Atomfysisk forskning i 1950’erne
I 1958-59 byggede man ved Det fysiske Institut to enkeltgabspektrometre. Sammenkoblet skulle de kunne bruges til elektron-elektron koincidensundersøgelser og enkeltvis til elektron-gamma vinkelkorrelationsbestemmelser. På billedet er laboratoriemedarbejder Svend Aage Nielsen i gang med at tæthedsprøve vakuumkammeret til et af enkeltgabspektrometrene. Foto: Knud Maack Bisgård

Atomfysisk forskning i 2015
I kælderen under Institut for Fysik og Astronomi findes én af verdens bedste og kraftigste partikelacceleratorer: ASTRID2. Acceleratoren, som kan accelerere elektroner op til lysets hastighed, bruges af forskere fra hele verden til at opnå ny viden om blandt andet biologi, nanoteknologi og fundamental fysik. ASTRID2-acceleratoren har en omkreds på 46 meter. Foto: Lars Kruse

Universitetsparken 1934
Kort efter indvielsen af Aarhus Universitets første bygning i 1933 anskaffede stadsgartneren tyve får, der skulle fungere som græsslåmaskiner i den nyanlagte park rundt om bygningen. Af flere grunde blev fårene dog afskaffet igen ret hurtigt: de åd de spæde egevækster, som arkitekten og landskabsarkitekten havde sået ved at lægge agern i jorden, og de forsamlede sig i læ ved et bestemt hjørne lige under det kemiske auditorium, hvor de stod og brægede højlydt som en konstant kommentar til kemiprofessorens forelæsninger. En vædder gik endda til angreb på sit eget spejlbillede i et af bygningens store vinduespartier. Læs mere om de græssende får i universitetsparken. Foto: Fotograf uoplyst

Universitetsparken 2015
Universitetsparken danner hvert år rammen om Kapsejladsen mellem de forskellige festforeninger på universitetet, et arrangement, som tiltrækker op imod 20.000 mennesker. Foto: Maria Randima Sørensen

Institutbesættelse i 1970’erne
I 1970’erne fandt en række besættelser sted i solidaritet med de studerende ved RUC (Roskilde Universitets Center), efter undervisningsministeren havde besluttet, at der fra 1977 ikke længere skulle optages studerende ved SAM-BAS (den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC). Billedet stammer fra en af disse aktioner, hvor institutterne i Trøjborg-afdelingen blev besat. Foto: Studenterrådets billedarkiv hos AU Universitetshistorie

Demonstration 2014
Omkring 150 studerende fra bevægelsen ”Et andet universitet” blokerede onsdag d. 26. november 2014 indgangen til Stakladen, hvor regeringens Kvalitetsudvalg skulle præsentere sin rapport om kvalitet i videregående uddannelser. Politiet ophæver blokaden efter få timer. Tidligere på ugen havde de studerende blokeret rektoratet. Foto: Jesper Rais 

Hovedbygningen 1942
Da Aarhus Universitet skulle have ny hovedbygning, blev arkitekt C.F. Møller bedt om at levere en mere højtidelig udformning, end der hidtil havde været tale om i universitetsbyggeriet. Møller havde som funktionalist svært ved æstetisk at forsvare rent dekorative elementer, men med Hovedbygningen skabte han et kompromis, som i dag er en klassiker. Den blev opført under den tyske besættelse og færdiggørelsen blev derfor trukket ud, så tyskerne ikke kunne beslaglægge bygningen, som de gjorde med kollegierne. Foto: Den Gamle Bys billedsamling (fotograf uoplyst)

Hovedbygningen 2015
Aulaen er rammen om forskellige begivenheder på Aarhus Universitet, blandt andet universitetets traditionsrige årsfest, som holdes i september måned, hvor årets æresalumne udnævnes. Aulaen lægger også rum til andre arrangementer, blandt andet den årlige studiestartsmesse, hvor forskellige virksomheder og organisationer præsenterer deres tilbud for studerende. Foto: Lars Kruse

Immatrikulation 1963
Fra 1929 og frem til midten af 1940’erne afholdtes immatrikulation og årsfest som to sider af samme sag, men fra og med 1947 og frem til 1970 foregik de to begivenheder hver for sig. I 1971 afskaffedes årsfesten, men blev genindført senere i årtiet, mens en samlet immatrikulation aldrig blev genoptaget, men opsplittedes og overgik til forholdsvis uformelle lokale velkomster i de enkelte institutter. Foto: Ove Hansen

Studiestart 2015
I forbindelse med studiestarten i 2015 arrangerede studenterforeningen Studenterlauget Westernfest i Botanisk Have for studerende fra en række business-uddannelser. Borgmester Jacob Bundsgaard deltog i festen, hvor han holdt tale om Aarhus som studieby for de nye studerende. Han fandt også tid til en selfie med de udklædte studerende. Foto: Anders Trærup

Konsistorium foran Moesgaard i december 1977
Konsistorium var universitetets øverste kollegiale organ og varetog universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlagde retningslinjer for dets langsigtede virksomhed og udvikling. Konsistorium blev oprettet i 1958 og bestod af rektor, dekaner og fakultetsvalgte professorer. Efter 1973-revisionen af Styrelsesloven af 1970 bestod Konsistorium af lærere (50 %) samt studerende og teknisk/administrativt personale (med hver 25 %). Efter 1993 udpegedes eksterne medlemmer, og de studerendes og den teknisk/administrative personalegruppes indflydelse svækkedes betydeligt. Konsistorium blev nedlagt i 2004 i kølvandet på universitetsloven af 2003, og bestyrelsen har herefter været universitetets øverste ledelse. Foto: Fotograf uoplyst

Bestyrelsen for Aarhus Universitet 2015
Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet og fastlægger retningslinjer for universitets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. To medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, ét medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale, to medlemmer vælges af universitetets studerende og endelig er seks medlemmer udefra kommende. Medlemmer af bestyrelsen 2015: Michael Christiansen (formand), Peder Tuborgh (næstformand), Sarah Askholm Junge, Connie Hedegaard, Andreas Birch Olsen, Søren Bro Pold, Susanne Bødker, Bertha P. Beck Mortensen, Margareta Wallin Peterson, Steen Riisgaard og Gitte Ørskou. Foto: Lars Kruse