Danmark har potentiale til at udvikle endnu en stærk life science-region
Virksomheder med fokus på biotek, pharma og medicinsk udstyr får stadig større betydning for dansk velstand og eksport. Lad os udnytte alle dele af det danske life science-potentiale, så branchen fortsat kan være vækstmotor i den skarpe, internationale konkurrence.
Af Lone Ryg Olsen (erhvervsdirektør AU), Lars Bo Nielsen (dekan på AU Health) og Anders Kühnau (regionsrådsformand Region Midtjylland).
Regeringen har en strategi for dansk life science på trapperne, og vi er mange, der imødeser udgivelsen med spænding.
Med en årlig eksport på mere end 150 milliarder kroner er der ingen tvivl om, at life science-sektoren bliver stadig mere vigtig for dansk velfærd og vækst. Satsningen på et stærkt økosystem for sundhedsinnovation og entreprenørskab er også afgørende for, at vi kan finde nye, smarte og bæredygtige løsninger til den transformation af sundhedssektoren, som Danmark står overfor.
Men hvis vækstpotentialet skal indfries, er det afgørende, at regeringen anerkender og fokuserer på potentialet i hele landet. Aarhus og resten af Midtjylland har potentiale til at blive en central del af Danmarks vækstplan for life science. Vi er klar til at hjælpe med at skabe både flere arbejdspladser og en bedre patientbehandling.
Geografisk vidvinkel
Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv og Enrique Alvarez fra Merck har for nyligt i Altinget argumenteret for, at den kliniske forskning skal være centrum i regeringens life science-strategi.
Kerneaktørerne i en stærk life science-region er vidensinstitutioner, hospitaler og virksomheder i verdensklasse, og ingen af de tre kan undværes. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat både prioriterer grundforskning og den kliniske forskning på hospitalerne. For hver gang basismidlerne til forskning på landets universiteter bliver reduceret, går vi glip af opdagelser og ny viden, som har potentiale til at blive omsat til erhvervsmæssig innovation.
Region Midtjylland har et betydeligt potentiale for større, erhvervsmæssig udnyttelse af forskningen på hospitalerne og Aarhus Universitet. Derfor opfordrer vi til, at Erhvervsministeriet tager den geografiske vidvinkel på og investerer alle de steder, hvor potentialet bobler, når life science-strategien skal ud og leve.
Erhvervseventyr udspringer af universiteterne
Aarhus Universitet har leveret stærke eksempler på lovende erhvervseventyr, der udspringer af grundforskningen. Alene tre af de virksomheder, som forskere fra Institut for Biomedicin stiftede i perioden 2015-18, har tilsammen tiltrukket næsten en milliard kroner i private investeringer gennem seed- og venturekapital. Virksomhederne arbejder med henholdsvis kolesterolsænkende medicin (Draupnir Bio), immunterapi & kræft (STipe Therapeutics) og medicin til muskulære sygdomme (NMD Pharma), og de har beholdt et betydeligt samarbejde med de forskningsmiljøer, som de udspringer fra. Disse er kun få blandt mange eksempler på life science-relevant grundforskning ved Aarhus Universitet, som har potentiale til at trække investeringer og skabe nye private arbejdspladser.
Helt ud i laboratorierne kan vi mærke, hvordan forskerne brænder for både at lave god forskning OG få den anvendt. Der er sket en forandring hos især de unge forskere, som higer efter, at ny forskningsindsigt hurtigt kommer til gavn og ser entreprenørskab som en mulighed.
Danmark har gennem snart 100 år investeret i at opbygge stærke miljøer, som leverer forskning, uddannelse og patientbehandling i verdensklasse med udgangspunkt i Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Med en ny national life science-strategi kan Danmark udnytte disse styrker endnu bedre. Derfor er det vigtigt, at vi også satser på erhvervsdelen.
Det går for langsomt
Indsatsen med at bygge bro mellem forskningen og erhvervslivet har brug for et løft, hvis potentialerne i vestdansk life science skal realiseres, og blandt andet derfor imødeser vi med spænding regeringens nye strategi.
For mens vidensinstitutioner og hospitalerne står stærkt i Jylland, vokser erhvervssektoren inden for life science for langsomt. En relativt langsom vækst på erhvervsdelen gør det sværere at sikre brede beskæftigelsesmuligheder for de kandidater, forskere og forretningsudviklere, der bliver uddannet inden for life science-området, og som kunne løfte både regionen og Danmark.
En succesfuld life science-region er afhængig af gode rammevilkår og støttefunktioner. Der er behov for en markant national indsats for at bringe kommercialiseringen af forskningen op på næste niveau. Der skal både være midler til at finansiere gode idéer og de flyvefærdige projekter. Vi taler om risikovillig kapital i hele fasen fra grundforskning til markedsføring af nye produkter eller salg af virksomheder.
Gevinst til hele Danmark
Flere rapporter har fastslået, at kommercialiseringen af lovende forskningsresultater kræver støttefunktioner inden for patentering og forretningsudvikling, hjælp til at modne forskningsresultater, adgang til finansiering samt gode, fysiske rammer for life science-iværksættere.
Gevinsten bliver, at hele Danmark – fra øst til vest – får en stærk life science-vækstmotor. Der kommer en regning efter corona, og vi skylder os selv at styrke eksport og velfærd ved at bringe alle kompetencer i spil.
Hvis vi ønsker at styrke life science-branchen i Danmark, skal vi fortsætte med at lave banebrydende videnskab og blive bedre til at få den ud over rampen. Aarhus Universitet og Region Midtjylland er stærke inden for forskning i centrale områder som cancer, molekylærbiologi, personlig medicin, hjernesygdomme, hjertesygdomme, immunsystemet og infektionssygdomme. Hvis vi tilfører kapital til den viden, vil det udløse en ketchup-effekt af potentiale inden for en lang række fagområder.
Mange dygtige forskere i Aarhus og resten af Midtjylland laver banebrydende forskning og innovation, som kan bære store investeringer. Det giver mening at bane vejen for kommerciel udnyttelse af ideerne som del af en national life science-satsning.
Det giver faktisk ikke mening at lade være.
DEBATINDLÆGGET BLEV BRAGT I ALTINGET 2. MARTS 2021: