Aarhus Universitets segl
Institut for Kultur og Samfund - Historie, fag

Studentermedhjælp til at koordinere mentorordning på Historie

Ansøgningsfrist 9. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. jun

  • Institut for Kultur og Samfund - Historie, fag Jens Chr. Skous Vej 5 8000 Aarhus C

  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. jun 2024 - 31. dec 2024 1 timer pr. uge ID: 14936

Søg stillingen
Studentermedhjælp til at koordinere mentorordning søges til Historie efteråret 2024

Læser du Historie og har du lyst til at være med til at koordinere og organisere arbejdet for vores gruppe af frivillige mentorer i efteråret 2024? Så er denne stilling som tovholder måske noget for dig?

Den frivillige mentorordning for nye bachelorstuderende har til formål at sikre de nye studerendes trivsel på uddannelsens 1. semester. Vi søger nu en engageret tovholder, der kan bistå førsteårs-koordinatoren i arbejdet med at planlægge og understøtte de frivillige studentermentorers indsatser i efteråret 2024.

Arbejdet som mentor-koordinator vil bl.a. bestå i at:
  • Bistå rekrutteringen af mentorer, evt. blandt de allerede valgte tutorer
  • Planlægge en workshop/infomøde om ordningen for de frivillige mentorer forud for intro-ugen
  • Koordinere indsatsen i samarbejde med cheftutorer, studievejledere, afdelingskoordinator og 1. års-koordinator
  • Inddele de studerende i læsegrupper i samarbejde med mentorerne, og kommunikere disse til de pågældende undervisere.
  • Oprette og administrere Facebookgruppe for mentorer
  • I samarbejde med mentorerne koordinerer faglige events omkring læseteknikker, strategier og eksamen.
  • Være med til at sikre god trivsel i studiegrupperne og henvise de studerende videre, hvis der er noget som mentoren ikke kan hjælpe med.
  • Afholde og facilitere midtvejsevalueringsmøde med mentorer (erfaringsudveksling)
  • Udarbejde skriftlig slutevaluering (til afdelingsleder/Uddannelsesnævn)
Ovenstående vil ske i tæt samarbejde med uddannelsens førsteårs-koordinator.

Kvalifikationer

Der søges 1 studerende til at påtage sig stillingen som koordinator/tovholder. Det er også muligt at søge stillingen som et par, hvorpå timerne vil fordeles imellem jer. Det forventes at vedkommende:
  • Læser Historie på 3. semester og frem
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • Kan motivere og engagere frivillige mentorer
  • Er fleksibel ift. løsning af opgaver og er i stand til at videreudvikle ordningen.
Du aflønnes med 30 timer (studentermedhjælp). Som studentermedhjælp i denne stilling kan du ikke selv deltage i mentorordningen.

Timerne forventes primært afviklet i perioden juni 2024 til december 2024. Efter aftale kan aktiviteterne strække sig ind i foråret 2025.

Ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingskoordinator Morten Holst Zachariasen – moza@cas.au.dk

Skriv en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være den nye mentorkoordinator på Historie.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Morten Holst Zachariasen Afdelingskonsulent, Institut for Kultur og Samfund - Kultur og Samfund, institutsekretariat moza@cas.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Arts - Arts HR +4521665813 emply.ar.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: torsdag den 9. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning