Aarhus Universitets segl
Institut for Bio- og Kemiteknologi

Studenterstudievejleder/HK-studerende til Tiny Earth Danmark

Ansøgningsfrist 25. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. aug

  • Institut for Bio- og Kemiteknologi Gustav Wieds Vej 10D 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 3 timer pr. uge ID: 15171

Søg stillingen
Vi søger studentermedhjælpere til projektet Tiny Earth Danmark, som med stor succes har inviteret gymnasieelever til at deltage i forskningen på Institut for Bio- og Kemiteknologi med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Projektet tager udgangspunkt i det amerikanske Tiny Earth, der er et globalt crowdsourcing-initiativ og netværk af forskere, lærere og studerende, der alle samarbejder om at finde ny antibiotika fra jordbakterier.
Målet med projektet er at engagere danske gymnasieelever i jagten på ny antibiotika og give dem viden om de muligheder, en naturvidenskabelig uddannelse kan medføre. Vi søger i den forbindelse et antal studentermedhjælpere, der skal hjælpe med at drive projektet.
 

Forventet startdato og varighed

Den ugentlige arbejdstid er meget varierende, men der forventes et årligt tidsforbrug på ca. 150 timer. Ansættelsen er med start i august 2024 - dog kan der være et lønnet træningsforløb inden sommerferien.

Du vil blive ansat både i stillingskategorien studenterstudievejleder samt HK-studerende og aflønnes efter gældende overenskomst – Der vil dermed være en forskel på aflønning i forberedelsestimer og konfrontationstimer.
 

Dine arbejdsopgaver

Dine primære opgaver som studenterstudievejleder: 
  • Repræsentere Tiny Earth Danmark i forbindelse med besøg på gymnasier herunder præsentere projektet samt hjælpe eleverne med indledende laboratorieøvelser
  • Afholde workshops for gymnasieelever på universitetet
  • Hjælpe gymnasieelever med at tolke resultater fra workshoppen (online undervisning)
Dine primære opgaver som HK-studerende:
  • Forberede/pakke materialer til besøg på gymnasier og workshops
  • Forberede workshops på universitetet herunder klargøring af undervisningslaboratorier 
  • Hjælpe med at analysere gymnasieelevernes fund herunder identificering af bakterier ved PCR og sekventering samt test for produktion af antibiotiske stoffer
  • Fragte materialer til og fra gymnasier
 

Dine kvalifikationer

Du skal læse på civilingeniør- eller diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi. Det er vigtigt, at du er fleksibel mht. arbejdstid, har flair for formidling, har et organisatorisk overblik og gode samarbejdsevner. Derudover skal du brænde for at give gymnasieelever en god oplevelse i deres første møde med forskning.


Hvem vi er

Du kommer til at indgå i et team med flere andre studentermedhjælpere, samt de øvrige medlemmer af projektgruppen. Du kan læse mere om projektet på vores hjemmeside https://bce.au.dk/forskning/forsknings-og-udviklingsomraader/industrial-biotechnology/microbial-biosynthesis/projects/tiny-earth-danmark/
 

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 

Kontakt information

For yderligere information kan der rettes henvendelse til projektkoordinator Frederikke Dybdahl Andersen fda@bce.au.dk/28452455. 


Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 25. maj 2024 og skal indeholde cv og en kort personlig ansøgning, hvor du bl.a. kommer ind på:
  • Lidt om dig selv og din motivation for at søge stillingen
  • Egenskaber, kompetencer eller erfaringer der gør dig relevant til stillingen  
  • Hvad du kan bidrage med i stillingen og i teamet

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår som HK-studerende sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Ansættelse som studenterstudievejleder sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. Du aflønnes som studenterstudievejleder.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Spørgsmål til stillingen?

Thomas Tørring

Thomas Tørring Lektor, Institut for Bio- og Kemiteknologi - Industrial Biotechnology - Gustav Wieds Vej 10A thomast@bce.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4523382133 nat-tech.HR.team2@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: lørdag den 25. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning