Aarhus Universitets segl
Juridisk Institut

Studenterinstruktorer i Statforfatningsret

Ansøgningsfrist 10. maj 23:59 CEST

Forventet start 20. aug

  • Juridisk Institut Bartholins Allé 16 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling ID: 14898

Søg stillingen
Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor i statsforfatningsret på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 20. august 2024.

Fagområde

Statsforfatningsret.

Stillingens indhold

Studenterinstruktorerne skal selvstændigt forestå undervisning i det nævnte fag.
Stillingen omfatter 45 timers (à 2½ løntime) undervisning inkl. spørgetime.
Undervisningen foregår på hold med 3 undervisningstimer pr. uge. Faget udbydes i efterårssemestret på 1. år af bacheloruddannelsen.

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges af studieadministrationen, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn til andet end instruktorens egen undervisning på AU.


Kontakt

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Michael Hansen Jensen, tlf. 2624 1924, e-mail: mhj@law.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Lene Engelst Christensen, e-mail: leneengelst@au.dk.

Hvem er vi

Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS - et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 20-25 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. I vores forskning har vi fokus på at øge instituttets internationale indflydelse - særligt hvad angår publikationer. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder, og lægger også vægt på, at vores forskning til hver en tid adresserer aktuelle juridiske udfordringer i samfund og erhvervsliv. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut her.

Arbejdssted

Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C

Kvalifikationskrav

Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse, vil som et almindeligt udgangspunkt blive foretrukket, men også andre studerende vil kunne ansættes. Alle studerende opfordres derfor til at søge.

Der lægges ved udvælgelsen særlig vægt på de hidtil opnåede karakterer.

Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Centre for Educational Development.

 

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift. I ansøgningen bedes du tydeligt markere, hvilken stillingstype du søger.
  • Materiale der ikke kan uploades sammen med ansøgningen kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være Aarhus BSS HR & Ph.d.i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Michael H. Jensen

Michael H. Jensen Professor, Juridisk Institut +4526241924 mhj@law.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS HR & Ph.d. +4587168853 bss.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: fredag den 10. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning