Man skal være tro mod det, man tror på!
Studietiden i det stærkt venstresnoede miljø på KUA blev startskuddet til Connie Hedegaards politiske karriere, der bragte hende til tops på Christiansborg og i Bruxelles. Mød Aarhus Universitets nye bestyrelsesformand, der ikke er bange for at gå imod strømmen.
Året er 1979. Den 18-årige Connie Hedegaard er netop begyndt at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun deltager i en forelæsning, hvor professoren udtaler, at atomkraft er en dårlig ide i Vesten, men godt i Sovjetunionen. Connie Hedegaard rækker hånden op i det fyldte auditorium og siger, at hun ikke forstår det.
”Så kiggede professoren vantro på mig og sukkede dybt. Som om han tænkte, hvad han dog skulle stille op med en studerende som mig. Hvorefter han svarede, at det naturligvis er fordi, atomkraften i Sovjetunionen står under proletariatets beskyttelse,” siger Connie Hedegaard.
Episoden til forelæsningen var kendetegnende for det studiemiljø, den unge student fra Holbæk Gymnasium her mødte. Opvæksten i et konservativt hjem og de mange år som spejder i KFUK havde givet Connie en solid ballast og en sund skepsis over for livet i København. Hun skrev efterfølgende et læserbrev i Berlingske Tidende om det marxistiske miljø på litteraturvidenskab, hvilket fik flere af hendes medstuderende til at holde op med at hilse.
”Når man befinder sig på et studie, hvor de fleste mener noget andet end én selv, kunne man godt vælge at holde lav profil, men det er nok ikke min natur. Man skal være tro mod det, man tror på,” siger Connie Hedegaard, der begyndte at opsøge andre miljøer på universitetet; blandt andre Konservative Studerende. Dette blev starten på en karriere som folketingspolitiker, miljøminister, journalist og EU-kommissær.
Retningen er vigtig
Den 1. februar 2017 føjer Connie Hedegaard en ny titel til CV’et, når hun sætter sig for bordenden i Aarhus Universitets bestyrelse. Hun står ved sine meninger, som hun gjorde i sin studietid.
”Men jeg er ikke typen, der stiller mig op og stamper i jorden og siger, det skal være på min måde. I mit arbejdsliv har jeg erfaret, at der ikke er nogen, der opnår noget, hvis de kun står på deres eget. Der er mange måder at komme i den samme retning på. Men retningen er vigtig, og den har jeg ret klare meninger om,” siger Connie Hedegaard.
Retningen er, at et stærkt Aarhus Universitet skal klare sig godt i et stadig mere internationalt samfund, hvor konkurrencen om at levere de bedste kandidater, forskere og ikke mindst viden bliver hårdere og hårdere. Universitetet skal have fokus på kvalitet og internationalisering og være en værdifuld institution for samfundet.
Samfundet har brug for universitetet
Mange husker Connie Hedegaard fra hendes tid som studievært på DR2's nyhedsprogram Deadline, hvor hun med en pågående og troværdig interviewstil var med til at forme den nye kanal. I 2003 modtog hun Publicistprisen for sin indsats som netop studievært og som chef for Radioavisen. Hun har stor erfaring med at arbejde i store organisationer som politiker og kommissær og sidder i en række bestyrelser, blandt andet som formand for den internationale miljøfond KR Foundation.
Ifølge den nye bestyrelsesformand er det en meget meningsfuld opgave at stå i spidsen for Aarhus Universitet. Blandt andet fordi forskningen kan hjælpe med at løse de store udfordringer, samfundet står over for – blandt andet på klima- og miljøområdet, som hun har beskæftiget sig med i en lang politisk karriere.
”Mange af samfundets store udfordringer kan kun løses, hvis forskellige fagligheder arbejder sammen. Tag for eksempel klimaspørgsmålet – her er der indlysende brug for naturvidenskab, men der er også brug for samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, som kan fortælle os noget om, hvad der får mennesker til at ændre adfærd,” siger hun.
Formet af humanistisk uddannelse
Connie Hedegaard havde som ung en plan om at få et job, hvor hun skulle skrive. Hun havde dog ikke lyst til at uddanne sig til journalist og ville hellere fordybe sig i et universitetsstudium. Den humanistiske uddannelse har været med til at forme hende til at stå fast på viden, oplysning og dannelse – værdier, som også er universitetets.
”Universiteterne er en vigtig stemme i vores økonomisk prægede samfund og kan minde os om, at der er værdier og dimensioner af tilværelsen, som vi ikke må glemme. I dag har vi stor fokus på at skabe flere naturvidenskabelige kandidater og viden – det er vigtigt. Men vi må ikke glemme de humanistiske dyder og vores kulturelle arv. Min forgænger Michael Christiansen sagde til årsfesten, at det er et fattigt land, der ikke har et rigt humaniora – og jeg er helt enig. Universitetet skal turde stille spørgsmålstegn ved tingene og skal på basis af viden komme med nye måder at tænke på - også når sandheden er ilde hørt,” siger hun og fortsætter:
”Derfor er det også vigtigt, at universiteterne får de rette arbejdsbetingelser. Politikerne skal løsne op for den detailstyring, der har præget de senere år. Både bestyrelse, ledelse, medarbejdere og studerende har en klar ambition om at sikre samfundet den nødvendige viden og de stærkeste kandidater – men det kræver arbejdsro og forståelse for langsigtet planlægning. Derfor glæder det mig også, at vores nye uddannelses- og forskningsminister lægger op til en højere grad af rammestyring af universiteterne.”
Fakta om Connie Hedegaard
- Født 1960 i Holbæk.
- Cand. mag. i litteraturvidenskab og historie ved Københavns Universitet 1991
- Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti fra 1984.
- Journalist ved Berlingske og DR fra 1990 til 2004.
- Vendte tilbage til politik i 2004 som miljøminister, senere klima-og energiminister, og 2009-2014 var hun EU-kommissær for klima.
- Siden 2014 formand for den internationale miljøfond KR Foundation.
- Siden 2014 medlem af Aarhus Universitets bestyrelse. Fra 2017 formand for bestyrelsen.
- Bor i København med sin mand Jacob Andersen, der er journalist. Parret har to voksne børn.
Læs mere om Aarhus Universitets bestyrelse
