Aarhus Universitets segl
Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse, Syd

Studenterundervisere (stud.med.) til Funktionel anatomi og histologi

Ansøgningsfrist 23. maj 23:59 CEST

Forventet start 15. aug

  • Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse, Syd Wilhelm Meyers Allé 3 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 1 timer pr. uge ID: 14971

Søg stillingen
Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en eller flere timelønnede studenterundervisere til undervisning på 2. semester på Medicinstudiet pr. 15. august 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsbegrænsede.

Du kan læse om Institut for Biomedicin her og om fakultetet her. Som underviser tilbyder vi dig:
  • Et studierelevant job
  • Gode faglige og pædagogiske kompetencer
  • Erfaring med undervisning, formidling og planlægning
  • Stort netværk
Du kommer til at indgå i et team med erfarne undervisere.

Dine arbejdsopgaver

Som studenterunderviser er din primære opgave undervisning på kurset i Funktionel anatomi og histologi. Yderligere information om kurset kan du finde her: Funktionel anatomi og histologi.

Vi forventer, at du er villig til at varetage mindst 5 lektioner pr. semester inden for de emner, hvor vi har behov.

Du refererer til den undervisningsansvarlige.

Dine kompetencer

Du skal helst være på minimum 4. semester af medicinstudiet på ansøgningstidspunktet. Øvrige studerende kan ansættes, hvis det vurderes, at du er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen. Du skal dog som minimum have afsluttet faget ved ansøgningstidspunktet.

Det er vigtigt, at du kan lide nye udfordringer, er god til at tage ansvar og har en god dokumenteret faglig forståelse. Desuden har du naturligvis lysten til at formidle og ikke mindst, så har du energi og overskud til at gøre faget interessant.

Ansættelse foregår ud fra en helhedsvurdering af de enkelte ansøgere, hvori bl.a. indgår elementer som karakterniveau, indsigt i fagene, hidtidigt studieforløb, tidligere undervisningserfaring og øvrige pædagogiske erfaringer.

Spørgsmål til stillingen

Har du praktiske spørgsmål til ansøgningsforløbet, er du velkommen til at kontakte Annette Kudahl Jensen pr. e-mail kudahl@biomed.au.dk eller telefon 2326 6194.

Har du spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, er du velkommen til at kontakte kursusleder, Helle Damkier pr. e-mail: hd@biomed.au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Wilhelm Meyers Allé 3, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Der gives ikke svar til alle med det samme.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Karakterblad
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Spørgsmål til stillingen?

Helle Hasager Damkier

Helle Hasager Damkier Lektor, Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse, Syd +4587167632 hd@biomed.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Health - Health HR +4521623283 emply.he.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: torsdag den 23. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning