Aarhus Universitets segl
Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Nordiske studier og Oplevelsesøkonomi - Fakultet: Arts

Videnskabelig assistent til faget Screening the North: Film and TV-series in Scandinavia and Norden ved Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi ved Institut for Kommunikation og Kultur

Ansøgningsfrist 10. maj 23:59 CEST

Forventet start 1. sep

  • Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Nordiske studier og Oplevelsesøkonomi Jens Chr. Skous Vej 2 8000 Aarhus C

  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. sep 2024 - 31. jan 2025 18 timer pr. uge ID: 15029

Søg stillingen
Institut for Kommunikation og Kultur søger en videnskabelig assistent til ansættelse på Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2024. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. januar 2025. Stillingen er på ca. 18 timer om ugen. En mindre del af arbejdstiden (20%) er forbeholdt til faglig udvikling (inkl. fx faglige og sociale møder (lærermøder, afdelings- og institutmøder) m.m.) samt varetagelse af andre opgaver.

Stillingen

Stillingen vil omfatte undervisning og eksamen i internationaliseringsvalgfaget Screening the North: Film and TV-series in Scandinavia and Norden, som udbydes på BA-niveau. Undervisningen retter sig mod internationale studerende og udbydes på engelsk.

Faget beskrives sådan: Screening the North: Film and TV-series in Scandinavia and Norden.
 

Kvalifikationer

Ansøgere til stillingen som videnskabelig assistent skal kunne dokumentere en relevant kandidatgrad i Nordisk Sprog og Litteratur, i film- og mediestudier eller beslægtede områder samt gerne yderligere kvalifikationer i audiovisuelle medier, nordisk film og tv og Norden som område.

En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. Stillingen kræver jævn tilstedeværelse på afdelingen, samt deltagelse i medarbejdermøder og underviserteammøder og andet relevant administrativt arbejde på afdelingen. Der vil blive stillet kontorfaciliteter til rådighed.

Kvalifikationskravet er mindst kandidatniveau. Ansøgeren forventes at besidde brede kvalifikationer inden for kultur- og medieområdet relevant for nordiskuddannelsen. Ansøgere med dokumenteret undervisningserfaring foretrækkes, men dette er ikke et krav.

Ansøgningen vedlægges eksamensbeviser samt dokumentation for evt. undervisningserfaring (kursusplaner samt evalueringsrapporter fra tidligere undervisningsforløb m.v.)

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen. Inkluder en undervisningsportfolio eller tilsvarende dokumentation for undervisningserfaring og –kvalifikationer.

Arbejdssted

Afdeling for Nordiske studier og Oplevelsesøkonomi, Jens Chr. Skous Vej 2, 8000 Aarhus C, Danmark.

Afdelingen

Yderlig information om Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi.
 

Institut for Kommunikation og Kultur

Instituttet er et af tre institutter under Arts. Det dækker en bred vifte af fagområder, herunder fremmedsprog.

Yderligere information, se instituttets hjemmeside.

Yderligere information

Spørgsmål vedrørende stillingen bedes rettet til afdelingsleder Pernille Hermann norph@cc.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail: hsi@au.dk.

Ansøgningen udfærdiges på dansk eller engelsk.

Formalia

Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen. Se her for yderligere information om shortlisting på Arts: http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Proces_for_shortlisting_december_2017.pdf

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Pernille Hermann

Pernille Hermann Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur +4587163142 norph@cc.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Arts - Arts HR +4587162298 emply.ar.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: fredag den 10. maj 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning