For mange slagtekalve oplever problemer med trivsel og sundhed i overgangsfasen mellem mælk og fast foder. Kalve der ’tabes’ på dette udviklingstrin kan være svære at ’rette op’ selv ved anvendelse af store medicinmængder. Forsøget fokuserer på at optimere kraftfoderrationens sammensætning for at få en succesfuld overgangsperiode.Beskrivelse
01/06-2016 → 31/12-2017
Mogens Sandø Lund , Goutam Sahana , Trine Michelle Villumsen & Peter Lund
Måling af metanudledning af 5-10.000 individuelle køer mhp forbedrede bedriftsregnskaber og avl for mindre metanudledning
Vi vil sænke metanudledningen fra mælkeproduktionen i Danmark dels gennem systematisk avl og dels gennem robuste estimater til managementmæssige og fodringsmæssige tiltag. Udgangspunktet er udviklingen af en målemetode til individuelle, kvantitative målinger af metanudskillelsen fra malkekoen direkte i stalden. Metoden vil give præcise målinger på et meget stort antal køer i danske malkekvægsbesætninger til en lav pris. Dette giver en unik fremtidssikret dataplatform, som er udgangspunktet for de øvrige aktiviteter. Derfor kan projektet som noget helt unikt på verdensplan udvikle og implementere et avlsindeks i kvægbruget, som gør det muligt at nedbringe metanudledningen fra malkekvægssektoren gennem et systematisk avlsarbejde under hensyntagen til koens fysiologi og sundhed. Derudover vil projektet generere data og estimere metanudledning af effekter der vil forbedre bedriftsregnskaber og modellering. Beskrivelse
01/04-2021 → 31/12-2023
I dette projekt vil vi udvikle strategier inden for produktion af græsensilage, der mindsker emission af enterisk metan (CH4) fra drøvtyggere. På verdensplan er enterisk CH4 en betydelig bidragsyder til drivhusgasudledningen (GHG), og den tegner sig for næsten halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Græsensilage er det dominerende konserverede foder i drøvtyggers foderrationer i Norge, og den praksis der anvendes til produktion af græsensilage er meget forskelligartet, hvilket resulterer i stor variation i egenskaber såsom kemisk sammensætning og næringsværdi og dermed indflydelse på enterisk CH4-emission.
Projektet vil identificere måder at producere græsensilage på der minimerer enterisk CH4-emission, hvilket er vigtigt for at reducere drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Bevillingsgiver: Norwegian Research CouncilBeskrivelse
01/08-2019 → 31/07-2023
Formål: at udvikle et funktionsdygtigt staldsystem, med automatisk metode til halmtildeling samt et gyllesystem, der kan håndtere en øget mængde halm og hvor effekten på dyrevelfærd, emission af ammoniak, drivhusgasser og lugt samt biogaspotentialet er demonstreret.
Finansiering: GUDP, Agri Farm, BoPil, SundsAlfa betonvarefabrik, Videnceter For Svineproduktion, Aarhus Universitet.Beskrivelse
01/01-2014 → 31/12-2016
Janne Bülow Poulsen , Eva Søndergaard , Jens Malmkvist , Nanna Luthersson , Rikke Munch & Rupert Palme
Projektsammenfatning og formål:
Selvom meget tyder på, at mavesår i flere grader er hyppigt forekommende hos heste, så ved man ikke hvad mavesår betyder for hestes stress niveau, til trods for at dette kan have betydning for såvel hestens velfærd som dens daglige brug. Disse spørgsmål vil projektet være med til at belyse.
I projektet undersøger vi hvorvidt heste med mavesår oplever mere stress, om heste med mavesår reagerer fysiologisk og adfærdsmæssigt anderledes på en standardiseret belastning, samt hvorvidt mavesår og forskellige former for unormal adfærd er koblet. Et eksempel på unormal adfærd hos heste er krybbebidning.Beskrivelse
01/11-2008 → 01/11-2010
Janne Winther Christensen , Bjarne Nielsen , Machteld van Dierendonck , Mandy Beekmans & Mirjam van Dalum
Såvel nationalt som internationalt er der udtrykt bekymring for, hvorvidt træningsmetoden Low-Deep-and-Round (LDR) medfører akut stress såvel som langvarig belastning hos heste. Dette projekt har til formål at måle akutte stressreaktioner hos heste under rytter, når de rides i tre forskellige hoved-nakke-positioner: 1) LDR, 2) Konkurrenceholdning (samling med næseryggen i eller lidt foran det lodrette plan); og 3) Remonte-holdning (lang og lav holdning med næsen foran det lodrette plan).
Der samarbejdes med en anerkendt dansk træner samt ryttere på M-niveau, som anvender alle træningsmetoder i deres daglige arbejde, og der måles på ca. 15 ekvipager, som fungerer som egen kontrol. Kriteriet for at indgå i undersøgelsen vil være, at hesten har nogen erfaring med træningsmetoden LDR, idet en tidligere undersøgelse af effekten af LDR har været kritiseret for at anvende heste, der ikke havde erfaring med træningsmetoden. Under forsøget registreres hestenes puls og hjerteratevariabilitet, som udtrykker skiftet mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet, tøjletræk, konfliktadfærd, samt stresshormonet cortisol.
Projektet gennemføres i samarbejde med hollandske forskere, som tidligere har stået i spidsen for projekter vedr. betydningen af forskellige hoved-nakke-positioner. Projektet vil frembringe dokumenteret viden vedr. akut belastning af heste, når de trænes i henhold til forskellige træningsmetoder og vil have såvel national som international interesse.
Resultaterne er publiceret i Ridehesten juli 2012 samt i en international artikel, som kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen
Finansiering: Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion samt Hesteafgiftsfonden.Beskrivelse
01/05-2011 → 31/05-2012
Birthe Marie Damgaard , Mette Skou Hedemann , Helle Nygaard Lærke , Søren Krogh Jensen & Karin Hjelholt Jensen
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 1.079.167 kr. + 20 % OH.
Beskrivelse
02/01-2007 → 31/12-2011
Lene Stødkilde-Jørgensen & Søren Krogh Jensen
SuperGrassPork skal udvikle et system til produktion af økologiske grise, hvor en stor del af proteinfoderet kommer fra lokalt produceret kløvergræs.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2019
Mette Olaf Nielsen , Jan Værum Nørgaard , Ivan Lund , Jørgen Holm , Vegard Denstadli , Arne Ringsing , Ina Karlshøj , Michael Jensen & Eleni Nitojou
Uniprotein er en miljøvenlig bakteriel proteinkilde baseret på
fermentering af naturgas. Uniprotein har et protein- og olieindhold
svarende til fiskemel og besidder andre mulige funktionelle
næringsstoffer. Proteinets høje indhold af zink har i pilotforsøg vist en
gavnlig effekt på diarre hos smågrise, og en mulig gavnlig virkning på
tarmpassagehastighed og næringsoptag hos laksefisk pga. indholdet
af nukleinsyrer og fosforlipider. Proteinet er godkendt i EU som
foderingrediens og den patenterede fremstillingsproces er indenfor de
sidste år modnet og opskaleret til mulig kommercialisering. Formålet
med projektet er at videreudvikle bakterielt proteins potentiale i foder til
smågrise og opdrætsfisk. Produktet vil blive optimeret i forhold til
næringsstofbehovet hos ovennævnte opdrætsarter, så det fremadrettet
kan indgå i foderfirmaers foderblandinger som en bæredygtig
proteiningrediens eller et funktionelt additiv. Uniprotein vil blive testet
ved forskellige inklusionsniveauer i foder for funktionel respons,
fordøjelighed og indvirkning på foderets fysiske egenskaber og
kvaliteten af foderet. Produktet kan bidrage til en øget tilvækst i
akvakultur og svineproduktion via bedre foderudnyttelse og sundhed,
mindsket CO2 aftryk for produktion af foder til husdyr, minimere
anvendelse af animalske overudnyttede og begrænsede proteinkilder
(eks. fiskemel), diversificere sortimentet hos foderfirmaer, øge
indtjeningen samt bidrage til øget sundhed i såvel produktions- og
aftagerled.
Bevillingsgiver: GUDPBeskrivelse
01/07-2019 → 30/06-2022
Poul Erik Lærke , Claudia Nielsen , Lene Stødkilde-Jørgensen & Helle Nygaard Lærke
The overall aim of the project is to reduce the environmental and climate impact of agricultural production by creating the economical basis to stop drainage of peatlands.
The objectives are to
- obtain more knowledge for optimal establishment and management of alternative flooding tolerant crops
- characterize the fiber fraction from the side stream when leaf protein is extracted in biorefineries
- investigate how the fiber composition depends on the nutrient status, harvest time and frequency of the crop
The project is financed by Gluds Legat.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2022
Mogens Vestergaard , Torben Larsen , Peter Sørensen & Emøke Bendixen
01/01-2011 → 31/12-2016
Hanne Kongsted , Katy Overstreet , Inger Anneberg & Stine Dahl Lindgren
Formålet med projektet er at finde ud af, hvilke forhindringer, ”den danske landmand” (besætningsejere og medarbejdere) føler, der er, for at de kan reducere brugen af antibiotika og undlade brug af medicinsk zink. Ved at forstå landmændenes vinkel, kan vi fremover arbejde målrettet på at ændre disse forhold. Desuden kan projektet udpege hvilke former for incitamentstrukturer, der vil have den største effekt på landmændenes forbrug af antibiotika.
Projektet består af en spørgeskemaundersøgelse, der skal nå bredt ud til ejere og medarbejdere i danske svinebesætninger og definere de udfordringer, landmændene har, ift. at reducere forbruget af antibiotika og undgå medicinsk zink. Spørgeskemaet vil bl.a. tage fat i følgende forhold: Håndtering af mange levendefødte grise pr so, brug af vacciner, aftageres (dem, der køber grisenes) forventninger til behandling.
Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2021
Tina Sørensen Dalgaard , Frederik Larsen & Rikke Brødsgaard Kjærup
Infektionssygdomme udgør en alvorlig trussel mod dyrevelfærden og medfører store økonomiske tab i fjerkræproduktion på verdensplan. Særlig opmærksomhed er i tiden rettet mod brugen af antibiotika og problemerne omkring resistensudvikling.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2019
Bevilliget af Aarhus Universitets ForskningsfondBeskrivelse
01/10-2018 → 01/12-2019
Jan Tind Sørensen , Britt I. F. Henriksen , Janne Winther Christensen , Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen
Vidensyntese den har som formål at identificere og beskrive eksisterende projekter med helårsafgræsning, som gennemfører systematiske vurderinger af dyrs velfærd. Det vurderes, hvor dækkende de aktuelle praksis er i forhold til en multi-dimensionel vurdering af dyrevelfærd, og der gives anbefalinger til hvilke elementer, der vil være relevante at inddrage i et system til overvågning og vurdering af dyrevelfærd i danske naturnationalparker. Opgaven afgrænses til relevante projekter med minimum kvæg, heste eller bison og med særlig fokus på projekter i EU.Beskrivelse
01/04-2022 → 30/06-2022
Christian Würtz Heegaard , Kristen Sejrsen , Lars Hellgren , Christian Mølgaard & Torben Ellebæk Petersen
The Danish Council for Strategic Research. J. nr. 2101-07-0094.Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2010
Pernille Maj Svendsen , Hanne Møller Andersen , Kristian Høvinghoff & Stig Purup
01/02-2013 → 31/12-2015
Stig Purup , Ditte Søvsø Gundelund Nielsen & Pernille Maj Svendsen
I de senere år har der været øget fokus på spotting og udvikling af talent blandt unge danskere med det overordnede formål at sikre landets konkurrencedygtighed i fremtiden. Projektet skal skabe og tilpasse en model for undervisning, der kombinerer skræddersyet talentudviklingsforløb for de udvalgte få med bredt rettet talentmotiverende undervisning i klassen. Modellen udvikles i et samarbejde mellem flere typer ungdomsuddannelser og universitetet og tager konkret udgangspunkt i et forskerteam ved AU Foulum. Modellen afprøves på et større antal deltagende skoler. På baggrund af erfaringerne udvikles en model, der med tilpasning kan overføres til situationer hvor ungdomsuddannelser samarbejder med vidensinstitutioner eller virksomheder om talentudvikling.Beskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2015
underviserBeskrivelse
12/09-2013 → 21/03-2014
Martin Riis Weisbjerg & Margarita Novoa-Garrido
Projektet vil undersøge og optimere ensilering af Alaria esculenta i laboratorie og stor skala og undersøge fermenteringsprofiler og næringsværdi af ensilagen og undersøge ensilagens palabilitet i forsøg med får.
Projektet er finansieret af Norwegian Regional Research Fund - North.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Martin Riis Weisbjerg , Jan Værum Nørgaard , Mogens Larsen & Jakob Sehested
Tang.nu vil bidrage til en cirkulær ressourcestrøm mellem hav og land ved at realisere og udbrede dyrkning, høst og anvendelse af tang som ny bæredygtig ressource til fødevarer og foder. I Tang.nu omsættes viden til handling gennem fokuserede eksperimenter og gennem udveksling af eksisterende og ny viden på tværs af faggrænser og myndighedsniveauer.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2020
Natalja Nørskov , Mette Olaf Nielsen , Peter Lund , Mihai Curtasu , Jørgen Hekkelund , Henrik Bach , Arne Munk , Arne Grønkjær Hansen , Martin Øvli Kristensen & Bodil Pallesen
Det primære formål i projektet er at udvikle et nyt fodringskoncept til
kvæg ved brug tanninekstrakt fra pil og hamp som bioaktivt foderadditiv
til at reducere enterisk metanemission med en forventning om ca. 30 %
reduktion. Desuden reduceres ammoniak- og metanemission fra
gødning. Lægmandssprog
01/01-2022 → 31/12-2024
Niels Lorenzen , Ellen Lorenzen , Jesper Skou Rasmussen , Dennis Bela-ong , Dagoberto Sepúlveda & Helle Kristiansen
TargetFish er et stort internationalt samarbejdsprojekt, der er finansieret af EU’s 7. Rammeprogram. Projektet løber over fem år og startede i oktober 2012.
Europæisk akvakulturproduktion giver beskæftigelse til 65.000 personer og har en omsætning på 3 mia. euro. Manglen på godkendte veterinære lægemidler og de deraf følgende sygdomsudbrud i fiskeopdræt koster sektoren 20 % af produktionsværdien. Den mest hensigtsmæssige metode til sygdomsbekæmpelse, både fra en økonomisk og en etisk synsvinkel, er at forhindre udbrud af sygdomme ved vaccination. TargetFish vil fremme udviklingen af eksisterende (men ikke tilstrækkelige) samt nye prototype vacciner mod vigtige virale eller bakterielle patogener. De udvalgte fiskearter er laks, regnbueørred, karpe, havaborre, bras og pighvar.
Projektet vil udvikle målrettede vaccinationsstrategier for nuværende sub-optimale - og for nye vacciner. Forbedrede vacciner vil blive bragt tættere på industriel anvendelse ved at adressere praktiske spørgsmål såsom effektivitet, sikkerhed og administrering af vaccinen. TargetFish vil også etablere en videns- og teknologiplatform for rationel udvikling af næste generation af fiskevacciner.
Projektet er bevilget og finansieret af EU.Beskrivelse
01/10-2012 → 30/09-2017
Master projectBeskrivelse
01/11-2021 → 17/06-2022
Knud Erik Bach Knudsen , Helle Nygaard Lærke , Mette Skou Hedemann , Natalja Nørskov & Anne Katrine Bolvig
01/07-2013 → 30/06-2017
Ricarda Margarete Engberg & Mohammad Naghizadeh
13/02-2018 → 03/06-2024
The mechanisms behind the impact of dietary protein on PWD in piglets are not fully understood. A contributing factor however may be an excess of dietary fermentable protein that stimulates the growth of proteolytic pathogens due to increased substrate availability and higher luminal pH. Also, undigested dietary protein is further converted to toxic metabolites, which can impair epithelial integrity and promote inflammatory reactions. The impact of the different end-products on intestinal cells and pathogen proliferation is unknown.Beskrivelse
01/01-2023 → 31/12-2026
Sofie Louise Ulrich-Lynge
Ph.D. projektBeskrivelse
15/08-2011 → 14/01-2015
Anne Krog Ingerslev , Mette Skou Hedemann , Knud Erik Bach Knudsen & Peter Kappel Theil
01/06-2011 → 08/05-2015
Steen Henrik Møller & Steffen Werner Hansen
Projektets formål var at undersøge betydningen af hvalpenes alder ved udsætning, fravænningsalder og andre forhold ved gruppeindhusning for aggression om efteråret.
Samt at teste for reduktion i mængden af aggression i tredje, fjerde og femte generation i gruppeindhusning.
Projektet var finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 1.271.667 kr. over 3 år +20% overhead (OH) med 10 % medfinansiering fra AU.Beskrivelse
01/01-2012 → 31/12-2015
Christian Friis Børsting , Saman Lashkari , Martin Riis Weisbjerg & Leslie Foldager
Der skal gennemføres et omfattende litteratur review for at belyse effekten af forskellige fedtkilder og -mængder på produktion og sundhed hos højtydende malkekøer. Der vil være fokus på tidlig laktation.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet.Beskrivelse
01/10-2021 → 31/12-2023
Britt I. F. Henriksen , Janne Winther Christensen & Margit Bak Jensen
Formålet med projektet er at undersøge årstidsvariation i adfærd og velfærd hos fritlevende heste samt konsekvenser af tilskudsfodring for dyrenes social- og fourageringsadfærd (Del I). Projektet vil endvidere afdække viden omkring kriterier og metoder for tilskudsfodring af store græssere i helårsgræsning (Del II).
Ved helårsafgræsning af naturarealer kan der opstå behov for tilskudsfodring af dyrene om vinteren. Tilskudsfodring anses dog som problematisk i nogle områder, dels fordi der dermed tilføres næringsstoffer til området, og dels fordi det antages, at tilskudsfodring kan ændre de store græsseres fourageringsadfærd, og at de derved bliver mindre effektive som naturplejere, samt at tilskudsfordring kan medføre øget konkurrence og dermed aggression mellem dyrene. Der er derfor behov for at indsamle ny viden om, 1) hvordan tilskudsfodring påvirker dyrenes social- og fourageringsadfærd, 2) hvilke kriterier der i praksis kan anvendes til at vurdere, om et dyr har behov for tilskudsfoder, samt 3) hvordan tilskudsfoder bedst udfodres (hvilke fodermidler, placering af foder/foderstationer o.l.). Øget viden omkring årstidsvariation i dyrenes adfærd og velfærd, potentielle indikatorer for sult og konsekvenser af tilskudsfodring vil sammen med en afdækning af eksisterede praksis for tilskudsfodring kunne bidrage til sikring af dyrenes velfærd, enten ved at de bliver taget ud af et system i god tid inden de bliver for tynde, eller eventuelt kan blive tilskudsfodret på arealerne ved behov.
Beskrivelse
04/05-2023 → 31/12-2025
Alle hold slagtekyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Opgørelser fra slagterierne viser, at der tilsyneladende er en overhyppighed af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Det har været hævdet, at en del af det, der registreres som trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger, måske snarere har karakter af hyperkeratose. Formålet med projektet er at klarlægge karakteren af trædepudesvidninger hos danske økologiske slagtekyllinger sammenholdt med konventionelle, herunder fokus på om synlige forandringer i trædepuderne skyldes hyperkeratose og ikke trædepudesvidninger. Beskrivelse
01/05-2016 → 31/05-2017
Henrik Callesen , Anette Møjbæk Pedersen , Søren Ernst Madsen & Elisabeth Ravnevand Jensen
Som afslutning på projektet ”OPU og IVP på kvæg” (2013-2016) gennemføres i samarbejde med firmaet Trans Embryo Genetics en den afsluttende praktiske afprøvning af de teknikker, der blev udviklet i vores laboratorium i projektperioden. Det omfatter Ovum Pick-Up af oocyter, in-vitro produktion af embryoner, og afsluttes med transplantation af disse embryoner.
Projektet finansieres af Trans Embryo Genetics.Beskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2019
Mette S Herskin , Karen Thodberg , Katrine Kop Fogsgaard , Peter T. Thomsen & Kirstin Dahl-Pedersen
Projektet fokuserer på transportegnethed hos slagtesøer, malkekøer og slagtekyllinger. Projektet søger at etablere ny viden som kan lette vurdering af dyrs transportegnethed før en påtænkt transport til slagteri.
Projektet er finansieret af Veterinærforlig II.Beskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2016
Jens Malmkvist & Mette S Herskin
Objective:
To offer the participants a solid background of the theory and research in stress biology, via lectures by leading researchers within the field, central literature, group work and practical exercises/demonstrations, providing an update of the link between stress, physiology and behaviour, focusing on the function of the whole animal.Beskrivelse
01/11-2010 → 03/06-2024
Janne Winther Christensen & Karen Thodberg
Formål: Formålet med projektet er at undersøge hvilken betydning (i)
indgangsforhold og (ii) indretningen af læskure har for islandske hestes brug
af læskure i vinterperioden samt for hestenes velfærd.
Ifølge Lov om hold af heste (LOV nr. 528 af 06/06/2007) kan heste i vinterperioden være udegående 24 timer i døgnet, hvis de har adgang til læskur/løsdriftsstald. Loven angiver bl.a. krav til gulvarealet pr. hest i læskuret, men ikke til f.eks. indgangsforhold. Selvom arealkravet overholdes, kan suboptimale indgangsforhold medføre, at én dominerende hest monopoliserer indgangen til skuret, så alle heste reelt ikke har adgang til arealet. Formålet med projektet var at undersøge hvilken betydning (i) indgangsforhold og (ii) indretningen af læskure har for brugen af skurene og hestenes velfærd. I forsøget indgik 32 Islandske heste fordelt på 8 grupper i en 3 måneders vinterperiode. Hestenes brug af læskure (30 m2, svarende til lovkrav) med en eller to indgange (1. periode, 5 uger) og to indgange med og uden skillevæg (2. periode, 5 uger) sammenlignedes i et balanceret design. Hestenes brug af skurene blev registreret ved hjælp af vildtkameraer, der tog stillbilleder inde i hvert skur hvert 10. min. Hestenes rangforhold blev undersøgt i en ressource-test, og der blev indsamlet gødningsprøver til analyse af stresshormoner (cortisolmetabolitter). De grupper af heste, der havde to indgange til et læskur, benyttede skurene signifikant mere, end de grupper, der kun havde en indgang (% billeder med mindst en hest inde i skuret (median [25 og 75% kvantiler], To indgange: 12,6 [7;20] vs. En indgang: 3,0 [2;4], P=0.029). Vi fandt endvidere, at de heste, der kun havde en indgang til læskuret, havde et højere niveau af cortisolmetabolitter i gødningen i forhold til heste med to indgange til skuret (ng/g, gns±se, To indgange: 6,8 ±0,5 vs. En indgang: 10,0 ±1,2, P=0.019). Den øgede belastning kan skyldes, at hestene med en indgang var mere udsat for vejr og vind og/eller aggressive interaktioner ved indgangen til skuret. Skillevægge havde ikke betydning for anvendelsen af skurene (P=0.46) og påvirkede heller ikke cortisolniveauet (P=0.57). Der var stor variation i hestenes brug af skurene, f.eks. var der i 2. periode mindst én hest inde i skuret på 45% af alle billeder i den gruppe, der benyttede skurene mest, mens den gruppe, der benyttede skurene mindst, havde mindst én hest inde i skuret på 23% af billederne. Vi fandt endvidere, at skurene blev benyttet mest i de mørke timer (antal registreringer/time i lyse vs. mørke timer: PBeskrivelse
01/06-2013 → 30/06-2015
Charlotte Lauridsen & Nuria Canibe
Industrihamp er blevet en moderne landbrugsafgrøde idet den har et stort indhold af værdistoffer. Frø og blade indeholder protein, kulhydrat og fedtsyrer af meget høj ernæringsmæssig værdi. Protein, kulhydrat og fedtsyrer har desuden et hidtil uudnyttet bioaktivt potentiale, som vi ønsker nyttiggjort i dansk svineproduktion, der har store udfordringer med at reducere forekomsten af diarre og høj dødelighed hos smågrise.Dyrkning af industrihamp egner sig godt til at honorere fremtidens miljøkrav, og anvendelse af hampeplantens protein, fedtsyrer og fibre i foderblandinger kan gøre det muligt i langt højere grad at tilgodese grisenes ernæringsmæssige behov.Det er derfor projektets mål at udnytte de bioaktive stoffer i frø og blade fra industrihamp og identificere det rette forhold mellem dem med henblik på at optimere foderblandinger til søer og deres afkom ved at integrere protein-, olie- og fiberprodukter ifoderblandinger. Beskrivelse
01/01-2014 → 31/07-2017
Christian Friis Børsting , Peter Lund , Martin Tang Sørensen , Jan Værum Nørgaard , Tofuko Awori Woyengo , Martin Riis Weisbjerg , Saman Lashkari , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Anders Peter S. Adamsen , Frederik Rask Dalby , Michael Jørgen Hansen , Peter Kai , Sasha D. Hafner , Henrik Bjarne Møller , Ole-Kenneth Nielsen , Mette Hjorth Mikkelsen , Rikke Albrektsen & Steen Gyldenkærne
Målet er at lave en model, der på den enkelte kvæg- og svinebedrift kan estimere omsætningen af kulstof, samt emissioner af drivhusgasser. Det er målet at kunne estimere disse emissioner ud fra fodermængde og -sammensætning, de enkelte dyrekategoriers produktion samt emissionsfaktorer fra stalde og lagre.
Projektet er finansieret af Landbrugsstyrelsen.Beskrivelse
01/06-2021 → 31/12-2024
For yderligere information henvises til den projektansvarlige.Beskrivelse
01/01-2006 → 31/12-2007
Merete Jensen
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger.
Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug.
Projektet omfatter 3 arbejdspakker:
•AP1 Fælles registreringer af data til et forsøg
•AP2 Fortsat udvikling af fælles dataplatform
•AP3 Formidling og demonstration af forsknings- og forsøgsresultater
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2017
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger.
Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug.
Projektet omfatter 3 arbejdspakker:
•AP1 Fælles registreringer af data til et forsøg
•AP2 Fortsat udvikling af fælles dataplatform
•AP3 Formidling og demonstration af forsknings- og forsøgsresultater
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2020
Merete Jensen
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger.
Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug.
Projektet omfatter 3 arbejdspakker:
•AP1 Fælles registreringer af data til et forsøg
•AP2 Fortsat udvikling af fælles dataplatform
•AP3 Formidling og demonstration af forsknings- og forsøgsresultater
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2019
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug.
Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.
Beskrivelse
01/01-2021 → 31/12-2021
