Aarhus Universitets segl
Institut for Fysik og Astronomi

Systemudvikler til astrofysisk infrastruktur ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Ansøgningsfrist 1. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. jul

  • Institut for Fysik og Astronomi Ny Munkegade 120 8000 Aarhus C

  • Fuldtidsstilling ID: 14746

Søg stillingen
Har du lyst til at indgå i et samarbejde med forskere, teknikere og studerende, og brænder du for at vedligeholde og udvikle systemer til kritisk forskningsinfrastruktur? Så er det måske dig, vi har brug for.

Stillingen som systemudvikler er med tiltrædelse den 1. juli 2024, men tiltrædelsesdato kan forhandles. Stillingen er en fastansættelse, og der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.


Jobbeskrivelse

Vi søger en systemudvikler i tilknytning til astronomigruppen ved Institut for Fysik og Astronomi med opstart hurtigst muligt.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
  • systemudvikling relateret til både hardware og software.
  • vedligeholdelse og support af IT-infrastruktur i relation til astronomigruppens forskningsfaciliteter, -aktiviteter, og data
  • tilegnelse af viden om det eksisterende system og udarbejde en grundig dokumentation af systemet.
  • Udvikling, forbedring og optimering af systemer og processer til behandling og administration af astrofysiske forskningsdata.
Astronomigruppen på Aarhus Universitet råder over en del IT-infrastruktur, som understøtter den forskning og undervisning, der udføres, samt de observationsfaciliteter vi råder over. IT-infrastrukturen består af en blanding af fysiske og virtuelle servere, flere storage-systemer og en backupløsning samt flere webbaserede løsninger til at levere bl.a. forskningsdata til brugere over hele verden. Systemerne indeholder desuden specialdesignede processer og værktøjer til at sikre optimal videnskabelig udnyttelse af gruppens forskningsdata. Denne infrastruktur og disse videnskabelige systemer skal supporteres, vedligeholdes, udvikles, optimeres og dokumenteres.
Astronomigruppen leder desuden flere projekter med teleskoper rundt om i verden, og denne stilling vil også inkludere arbejde med udvikling og vedligeholdelse af disse projekter – både i forhold til de videnskabelige og tekniske aspekter.

Vores gruppe er relativt lille, og derfor har vi et tæt samarbejde på tværs af gruppen og i samarbejde med andre grupper ved Aarhus Universitet. Astronomigruppen hører under institut for Fysik og Astronomi: https://www.phys.au.dk.

 

Vores ønsker til dine faglige kompetencer

  • Du har en relevant uddannelse og/eller dokumenteret erfaring med lignende arbejdsopgaver.
  • Du kan sætte dig ind i nye systemer og infrastruktur, og du kan administrere og supportere dem.
  • Du har indgående kendskab til Linux.
  • Du har erfaring med SQL-databaser og meget gerne postgresql.
  • Du har erfaring med drift og udvikling af videnskabelige dataprodukter, fx til pipeline-analyse af rå data fra instrumenter (fx teleskoper eller satellitter).

 

Vores ønsker til dine personlige kompetencer

  • Du arbejder selvstændigt, og du er proaktiv og konstruktiv i din tilgang til opgaver og kolleger.
  • Du arbejder detaljeorienteret og kan gribe komplekse problemer an på en systematisk og organiseret måde.
  • Du kan lide at samarbejde på tværs af faggrupper med fx teknikere, forskere og studerende.
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber.
  • Du sætter pris på fleksibel arbejdstid, da der kan forekomme perioder med ekstra store opgaver.
  • Du brænder for at arbejde med at støtte spændende forskningsprojekter inden for astrofysik.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har

  • erfaring med behandling af data fra astrofysiske infrastrukturer eller anden videnskabelige data.
  • kendskab til konfiguration af netværk.
  • erfaring med opsætning og vedligeholdelse af servere i en fysisk installation.
  • kendskab til Python.
  • erfaring med servere i en VMware-installation
  • kendskab til webudvikling, design af brugerinterfaces, samt PHP.
  • kendskab til hvordan astronomiske instrumenter og observationer fungerer.


Vi tilbyder

Ansættelse som systemudvikler i et spændende og udfordrende miljø med store muligheder for at tilegne sig nye kompetencer. En fleksibel arbejdsdag med både travle tider og tid til fordybelse. Tætte samarbejdsrelationer til teknikere, forskere og studerende ved Aarhus Universitet.

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Ansøgningsfristen er med udgangen af 1. maj 2024.

Ved spørgsmål om arbejdsopgaver og baggrund kontakt Mads Fredslund Andersen på tlf. 21527146 eller madsfa@phys.au.dk.
Spørgsmål vedrørende rammerne for arbejdet kan også adresseres til professor Hans Kjeldsen tlf. 23382160 eller hans@phys.au.dk.
 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. 

Eller efter anden gældende relevant overenskomst/organisation.


Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Spørgsmål til stillingen?

Mads Fredslund Andersen

Mads Fredslund Andersen Telescope and Satellite Manager, Institut for Fysik og Astronomi +4521527146 madsfa@phys.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4523382133 nat-tech.HR.team1@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: onsdag den 1. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning