Aarhus Universitets segl
Interdisciplinary Nanoscience Center

Studiejob som formidler i Besøgsservice ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)

Ansøgningsfrist 5. maj 23:59 CEST

Forventet start 15. jun

  • Interdisciplinary Nanoscience Center Gustav Wieds Vej 14 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 1 timer pr. uge ID: 14969

Søg stillingen
Har du lyst til at udbrede interessen for nanoscience samt give elever fra grund- og gymnasieskolen indblik i hverdagen som nanoscience-studerende ved Aarhus Universitet?

Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) søger nye studenterformidlere til Besøgsservice, hvor arbejdstiden er varierende og på gennemsnitligt ca. 4 timer om måneden.

Stillingerne er med tiltrædelse d. 15. juni 2024, hvorefter der vil blive afholdt intromøde i slutningen af juni. Oplæring og opgaver starter først efter sommerferien 2024.


Om os

Formålet med iNANOs Besøgsservice er, på en sjov, interessant og faglig måde at formidle primært grundskole- og gymnasieelever om nanovidenskab og nanoteknologi. Dette indbefatter at give dem forståelse for principper, begreber og fænomener inden for nanoscience. Derudover er vores mission også at fortælle om studiet og studielivet samt at vise faciliteterne på iNANO.

Vi vil gerne give alle besøgende en god oplevelse. Dette gælder både potentielle nye studerende, men også elever, som aldrig ville vælge nanoscience. Vi stræber derfor efter at formidle bredt og engageret.

Mere information kan findes på hjemmesiden: www.nanoshow.dk.


Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne består i: 
  • at afholde NanoShow, som er et fagligt oplæg med illustrationer, rekvisitter og demonstrationsforsøg udført sammen af to studenterformidlere.
  • At afvikle specifikke øvelser samt give rundvisninger i iNANO-huset.


Vi tilbyder

  • et job, hvor du bliver medlem af et hold på ca. 10 nanoscience-studerende, som samarbejder om formidlingen af nanoscience og studielivet på uddannelsen til udefrakommende interesserede
  • muligheden for at opnå erfaring med formidling og inspirere andre til at studere nanoscience på Aarhus Universitet
  • et studierelevant job, som du kan skrive på dit CV


Din profil

Da du skal fungere som ambassadør for nanoscience-uddannelsen, er det en fordel, at du er nanoscience-studerende, og alle opfordres til at søge uanset, hvor langt man er i studiet.

Personlige kvalifikationer:
  • Erfaring er ikke nødvendig – vi skal nok lære dig op.
  • Vi forventer, at du er åben, imødekommende og interesseret i at formidle og holde faglige oplæg.
  • Vi forventer ligeledes, at du er ansvarsfuld, god til at planlægge din tid og til at arbejde selvstændigt.


Arbejdstid 

Du melder løbende dig selv til opgaver, men det vil i forbindelse med faste arrangementer (U-days, studiepraktik, m.m.) være forventet, at du tager del i opgaverne.

Arbejdstiden pr. måned vil være varierende, og der kan forekomme enkelte måneder med 0 timer, dvs. alt fra 0 til 10 timer om måneden kan forekomme. I skolernes ferier vil der desuden typisk aldrig være opgaver.


Arbejdssted 

Arbejdsstedet er Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.


Kontakt 

Du er velkommen til at kontakte Lise Refstrup Linnebjerg Pedersen (lrlp@inano.au.dk), hvis du har spørgsmål til jobbet.
 

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Spørgsmål til stillingen?

Lise Refstrup Linnebjerg Pedersen

Lise Refstrup Linnebjerg Pedersen Kommunikationsmedarbejder, Interdisciplinary Nanoscience Center +4531361693 lrlp@inano.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4522228426 nat-tech.HR.team1@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 5. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning