En stor gruppe af landmændene tænker mere på at optimere deres afgrødeudbytte end deres økonomiske udbytte, når de træffer beslutninger om at anvende pesticider. Det viser En ny spørgeskemaundersøgelse baseret på godt 1100 landmænd, som forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet har stået for.

Undersøgelsen bekræfter dermed tidligere studier, der har fundet, at nogle landmænd går så meget op i at få høje fysiske udbytter, at deres forbrug af pesticider og gødning overstiger det økonomisk optimale. Undersøgelsen er offentliggjort i rapportform af Miljøstyrelsen.

Den nye undersøgelse sætter for første gang tal på denne gruppe og viser, at den udgør et betragteligt antal, nemlig op mod en tredjedel af landmændene, og den viser ydermere, at disse landmænd vil være mindre tilbøjelige til at reagere på en afgiftsforhøjelse, end det normalt antages.

Disse resultater kan derfor bidrage med en forklaring på, at landbrugets pesticidforbrug er højere end det niveau, der ifølge beregninger skulle kunne nås ved økonomisk optimal adfærd – og dermed også højere end de politiske målsætninger.

Undersøgelserne viser, at flertallet af danske landmænd i deres beslutninger om anvendelse af pesticider falder i en af to hovedtyper:

• Én hovedgruppe udgør ca. halvdelen af landmændene. Landmændene i denne gruppe er karakteriseret ved, at de lægger meget vægt på priser, når de træffer beslutninger om anvendelse af pesticider. Det gælder både priser på pesticider og på afgrøden.
• En anden hovedgruppe udgør ca. en tredjedel af landmændene, og de er karakteriseret ved, at de lægger meget vægt på at nå et højt udbytte i marken, mens de omvendt lægger mindre vægt på priserne på pesticider og på afgrøden end den første gruppe, om end priser dog ikke er uvigtige for dem.

Der er tilsyneladende tale om forskelle i personlighed snarere end i forskelle mellem store og små bedrifter eller husdyr- og plantebedrifter. Forskelle i motivation har således en selvstændig betydning for beslutninger om pesticidanvendelse. 

Undersøgelsen viser dog samtidig, at store bedrifter samt svine- og planteavlsbedrifter alt andet lige vil være mindre fleksible i forhold til at reducere deres pesticidforbrug.

At landmændene kan inddeles i forskellige ”beslutningstyper” er en vigtig information for udformningen af pesticidpolitikken, fordi forskellige typer af landmænd også vil reagere forskelligt på politiske virkemidler.

Resultaterne af undersøgelsen tyder f.eks. på, at det er nemmere at påvirke den første gruppe af landmænd med økonomiske virkemidler (som f.eks. afgifter og tilskud), mens der skal helt andre virkemidler til for at påvirke den anden gruppes pesticidforbrug, f.eks. regler eller rådgivning og information – eller en meget høj afgift.  Selv foretrækker landmændene ny teknologi.

Derfor er en hovedkonklusion i projektet, at det er vigtigt med en målrettet pesticidpolitik med en bred vifte af politiske virkemidler, som er tilpassede forskellige typer af landmænd, men myndigheder og beslutningstagere skal gøre sig klart, hvem der er målgruppe for hvad.

Kontakt

• Seniorforsker Anders Branth Pedersen, tlf. 8715 8545, [email protected] 
• Seniorforsker Helle Ørsted Nielsen, tlf. 2460 7315, [email protected]

Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse. Anders Branth Pedersen, Tove Christensen, Helle Ørsted Nielsen, Berit Hasler.  Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 134, 2011

• Hele rapporten (fra Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk)
  Sammenfattende artikel (fra Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk)

Læs også:

• Pesticidafgift får kun hver anden landmand til at mindske forbruget (artikel på ing.dk)