Virus induceret lungebetændelse og persistent infektion Beskrivelse
01/11-1982 → 31/07-1994
Projektet undersøgte de molekylære mekanismer bag retrovirus infektioner/sygdomme hos kvæg og hesteBeskrivelse
01/08-1989 → 30/11-1994
Vi studerede virusinfektioner hos dyr med specielt fokus på fx det bovine respiratoriske syncytial virus (BRSV) hos kalve og PRRS virus, et arterivirus hos svin.Beskrivelse
01/12-1994 → 31/08-1999
Studier af specielt mund- og klovesyge samt andre lignede virus af differential diagnostisk betydning.Beskrivelse
01/09-1999 → 31/10-2008
Kristen Sejrsen
For yderligere information henvises til den projektansvarlige. Beskrivelse
01/01-2001 → 31/12-2006
For yderligere information henvises til den projektansvarligeBeskrivelse
01/01-2002 → 31/12-2006
Lise Dybkjær
Formålet er at teste, vha. adfærdsobservationer i en eksperimentel opstilling, om slagtesvin finder en pludselig eksponering til CO2 aversiv sammelignet med pludselig eksponering til syv andre gasses.Beskrivelse
01/03-2002 → 01/04-2007
For yderligere information henvises til den projektansvarlige. Beskrivelse
01/01-2004 → 31/12-2006
For yderligere information henvises til den projektansvarlige. Beskrivelse
01/01-2004 → 31/12-2006
For yderligere information henvises til den projektansvarligeBeskrivelse
01/03-2004 → 01/03-2009
Anders Fønss
Formålet er at udvikle et system til at udtage blodprøver automatisk fra køer og grise. Systemet skal være kompakt og letvægts, så det kan anbringes på ryggen af dyret. Systemet skal kunne arbejde selvstændigt, enten ved forud programmering eller via fjernbetjening,til udtagning af 2 til 20 blodprøver. Det skal undersøges om selve udstyret giver anledning til adfærdsændringer hos køer og grise. Endvidere skal udstyret videre udvikles så det kan anvendes til mindre dyr f.eks. mink og rotter.Beskrivelse
01/05-2005 → 15/03-2007
For yderligere information henvises til den projektansvarlige.Beskrivelse
01/08-2005 → 31/12-2006
For yderligere information henvises til den projektansvarlige. Beskrivelse
01/11-2005 → 31/10-2008
Verotoxin-producerende Escherichia coli bakterier fremkalder sygdom hos mennesker med symptomer, der i sværhedsgrad kan variere fra ukompliceret diarré til livstruende tilstande som nyresvigt, hvilket kan være tilfælde ved infektion med E. coli O157:H7 også kendt som "burgerbakterie". Kvæggødning anses for at være hovedreservoir, og kontaminering af mælk og slagtekroppe med disse fækale bakterier er oftest årsag til smitte hos mennesker. I forsøg med malkekøer er det vist at foderrationer med højt indhold af stivelse og melasse øger udskillelsen af syreresistente E. coli med gødningen, hvorimod rationer med højt grovfoderandel reducerer denne udskillelse. Projektets formål er at finde en fodringsstrategi til slagtekalve, der sigter på at reducere udskillelsen af verotoxin-producerende E. coli før slagting, og dermed at mindske smitterisiko for mennesker. Beskrivelse
01/01-2006 → 31/12-2007
Kristen Sejrsen
For yderligere information henvises til den projektansvarligeBeskrivelse
01/01-2006 → 31/12-2008
For yderligere information henvises til den projektansvarlige.Beskrivelse
01/01-2006 → 31/12-2007
For yderligere information henvises til den projektansvarlige. Beskrivelse
01/04-2006 → 30/09-2009
Steffen Werner Hansen , Jens Malmkvist & Birthe Marie Damgaard
Der er stor individuel forskel i minks aktivitetsniveau og mink med højt aktivitetsniveau har en større tendens til at udvikle stereotypier end mink med lavt aktivitetsniveau. Tendensen til at udvikle stereotypier er delvis arvelig og delvis påvirket af miljøet. Giver man mink, der er selekteret for højt niveau at stereotypi, mulighed for at løbe i løbehjul, udvikler de ikke stereotypi, men de løber mere i løbehjulet end mink selekteret for et lavt niveau af stereotypi. Desuden benytter minken løbehjulet på de samme tidspunkter, hvor de normalt er aktive ude i buret, nemlig ved solopgang, op til fodring og ved solnedgang. Resultaterne indikerer, at der kan være fælles baggrund for både stereotypi og aktivitet i løbehjul eller alternativt at brugen af løbehjul er en form for stereotypi. Da stereotypi hos husdyr ofte antages at indikere nedsat velfærd, hvorimod aktivitet i løbehjul anses som en berigelse, er det relevant at undersøge, om de to aktivitetsformer har forskellig betydning for minkens velfærd eller om begge aktivitetsformer blot er udtryk for en aktiv tilpasningsstrategi til produktionsmiljøet.
En måde til vurdering af dyrs velfærd er at måle deres forventningsadfærd. Forventningsadfærd er den adfærd, dyrene udfører, når de forventer en belønning. Når mink forventer en positiv belønning, reagerer de ved at løbe frem og tilbage i buret. Forventer de en negativ belønning (straf), reduceres deres aktivitet og de forbliver i redekassen. Undersøgelser på gnavere har vist, at forventningsadfærden øges med den positive belønnings størrelse, men også at forventningsadfærden afspejler det miljø, dyrene holdes i. Er burmiljøet beriget og stimulerende, udviser dyrene mindre forventningsadfærd, end hvis miljøet er nøgent og fattigt.
Da vi tidligere har fundet, at mink er villige til at arbejde for at få adgang til løbehjul og derfor må antages at værdsætte adgang til løbehjul, har vi valgt at undersøge, om stereotyperende mink udviser mere forventningsadfærd end ikke stereotyperende mink, når de belønnes med adgang til løbehjul. Et højt niveau af forventningsadfærd hos stereotyperende mink vil betyde, at de enten betragter belønningen (adgang til løbehjul) som mere værdifuld end ikke stereotyperende mink, eller at de opfatter burmiljøet som værende dårligere end ikke stereotyperende mink.
For at belyse om forventningen til løbehjul afspejler det fysiske miljø og/eller dyrenes indre motivation til bevægelse, vil vi dels sammenligne forventningsadfærden, når mink holdes henholdsvis i standard- og berigede produktionsbure og dels sammenligne forventningsadfærden hos mink fodret ad libitum (lav aktivitet) og mink fodret restriktivt (høj aktivitet).
I forsøgsserien benyttes 64 minktæver udvalgt som enten højt eller lavt stereotyperende i vinterperioden. Halvdelen (32 tæver) trænes til at få adgang til løbehjul, når de hører en bestemt lyd. Gradvis øges intervallet mellem lydsignalet (CS) og den kommende belønning (US) (adgang til løbehjul) fra 0 sek. til 10, 30, 60, 120, 240 og 480 sek. Adfærden, der forekommer i intervallet mellem lydsignal og belønning, registres på video og analyseres for antal og typer af forskellige adfærdsformer. Som udtryk for niveauet af forventningsadfærd benyttes antallet af adfærdsskift og varighed af specifikke adfærdsformer, der relaterer til den forventede belønning.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 624.333 kr. + 20 % OH
Beskrivelse
01/01-2007 → 01/12-2011
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 569.720 kr. + 20 % OH’
Beskrivelse
01/01-2007 → 31/12-2009
Hvert år kommer adskillige personer til skade pga. voldsomme og uventede frygtreaktioner fra større husdyr. Ulykkerne skyldes typisk, at dyrene bliver opskræmte over pludselige lyde, bevægelser eller ukendte genstande. Desuden kvæstes et antal personer hvert år i trafikken som følge af løbske dyr - primært heste - som i panik løber ud på kørebanen.
Frygtsomhed er en egenskab, som i naturen er knyttet til dyrs overlevelse, men under produktionsforhold er frygt forbundet med nedsat velfærd, idet dyrene ikke effektivt kan kontrollere eller undvige en opfattet trussel. Dyrs frygtsomhed kan nedsættes ved hjælp af tilvænning, men det er en yderst arbejdskrævende proces at tilvænne hvert enkelt dyr i en flok. Det er derfor nødvendigt at undersøge, i hvilket omfang dyr kan lære af hinanden vha. social transmission, dvs. hvorvidt tilvænning af et enkelt dyr kan reducere frygtniveauet i hele flokken. Heste er særligt egnede som modeldyr til forsøg vedr. frygt og social transmission pga. deres intense frygtreaktioner og sociale natur.
I dette forskningsprojekt undersøger vi bl.a. samspillet mellem opfattelsen af frygt og de udviste frygtreaktioner, samt sammenhængen mellem frygt og indlæring. Indlæringen forventes at være væsentligt reduceret hos frygtsomme dyr. Projektets anden del vil give svar på hvilke forhold, der optimerer den sociale transmission.
Projektets resultater vil være medvirkende til at fremme dyrevelfærden og nedsætte antallet af ulykker ved at frembringe en vidensbaseret strategi til reduktion af frygtsomhed gennem udnyttelse af dyrs potentiale for social transmission.
Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.Beskrivelse
01/01-2007 → 31/12-2010
Formålet var at undersøge effekten af fodertildelingen gennem implantationsperioden på kuldstørrelsen hos mink. Målet va,r gennem et farmforsøg med et til-strækkeligt stort antal minktæver (>1100 kuld i hvert hold), at teste hypo-tesen: Høj eller lav energitildeling i implantationsperioden har ingen ef-fekt på kuldstørrelsen hos mink.
Projektet var finansieret med 493.833 kr + 20 % overhead (OH) fra Pelsdyrafgiftsfonden over tre år.Beskrivelse
01/01-2007 → 31/12-2009
Jens Bech Andersen & Martin Riis Weisbjerg
Abstract
Fulde titel: Næringsstofstrategi med fokus på mælkefedt og sunde køer: Effekter på koens mælkeproduktion og sundhed.
Description
Overordnet projektbeskrivelse:
Projekt periode:
Projektstart (måned/år): Jan 2007 Projektafslutning (måned/år): Dec 2009
Projektets formål:
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge og udvikle en robust og praktisk anvendelig næringsstofstrategi med fokus på anvendelse af forskellige typer af fedtkilder og let/tungt omsættelige kulhydrater. Strategien kombinerer muligheden for en høj mælkeproduktion og sunde køer.
For at opnå dette har projektet følgende delformål: A) undersøge og udvikle en fodringsstrategi i tidlig laktation med fokus på at minimere fysiologisk ubalance og derved minimere risiko for produktionslidelser så som fedtlever, ketose og reproduktions problemer. B) undersøge effekten af samspillet mellem næringsstofstrategien og deponering henholdsvis mobilisering af kroppens fedtreserver på mælkeproduktionen. C) undersøge og udvikle en goldkofodring, som træner koens fedtstofskifte i sendrægtigheden, med fokus på at minimere problemer ved overgangen til ny laktation. D) Beskrive raceforskellen på A), B) og C).
Projektets baggrund:
Moderne mælkeproduktion har fokus på høj mælkeproduktion, sunde køer, høj velfærd og fremstilling af sunde fødevarer. Gennem de seneste par årtier har mælkeydelsen været stigende, men hyppigheden af produktionssygdomme er generelt ikke forbedret. En væsentlig forklaring på forekomsten af produktionssygdomme er ubalancer i stofskiftet opstået i sen-drægtigheden og i den tidlige laktation. Foderforsyningen til malkekøer har en stor betydning for koens stofskifte og mælkeproduktion.
En megen interessant gruppe af næringsstoffer er fedt / fedtsyrer. Fedt / fedtsyrer er mange ting - dels energirige næringsstoffer, men fedtsyrer fungerer også som "hormonlignende" stoffer (afh. af type fedtsyrer). Resultater fra nyere undersøgelser på malkekøer viser, at fedtsyrer har en potentiel stor og gunstig effekt på stofskiftet. Således viser korttidsstudier i goldperioden og i den tidlige laktation, at en øget andel af specifikke fedtsyrer (C18:0, C18:1, C18:2, C18:3) sandsynligvis kan påvirke koens stofskifte i positiv retning (reduceret NEFA i blodet og fedt i leveren). Pt. er anvendelsen af foderfedt til malkekøer til debat i Danmark. Med den nuværende viden og fokus på køernes mælkeydelse, er der imidlertid en risiko for et øget forbrug af fedtkilder med højt indhold af eksempelvis palmitinsyre (C16:0). Dette vil have en ugunstig effekt på mælkens ernæringsmæssige kvaliteter (grundet C16:0 fedtsyre), men sandsynligvis også på koens stofskifte og dermed øget risiko for sundhedsproblemer. Især effekten af fedttildeling i den tidlig laktation er ikke tidligere belyst i tilstrækkelig grad, hverken mht. køernes stofskifte eller mht. responset på mælkeproduktion og på mælkens sammensætning.
I tidligere undersøgelser har vi vist at en stor indtagelse af energi / stivelse i tidlig laktation vil øge mælkeydelsen samt påvirke stofskiftet i positiv retning (øget glukose i blodet, reduceret BOHB i blodet samt reduceret fedt i leveren). En væsentlig svaghed ved store mængder stivelse i foderrationen er imidlertid risikoen for vomacidose. I et allerede bevilliget projekt på DJF/KFC (se "Stivelsesprojektet") er fokus at udvikle fodringsstrategier (foderemner) med mulighed for indtagelse af store mængder stivelse, uden uheldige vom påvirkninger. En anden væsentlig interesse i kulhydratfraktionen er bl.a. begrundet med, at malkekøer har en stor andel af egen fedtsyresyntese, som er under indflydelse af typen af kulhydrater.
Hypotesen er, at det er muligt at optimere andelen af specifikke fedtsyrer og let/tungt omsættelig stivelse i foderrationen til gavn for koens stofskifte, mælkeproduktion og mælkens kvalitet. Ligeledes er det vores hypotese at effekten af specifikke fedtsyrer afhænger af laktationsstadie.
Projektets indhold:
Projektet skal belyse hvorledes forskellige typer og mængder af fedt, sammenlignet med let/tungt omsætteligt stivelse, i foderet påvirker den fysiologiske status (stofskifte), herunder subkliniske stofskiftelidelser samt mobilisering / deponering af kropsreserver, foderoptagelse, mælkeydelse og mælkesammensætning.
Forsøget skal køre over 3 år med mulighed for at undersøge: 1) Effekter af behandlingerne i gennem en hel laktation. 2) Samspil mellem fodringen og laktationsstatus (mobilisering / deponering fase). 3) Effekter på fodringsstrategier i goldperioden på efterfølgende laktation. 4) Variation mellem køer (individuel respons) afhængig af koens status ved kælvning og ved overgang mellem mobilisering og deponering.
Forventet udbytte i projektet:
Vi forventer, at projektets resultater vil give mælkeproducenterne mulighed for at optimere fodringen ud fra en helhedsbetragtning omkring høj mælkeproduktion, sunde køer og mælkens værdi. Endvidere forventer vi at det tværfaglig samarbejde, som foreslået i dette projekt, er en væsentlig forudsætning for et højt, bredt og relevant udbytte af projektet. Dette er ligeledes væsentlig med sigte på en styrkelse af kompetencer til gavn for den fremtidige forskning.
Udbytte oversigt:
- Høj mælkeproduktion
- Reduktion i frekvensen af fysiologisk ubalance i tidlig laktation og derved sundere køer
- Mælk med en højere ernæringsmæssig kvalitet
- Fodringsstrategi til malkekøer som har en solid, bred og sammenhængende fokus
Projekt status 2007:
Projektets hovedresultater og konklusioner for 2007
Projektgruppen er meget langt mht. data samling og opgørelser fra forsøget i 2007. Samkøring af data fra foderanalyser er dog ikke færdige. Umiddelbart tyder det på, ud fra de foreløbige dataanalyser, at racerne Jersey og Holstein Frisian ikke reagerer ens på de forskellige fedtrationer i den tidlige laktation - dette gælder både mælkeydelse og stofskifteparametre. Projektgruppen afventer yderligere statistiske analyser før sikkerheden på analyserne er i orden og dernæst kan konklusioner drages.
Projektets faglige forløb for 2007
Projektet i 2007 indeholdt følgende foderplaner som skitseret i tabellen (C16: høj mættet fedtfodring, C18: høj umættet fedtfodring, Kontrol: lavt fedtindhold i foderrationen). Fodringerne startede dagen for kælvning og blev udført på 3 racer (RDM, Holstein Frisian og Jersey) på KFC. I forsøget blev der registreret foderoptagelse, mælkeydelse og kropsvægt på daglig basis. Endvidere blev der udtaget ugentlige blodprøver i perioden omkring kælvning samt to leverbiopsier i tidlig laktation. Kropsvægt, blodprøver og leverbiopsier bliver brugt til at estimere køernes risiko for stofskiftelidelser (sammenholdt med foderoptagelse og mælkeydelse = "effektivitet").
Hold
Foderblanding / Tildeling
(Periode og uger fra kælv.)
-8 til 0
Uger fra klv.
0 til 44
Uger fra klv.
C-16
Goldko
Foder C-16
4 kg Grønmix i AMS
C-18
Goldko
Foder C-18
4 kg Grønmix i AMS
Kontrol
Goldko
Foder kontrol
4 kg Grønmix i AMS
Forsøgene er blevet gennemført som planlagt og produktionsresultater er indsamlet på de tre nævnte racer. Fysiologiske data er indsamlet på Holstein Frisian og Jersey for at koncentrerer indsatsen på de umiddelbart mest betydende racer i DK, og for at kunne holde udgifterne i projektet indenfor budgettet.
Offentliggørelse vedr. projektresultater for 2007
Resultaterne fra dette projekt vil blive samlet i systembeskrivelser, som vil danne grundlag for forskningsrapporter med fokus på helhedsbetragtninger. De samlede resultater vil blive præsenteret på en temadag på DJF efter afslutning af undersøgelserne. Ligeledes vil det være oplagt at fremlægge resultaterne i forbindelse med relevante nationale og internationale konferencer. Ydermere vil specifikke delemner i projektet blive publiceret i nationale og internationale artikler. Der er ikke pt. publiceret resultater fra projektet, idet resultaterne fra 2007 ikke endeligt er analyseret statistisk. Beskrivelse
01/01-2007 → 31/12-2009
Infektiøse virussygdomme giver problemer i alle typer af fjerkræproduktion med store økonomiske tab til følge. Vaccination er en veletableret metode til sygdomsforebyggelse hos høns, men en central problemstilling er tiltagende problemer med nye og mere aggressive virusstammer, der kan give sygdomsudbrud også i vaccinerede besætninger. Optimal sygdomsforebyggelse stiller derfor til stadighed krav om forbedrede vacciner herunder en bedre forståelse af de mekanismer, der er involveret i beskyttende immunitet. Formålet med dette projekt er vha. ny teknologi at udvikle et værktøj til detaljerede undersøgelser af det immunologiske respons efter vaccination samt at anvende dette værktøj til at identificere nye markører med afgørende betydning for beskyttende cellulær immunitet hos høns. Projektet vil gøre brug af "multicolour" flowcytometri, som er en teknologi, man med stor succes anvender i human vaccineforskning. Projektet vil adressere tilstedeværelsen af virusspecifikke hukommelsesceller samt deres potentiale til at eliminere en virusinfektion. Man har i årevis brugt levende hæmmet virus til vaccination i fjerkræindustrien, hvilket har bidraget til forekomsten af nye og mere og virulente vira. I dette projekt vil der blive udviklet en ny type vaccine bestående af små viruspeptider sat på overfladen af uskadelige mælkesyrebakterier. Vaccinen vil være rettet mod Infektiøs Bursal Disease Virus, der forårsager den tabsvoldende sygdom Gumboro hos høns. Dyrenes vaccinerespons vil blive undersøgt vha. "multicolour" metoden, og der vil efterfølgende blive lavet eksperimentelle virusinfektioner med det formål at evaluere peptid-vaccinens beskyttende effekt sammenholdt med en kommerciel vaccine.
For yderligere information kontakt venligst den ansvarlige forsker. Beskrivelse
01/01-2007 → 31/12-2009
Birthe Marie Damgaard , Mette Skou Hedemann , Helle Nygaard Lærke , Søren Krogh Jensen & Karin Hjelholt Jensen
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 1.079.167 kr. + 20 % OH.
Beskrivelse
02/01-2007 → 31/12-2011
Liat Romme Thomsen
Sociale dyr søger ofte føde i flok, og denne fourageringsstrategi medfører fordele såvel som ulemper for det enkelte dyr. Flokvis fouragering yder beskyttelse mod prædatorer gennem fælles årvågenhed og nedsat bytte-risiko for den enkelte. Samtidig signalerer flokfællers ædeadfærd, at der er føde tilgængeligt. Social fouragering indebærer dog et øget niveau af konkurrence om ressourcerne, hvor solitær fødesøgning i tilfælde af begrænsning, ville kunne give et øget udbytte. Der vil således kunne være modsatrettede fordele ved at æde alene (øget adgang til føde-ressourcen) og i flok (øget social kontakt). Det vil kunne medføre konflikt-situationer hos dyr, der lever socialt, både under naturlige forhold og i domesticerede miljøer, hvor dyr er opstaldet i grupper.
Når et individ er splittet mellem behovet for social kontakt og behovet for tilstrækkeligt foder må dyret træffe et valg. Faktorer som nærmiljøets udformning, gruppens sociale struktur samt individets sult-niveau og tidligere erfaring påvirker dette valg. Derudover er artens kognitive evner afgørende for, hvorvidt individet kan udnytte omgivelsernes tilgængelige information.
I dette projekt undersøges fourageringsadfærden hos svin i relation til kognitive evner, social motivation og sult-niveau. Ved at præsentere dyrene for valg, der varierer i forhold til omgivelserne og simulerer forskellige niveauer af konkurrence, søger projektet at svare på nogle fundamentale, biologiske spørgsmål omkring slagtesvins strategiske valg i forskellige ædesituationer. Den opnåede viden vil understøtte udvikling af mere hensigtsmæssige fouragerings- og fodringsforhold for svin eller andre domesticerede, sociale dyr, såvel som for forsøgsdyr og dyr i zoologiske haver.Beskrivelse
01/04-2007 → 31/03-2010
The overall aim is to gain knowledge about nest location selection in laying hens with special emphasis on the phenomenon of crowding in nest boxes, a behaviour that causes welfare and economical problems in commercial production.
In part one, the aim is to describe nest sharing and crowding, and investigate the welfare consequences of crowding. Neither of these behaviours has been described in detail previously, and this information will thus form a solid background for the subsequent experiments.
In part two, the aim is to answer the question of why crowding occurs. This will provide valuable knowledge that can be used to guide and optimize future research within this topic.
In part three, the aim is to determine how crowding can be reduced by using the results found in part one and two. This knowledge is important for finding solutions to the problems in the commercial production caused by crowding.Beskrivelse
15/04-2007 → 14/04-2010
Karen Thodberg , Jens Malmkvist & Janne Winther Christensen
Hvordan og hvorfor virker kontakt og samvær med dyr positivt på mennesker?
Større viden på området kan bidrage til at optimere og målrette effekten.Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2010
Steen Henrik Møller , Steffen Werner Hansen , Jens Malmkvist , Birthe Marie Damgaard & Mette Skou Hedemann
Projektets formål var at forebygge en stigende fedtaflejring i avlsmink, til gavn for minkens reproduktion og velfærd. I projektet blev strategier for avl, fodring og burberigelse kombineret på måder, der begrænser avlsdyrenes stigende fedme. Det dermed begrænsede behov for slankning gennem vinteren imødekommes ved periodevis anvendelse af fyldfoder og forskellig placering af burberigelse.
Projektet var et Innovationslovsprojekt under Direktoratet for FødevareErhverv med et samlet budget på 2.880.957 kr til AU inkl OH og 824.432 kr fra Pelsdyrafgiftsfonden + 20% OH.
Nedenstående delprojekter indgik i medfinansieringen af projektet i 2009:
Aktive og passive tilpasningsmønstre hos mink. Steffen W. Hansen.
Fødslen i relation til aktivitet og hvalpeoverlevelse. Jens Malmkvist.
Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2011
Christian Würtz Heegaard , Kristen Sejrsen , Lars Hellgren , Christian Mølgaard & Torben Ellebæk Petersen
The Danish Council for Strategic Research. J. nr. 2101-07-0094.Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2010
20/02-2008 → 19/12-2011
Lene Juul Pedersen , Jens Malmkvist , Erik Jørgensen , Aparna Udupi , Gang Jun Tu , Dennis Dam Sørensen & Trine Sund Kammersgaard
Det overordnede formål er udvikling af første generation af Den Intelligente Faresti, som er et IT styrings- og overvågningssystem, der på basis af automatisk indsamlede sensordata på stiniveau kan varsle faringen og regulere klimaet i forhold til dyrenes aktuelle behov omkring faring.
Finansiering: Højteknologifonden, SKOV A/S, AU, SEGESBeskrivelse
01/09-2008 → 31/12-2012
Studier af virusinfektioner af en lang række forskellige dyr, inklusive fx influenza hos vilde fugle og tam fjerkræ samt hos svin etc.Beskrivelse
01/10-2008 → 13/04-2015
Janne Bülow Poulsen , Eva Søndergaard , Jens Malmkvist , Nanna Luthersson , Rikke Munch & Rupert Palme
Projektsammenfatning og formål:
Selvom meget tyder på, at mavesår i flere grader er hyppigt forekommende hos heste, så ved man ikke hvad mavesår betyder for hestes stress niveau, til trods for at dette kan have betydning for såvel hestens velfærd som dens daglige brug. Disse spørgsmål vil projektet være med til at belyse.
I projektet undersøger vi hvorvidt heste med mavesår oplever mere stress, om heste med mavesår reagerer fysiologisk og adfærdsmæssigt anderledes på en standardiseret belastning, samt hvorvidt mavesår og forskellige former for unormal adfærd er koblet. Et eksempel på unormal adfærd hos heste er krybbebidning.Beskrivelse
01/11-2008 → 01/11-2010
Projektet undersøger virkningen af forskellige typer af social kontakt på kalves adfærd og sundhed, samt sammenhængen mellem kalvens alder og virkningen af social kontakt med andre kalve.
Desuden undersøges virkningen af at reducere den sociale kontakt mellem kalve gennem den første del af mælkeperioden frem for hele mælkeperioden.
Den viden, der genereres i projektet, vil danne basis for fremtidige løsningsforslag vedr. opstaldning af kalve i mælkeperioden, der tager hensyn til såvel adfærdsmæssige som sundhedsmæssige aspekter i vurderingen af kalvenes velfærd.
Forsøgsarbejdet gennemføres i perioden oktober 2009 til marts 2011, og projektets resultater forventes at foreligge ultimo 2011. Beskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2011
Janne B Funch Adamsen , Klaus Villemoes , Anette Møjbæk Pedersen , Ruth Kristensen , Ying Liu , Rong Li , Henrik Callesen , Anders Nykjaer , Jacob Bentzon , Arne Lun Jørgensen , Jannik Jakobsen , Charlotte Brandt Sørensen , Yonglun Luo , Lars Bolund & Orla Grøn Pedersen
Minipigs are valuable models for medical research because of their anatomical, physiological and genetical similarities to humans. With the transgenic technologies offered by DAGMAR, it will be possible to create a range of new disease models for preclinical research in diagnosis and treatment of human diseases.
Genetically modified minipigs are created by genetic design in cell culture, somatic cell nuclear transfer and transfer to sow recipients. The technique consists of the following steps (see description here).
• Somatic cells are made transgenic with the gene of interest.
• The transgenic cells are made into transgenic embryos using the SCNT-technique (“cloning”).
• The transgenic, cloned embryos are transferred into surrogate mothers (sow recipients) to establish pregnancies.
• The transgenic, cloned piglets are born.Beskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2014
Martin Riis Weisbjerg , Torben Hvelplund & Jørgen Madsen
01/01-2009 → 31/12-2014
Hovedformålet er at fastlægge hvornår i slagtekalvens liv leverbylder dannes, således problemet kan forebygges/afhjælpes. Formålet er desuden at påvise de væsentligste årsagsfaktorer til leverbylder og undersøge deres sammenhæng til skader på vomvæg og sygdom - specielt lungebetændelse.
Trods høj frekvens af leverbylder på slagtetidspunktet, kender vi ikke tidspunktet for byldernes dannelse. Er det i perioden efter indsættelse, hvor specielt lungebetændelse er et stort problem? Og vil en lavere alder ved indsættelse være en fordel? Eller opstår problemet primært under den intensive fodring med kraftfoder?
Da disse tre forhold endnu ikke er tilstrækkeligt belyst, ved vi heller ikke, hvilke fodrings- og managementmæssige tiltag, der reelt kan forebygge problemet. Det betyder, at dette etiske, dyrevelfærdsmæssige og produktionsøkonomiske problem består.
Projektet gennemføres i tre dele; 1) analyser på empiriske data, 2) systematiseret slagtning og undersøgelse af kalve på forskelligt alderstrin udvalgt fra besætninger med høj leverbyldefrekvens og 3) afprøvning af lav i forhold til normal indsætningsalder. Projektet vil bidrage til øget dyrevelfærdBeskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2011
Grethe Venås Jakobsen
01/01-2009 → 01/02-2015
Lone Bruhn Madsen , Peter M Andersen , Carsten Reidies Bjarkam , Bo Thomsen , Knud Erik Larsen , Christian Bendixen , Emøke Bendixen & Poul Henckel
01/01-2009 → 30/09-2012
01/01-2009 → 31/12-2012
Steen Henrik Møller , Steffen Werner Hansen , Jens Malmkvist & Tine Rousing
Projekt til afklaring af om og i givet fald hvordan der kan etableres en velfærdsvurderingsprotokol for pelsdyr, efter principperne udviklet i EU-projektet Welfare Quality (R). AU varetog projektdelen vedr Mink
Projektet blev finansieret af EFBA med 100.000 € + 44% OHBeskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2010
Titel: Næringsstof- og management strategier for goldperiode og perioden omkring ny laktation (Transition projektet)
Hovedindhold i projektet: Overgangen til ny laktation er en meget krævende periode for både ko og driftsleder. Til trods for periodens vigtighed er en række centrale biologiske problemstillinger omkring fodring i tidlig laktation og goldkomanagement ikke afklarede. Målet med nærværende projekt er udvikling af et bedre biologisk grundlag for at optimere fodring og management i goldperioden og tidlig laktation. Projektets fokusområder:
1) Huld ved afgoldning og huldændring i goldperioden
2) Betydningen af foderrationens sammensætning for vomfunktion og stofskifte i perioden umiddelbart efter kælvning
3) Betydning af optrapning med kraftfoder i systemer med separat kraftfodertildeling (AMS, kraftfoderautomater)
4) Implementering af viden i samarbejde mellem forskning og rådgivning Beskrivelse
12/01-2009 → 31/12-2012
Jens Malmkvist , Steffen Werner Hansen & Pernille Maj Svendsen
Improvement of welfare in mink through novel feeding stategies.
The aim of the research project is to
(i) identify new possibilities to improve the welfare of mink under production conditions, and
(ii) provide novel and sensible methods, reflecting the welfare experienced by farmed mink.Beskrivelse
01/05-2009 → 31/12-2012
