Planterester skal gøre landbruget klima-smart
Jordens frugtbarhed skal øges gennem tilførsel af planterester for at gøre landbruget i ulandene klima-smart. Det er budskabet fra professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation ved klimakonferencen COP17.
Landbruget i verdens fattigste lande er fanget i en ond spiral. Samtidig med at klimaforandringerne udtørrer jorden, vokser befolkningen og dermed behovet for fødevarer. Tilmed er landbruget en af de store klimasyndere, så produktionen skal øges, uden at udledningen af CO2 følger med.
En af løsningerne er et mere klima-smart landbrug, der sikrer jordens frugtbarhed. Det skal ske ved at tilføre biomateriale som f.eks. kompost, så jorden får næring i stedet for at udpines.
For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt at få verden i tale, og det forsøger FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) ved klimakonferencen COP17 i Durban.
FAO har derfor udarbejdet et fact sheetop til konferencen på baggrund af en workshop i København i februar 2011 med deltagelse af eksperter fra hele verden. En af arrangørerne var professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.
Klima-smart landbrug løser flere udfordringer samtidigt
– Hvis vi griber problemet an på en smart måde, så kan vi løse problemerne med lav produktivitet og udledning af drivhusgasser samtidig. Det vil kunne forbedre fødevareforsyningerne og levevilkårene for ulandsbefolkningerne væsentligt, fortæller Jørgen E. Olesen.
I dag er jorden mange steder ekstremt udpint enten på grund af tørke, eller fordi den er blevet dyrket forkert. Tidligere havde man typisk en form for rotationsordning, så bestemte marker fik lov at blive til skov for derefter igen at blive opdyrket. På den måde sikres en bæredygtig cyklus, men efterspørgslen efter fødevarer har tvunget bønderne til at opgive dette princip.
– Vi er nødt til at tilføre planterester til jorden for igen at øge frugtbarheden. Det kan være blade, grene og stubbe fra skove i området eller græs. Men det store problem er at få dette materiale frem til markerne. Derfor er man nødt til at kigge på hele landskabet og få skabt nogle samfundsstrukturer og forvaltningsinstanser, som kan sikre konceptet, siger Jørgen E. Olesen.
De tilførte planterester vil kunne øge frugtbarheden og dermed udbyttet til det dobbelte eller tredobbelte, vurderer han.
Skal plante skove ved siden af markerne
Et konkret forslag er en overgang til skovlandbrug, som allerede bliver forsøgt flere steder i Afrika. Her plantes skov ved siden af markerne. Derved bliver biomassen tilgængelig, mens træerne skygger for solen og sikrer mod blæst og erosion. Træernes rødder stikker desuden så langt ned i jorden, at de ikke tager næring fra afgrøder, der er plantet i overfladen.
Men de politiske og strukturelle hindringer er mange, og derfor forsøger FAO at råbe politikerne op i Durban.
– Der er for eksempel problemer med rettighederne til jorden. Der mangler samfundsinstanser på tværs af regionale grænser, og infrastrukturen halter. Derudover er der behov for en stærk forvaltning, der kan sikre, at bestemte arealer opdyrkes med skov og andre ikke ryddes til landbrug, siger Jørgen E. Olesen.
