer åbenhed, tillid og forskellighed
Har du spørgsmål?
Kontakt teamleder Britt Sønberg Vilstrup📧 [email protected]
📞 20277621
Ansøgningsfrist og forventet dato for samtaler
Ansøgningsfrist er den 19. juni 2026Samtaler forventes afholdt 24. juni 2026
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Spørgsmål til stillingen ?
Britt Sønberg Vilstrup Teamleder, Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech Økonomi, Roskilde +4520277621 [email protected]
Spørgsmål til ansøgning og proces ?
Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4522521469 [email protected]