Sandra Wingaard Thrane , Mads Laustsen , Nuria Canibe , Susanne Brix Pedersen , Carsten Hjort & Nicolai Weber
Projektet er bevilliget af GUDP, Miljø- og Fødevareministeriet.
Ablacto+, er et banebrydende nyt produkt til bekæmpelse af fravænningsdiarré i smågrise. Ablacto+ fremstilles af Bactolife ApS, der udvikler produkter til forebyggelse af bakterielle maveinfektioner hos dyr og mennesker. Fravænningsdiarré er udbredt i dansk svineproduktion, og der blev i 2017 blev brugt 33,8 ton antibiotika og ca. 535 tons zinkoxid på behandling af netop det.
Efter fravænning fra soen kan smågrisene få infektioner, der giver diarré, feber, vægttab og i værste fald dødsfald i besætningerne. Høje mængder af zinkoxid, som er det hyppigst anvendte alternativ til antibiotika til behandling af fravænningsdiarré, fjernes fra markedet i 2022. Ablacto+ er sammensat af komponenter, der specifikt udskadeliggør enterotoksigene E. coli, der er den primære årsag til infektionsbetinget fravænningsdiarré.
Ablacto+ er under udvikling, og ’proof of concept’ for både produktion (i Novozymes' pilot plant) og effekt af produktet er vist. Foreløbige resultater fra en eksperimentel E. coli model med smågrise tildelt Ablacto+ i Marts 2019 på AU-ANIS demonstrerer effekten af produktet.
Dette samarbejdsprojekt mellem Bactolife ApS, Novozymes A/S, DTU Bioengineering, AU-ANIS og SEGES har til formål at understøtte den videre produktudvikling af Ablacto+ og definere dosis, formulering, administration og sikkerhed for det endelige produkt. Ligeledes skal dette projekt sikre, at Ablacto+ udvikles, så det understøtter svineproducenternes økonomi og miljøet bedst muligt.Beskrivelse
01/01-2020 → 30/09-2023
Bevilliget af InnovationsfondenBeskrivelse
01/02-2018 → 30/06-2019
Nuria Canibe & Bent Borg Jensen
Ornelugt forekommer I en mindre del af hangrisene og en del af forbrugerne finder lugten ubehagelig, især ved opvarmning af kødet. For at undgå ornelugt bliver smågrise i dag kastreret inden for to til syv levedøgn. Ud fra et dyrevelfærdmæssigt synspunkt er det problematisk, så derfor fokuserer projektet på at finde alternativer til reduktion af ornelugt.
De vigtigste komponenter i forbindelse med udviklingen af ornelugt er de naturlige stoffer skatol og androstenon og projektet vil kortlægge omsætningen af androstenon via tilsætning af forskellige absorbenter.Beskrivelse
01/01-2014 → 31/12-2017
Mogens Larsen , Mette S Herskin , Margit Bak Jensen & Martin Tang Sørensen
En afgoldning med minimal belastning og med lille risiko for efterfølgende sygdom eller stofskifteproblemer er en af forudsætning for en succesfuld laktation og derfor en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger. Selvom afgoldning gennemføres årligt for alle malkekøer, og er forbundet med en ikke ubetydelig arbejdsbelastning i besætningerne, så har afgoldning i en årrække ikke været blandt fokuspunkterne indenfor danske kvægforskning. I det seneste år har der imidlertid – til dels affødt af lanceringen af et kommercielt produkt til brug ved afgoldning – været øget fokus på de udfordringer og muligheder der er forbundet med afgoldning af især højtydende dyr. Der findes dog indtil nu kun meget begrænset viden herom.
Dette forskningsprojekt inddrager den nyeste viden og erfaringer, og tager udgangspunkt i to afgoldningsstrategier: Nedfodring og nedmalkning samt vekselvirkningen mellem dem. Vi undersøger virkningen af nedfodring og nedmalkning på hæmningen af mælkeproduktionen og på dyrenes belastningsniveau målt ved både metaboliske indikatorer og indikatorer for dyrenes velfærd. Undersøgelsens hovedmål er at klarlægge den kombination af nedmalkning og nedfodring, der bedst minimerer belastning og fysiologiske ubalancer hos højtydende dyr og således begrænser den efterfølgende risiko for sygdom og stofskifteproblemer.
Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2019
Steffen Werner Hansen , Jens Malmkvist & Birthe Marie Damgaard
Der er stor individuel forskel i minks aktivitetsniveau og mink med højt aktivitetsniveau har en større tendens til at udvikle stereotypier end mink med lavt aktivitetsniveau. Tendensen til at udvikle stereotypier er delvis arvelig og delvis påvirket af miljøet. Giver man mink, der er selekteret for højt niveau at stereotypi, mulighed for at løbe i løbehjul, udvikler de ikke stereotypi, men de løber mere i løbehjulet end mink selekteret for et lavt niveau af stereotypi. Desuden benytter minken løbehjulet på de samme tidspunkter, hvor de normalt er aktive ude i buret, nemlig ved solopgang, op til fodring og ved solnedgang. Resultaterne indikerer, at der kan være fælles baggrund for både stereotypi og aktivitet i løbehjul eller alternativt at brugen af løbehjul er en form for stereotypi. Da stereotypi hos husdyr ofte antages at indikere nedsat velfærd, hvorimod aktivitet i løbehjul anses som en berigelse, er det relevant at undersøge, om de to aktivitetsformer har forskellig betydning for minkens velfærd eller om begge aktivitetsformer blot er udtryk for en aktiv tilpasningsstrategi til produktionsmiljøet.
En måde til vurdering af dyrs velfærd er at måle deres forventningsadfærd. Forventningsadfærd er den adfærd, dyrene udfører, når de forventer en belønning. Når mink forventer en positiv belønning, reagerer de ved at løbe frem og tilbage i buret. Forventer de en negativ belønning (straf), reduceres deres aktivitet og de forbliver i redekassen. Undersøgelser på gnavere har vist, at forventningsadfærden øges med den positive belønnings størrelse, men også at forventningsadfærden afspejler det miljø, dyrene holdes i. Er burmiljøet beriget og stimulerende, udviser dyrene mindre forventningsadfærd, end hvis miljøet er nøgent og fattigt.
Da vi tidligere har fundet, at mink er villige til at arbejde for at få adgang til løbehjul og derfor må antages at værdsætte adgang til løbehjul, har vi valgt at undersøge, om stereotyperende mink udviser mere forventningsadfærd end ikke stereotyperende mink, når de belønnes med adgang til løbehjul. Et højt niveau af forventningsadfærd hos stereotyperende mink vil betyde, at de enten betragter belønningen (adgang til løbehjul) som mere værdifuld end ikke stereotyperende mink, eller at de opfatter burmiljøet som værende dårligere end ikke stereotyperende mink.
For at belyse om forventningen til løbehjul afspejler det fysiske miljø og/eller dyrenes indre motivation til bevægelse, vil vi dels sammenligne forventningsadfærden, når mink holdes henholdsvis i standard- og berigede produktionsbure og dels sammenligne forventningsadfærden hos mink fodret ad libitum (lav aktivitet) og mink fodret restriktivt (høj aktivitet).
I forsøgsserien benyttes 64 minktæver udvalgt som enten højt eller lavt stereotyperende i vinterperioden. Halvdelen (32 tæver) trænes til at få adgang til løbehjul, når de hører en bestemt lyd. Gradvis øges intervallet mellem lydsignalet (CS) og den kommende belønning (US) (adgang til løbehjul) fra 0 sek. til 10, 30, 60, 120, 240 og 480 sek. Adfærden, der forekommer i intervallet mellem lydsignal og belønning, registres på video og analyseres for antal og typer af forskellige adfærdsformer. Som udtryk for niveauet af forventningsadfærd benyttes antallet af adfærdsskift og varighed af specifikke adfærdsformer, der relaterer til den forventede belønning.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 624.333 kr. + 20 % OH
Beskrivelse
01/01-2007 → 01/12-2011
Jan Værum Nørgaard , Tina Skau Nielsen & Uffe Krogh
Projektet vil undersøge, om fordøjeligheden af protein ændres med fravænnede grises alder samt om der er forskel på proteinkilder og effekten på tarmsundheden.
Hvis det viser sig, at protein-fordøjeligheden af forskellige proteinkilder er markant forskellig for en nyfravænnet 6 kg gris i forhold til en 15 kg gris, vil det være muligt at justere valget af foderstoffer, så mavetarmsundheden efter fravænning og tilvæksten i klimastalden vil kunne forbedres og mindske brug af antibiotika og zink.
Desuden vil fodereffektiviteten forbedres i smågriseperioden hvorved foderudgifterne reduceres.
Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2018
Virus induceret lungebetændelse og persistent infektion Beskrivelse
01/11-1982 → 31/07-1994
Tina Skau Nielsen & Hanne Maribo
I dette projekt testes effekten af forskellige zinkkilder og dosering på zinkstatus, produktivitet og diarréfrekvens i et intensivt forsøg med grise, 0-3 uger efter fravænning udført på AU, Foulum. Derefter udføres en afprøvning som gennemføres som fodertest på Forsøgsstation Grønhøj eller i en afprøvningsbesætning, hvor udvalgte zinkkilder sammenlignes i forhold til daglig tilvækst (foderudnyttelse – hvis muligt) og antal diarrébehandlinger.
Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden. Beskrivelse
01/06-2021 → 31/12-2022
Jan Tind Sørensen , Tine Rousing , Pia Haun Poulsen & Anne Braad Kudahl
01/06-2013 → 31/12-2014
Knud Erik Bach Knudsen , Margareth Øverland & Anne-Helene Tauson
Projektet er en del af et større projekt udført på Norges Miljø og Biovidenskabelige Universitet og går ud på analyse af kulhydratsammensætningen i foder og fæcesmateriale fra grise fodret med diæter med forskellig fibersammensætning.Beskrivelse
01/07-2016 → 31/12-2017
Karen Thodberg , Janne Winther Christensen , Poul B Videbech , Lene Vase , Sigrid Juhl Lunde & Lene Høeg Fuglsang-Damgaard
Dyre-assisteret terapi (DAT) er i vækst og har potentialet til at blive et vigtigt ikke-farmakologisk supplement til behandling af mennesker med f.eks. psykisk sygdom, stress eller udviklingsforstyrrelser. Forskning viser, at anvendelsen af dyr i terapeutisk behandling kan have betydelige effekter på forskellige målgrupper, men det er ikke klart, hvad det specifikt er ved kontakten til dyr, der påvirker behandlingsresultatet.
Projektet er inddelt i 4 arbejdspakker, hvor vi i de første identificer og udvælger hvilke fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige mål for effekten af forskellige grader af kontakt til dyr. I sidste halvdel af projektet undersøger vi plejehjemsbeboeres og militærveteraners umiddelbare reaktion på kontakt og samvær med hunde ved hjælp af de udvalgte mål.
Projektet er finansieret af TrygFonden.Beskrivelse
01/08-2020 → 31/12-2023
Jens Seeberg , Eimear Theresa Mc Loughlin , Mette Vaarst & Holger Brüggemann
Infektioner med lægemiddelresistente bakterier truer med at blive den mest almindelige dødsårsag for mennesker i 2050. Antimikrobiel resistens (AMR) har fået fodfæste på hospitaler og i husdyrbesætninger, hvor anvendelse af antibiotika er en del af produktionen. Dette projekt udvikler begrebet biotiske socialiteter (BS) for at forstå transmissionen af AMR på tværs af arter og for at adressere de teoretiske og metodologiske kompleksiteter af sociale netværk som rummer mennesker, dyr og mikroorganismer. Desuden er dette projekt baseret på tværfagligt samarbejde og nødvendige metoder til forskning i den sociale og biologiske verden af mennesker, svin og mirober.
Projektet er finansieret af AUFF NOVA.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2024
Hanne Grethe Kirk , Ole Hojberg , Lotte Bach Larsen & Mette Krogh Larsen
Både i konventionel og økologisk produktion rammes smågrise af E. coli diarré i tilknytning til fravænning; problemet er øget markant efter forbuddet mod antibiotiske vækstfremmere med deraf følgende økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser samt øget terapeutisk brug af antibiotika og risiko for fortsat resistensudvikling. Alternativer til antibiotika er derfor stærkt påkrævede. Antimikrobielle peptider (AMP) fra kartofler har i nye udenlandske studier vist et signifikant potentiale for at modvirke bl.a. fravænningsdiarré. Formålet med projektet er derfor i) at screene for antimikrobiel aktivitet og indhold af AMP i udvalgte, danske kartoffelsorters proteinfraktion; ii) at optimere AMP indholdet gennem forædling; iii) at optimere proteinekstraktion ved modificering af eksisterende produktionsanlæg; iv) at teste effekten af protein fra lovende sorter i fodringsforsøg med smågrise; v) at frembringe et højværdi produkt fra kartoffelproduktionen til afhjælpning af et akut problem i svineproduktionen og dermed; vi) skabe merværdi og øget bæredygtighed i begge brancher. Den økonomiske konsekvens af fravænningsdiarré ligger i øget dødelighed, nedsat tilvækst samt medicinudgifter; hver procent døde koster 2-3 kr/produceret gris. Et positivt udfald af projektet vil modvirke dette, samt medføre øget indtjening for de deltagende virksomheder: LKF, forædler af nye kartoffelsorter; KMC, producent af kartoffelprotein som biprodukt til stivelse; samt DLG, producent af svinefoder.Beskrivelse
01/08-2011 → 31/12-2012
Margit Bak Jensen , Hans Houe , Mette S Herskin , Peter T. Thomsen , Björn Forkman & Charlotte Amdi Williams
Et spørgeskema om forekomst og anvendelse af sygebokse i kvægbesætninger blev besvaret af 130 ud af 350 adspurgte besætningsejere (svarprocent 37). Resultaterne viste at der i 9 – 24 % af besætninger (afhængig af dyregruppe) ikke er adgang til en sygeboks. For malkekøernes vedkommende er der i 9 % af besætningerne ikke adgang til hverken enkelt- eller fællessygeboks, 22 % har ikke adgang til enkeltsygeboks, mens 35 % ikke har adgang til fællessygeboks.
En analyse af sammenhængen mellem forekomst/anvendelse af sygebokse og en række sundhedsmæssige og demografiske variable på besætningsniveau viste, at der var flere behandlinger for klov-/lemmelidelser i besætninger, som havde én eller flere køer i sygeboks på besøgsdagen. Antallet af registrerede behandlinger for klov-/lemmelidelser var således 1,23/ko/år i besætninger med køer i sygeboks og 0,32/ko/år i besætninger uden køer i sygeboks.
I en eksperimentel undersøgelse blev 37 halte køer med hornrelaterede klovlidelser opstaldet enkeltvis i en uge i sygebokse indrettet med 2 lige store områder med hhv. sand og gummigulv. På hvert underlag var der adgang til foder og vand, ligesom køerne kunne opnå såvel social kontakt som isolation på begge underlag. De halte køer udviste en præference for at ligge på sand, mens de fortrinsvis opholdt sig på gummigulv, når de var oprejst. Køerne opholdt sig fortrinsvis på gummigulv under udførelse af hudplejeadfærd. Der sås ingen isolationssøgning. Resultaterne tyder på, at en sygeboks med hvileområde med dybstrøelse af sand og aktivitetsområde med gummigulv vil bidrage til at forbedre halte køers velfærd. Verifikation af den velfærdsmæssige betydning heraf kræver dog flere undersøgelser. Beskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2014
Master's projectBeskrivelse
03/08-2015 → 09/06-2016
Christian Friis Børsting , Martin Tang Sørensen , Peter Lund , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Marleen Elise van der Heide , Peter Kai , Michael Jørgen Hansen & Anders Peter S. Adamsen
Hvert år opdateres normtallene for husdyrgødningens indhold af N, P og K. Normtallene er baseret på gennemsnitsværdier fra praksis for fodermængde og -sammensætning, samt dyrenes produktion for en lang række kategorier af husdyr. Desuden anvendes der litteraturværdier for sammensætningen af produkter (kød fra forskellige dyrearter samt æg), mens mælkens sammensætning måles i praksis. Endvidere, anvendes litteraturværdier for emissioner fra forskellige typer af stalde og lagre.
Projektet er finansieret af Landbrugsstyrelsen som en del af AU's Myndighedsberedskab.Beskrivelse
01/05-2021 → 01/05-2026
Mogens Agerbo Krogh , Lars E. Larsen & Heidi Voss
Udbrud af lungebetændelsesepidemier i specialiserede slagtekalvebesætninger er den primære årsag til at slagtekalvebesætninger har et højt antibiotikaforbrug. Projektets formål er at identificere de vigtigste smitstoffer, der forårsager udbrud af lungebetændelse ved slagtekalve efter fravænning (3-4 mdr) i danske slagtekalvebesætninger og derved afdække og forbedre anbefalinger og strategier omkring behandling.Beskrivelse
01/01-2016 → 31/12-2016
Behandling af klovlidelser kræver at vi finder de syge køer. Formålet med projektet er at udnytte eksisterende data om køernes aktivitet og udvikle en algoritme (software), som kan udpege køer med klovlidelser.
Tidlig og konsekvent behandling af klovlidelser forventes at føre til højere mælkeydelse, bedre økonomi, større arbejdsglæde og bedre dyrevelfærd.Beskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2020
Formålet er at udvikle et system til at udtage blodprøver automatisk fra køer og grise. Systemet skal være kompakt og letvægts, så det kan anbringes på ryggen af dyret. Systemet skal kunne arbejde selvstændigt, enten ved forud programmering eller via fjernbetjening,til udtagning af 2 til 20 blodprøver. Det skal undersøges om selve udstyret giver anledning til adfærdsændringer hos køer og grise. Endvidere skal udstyret videre udvikles så det kan anvendes til mindre dyr f.eks. mink og rotter.Beskrivelse
01/05-2005 → 15/03-2007
Roos Marina Zaalberg , Emre Karaman , Thinh Tuan Chu , Lene Juul Pedersen , Jens Malmkvist , Mona Lilian Vestbjerg Larsen , Simme Eriksen & Henrik Bovbjerg
Hvis man kan sikre, at alle grise er motiverede for at rode i og æde grovfoder, kan en større del af foderet hentes direkte fra marken til gavn for klima og miljø. Imidlertid er de grise, der i dag anvendes i økologien, primært avlet med det formål at få en høj fodereffektivitet og vækst på fint-formalet koncentreret foder, ligesom i den konventionelle produktion. Denne intensive avl har medført mindre aktive grise med en lavere motivation for undersøgende adfærd. I WelBredPOrg vil man undersøge muligheden for at avle for egenskaber koblet til grises motivation for at rode i og indtage grovfoder.Beskrivelse
01/01-2023 → 31/12-2026
01/07-2010 → 31/12-9999
Projektet omfattar utveckling av ett alternativ till rådande praxis inom mjölkproduktionen att separera ko och kalv dem när kalven är nyfödd. I projektet ingår forskning på effekter på kors och kalvars välfärd, fysiologi och produktion då de hålls tillsammans under mjölkutfodringsperioden, samt utformning av skötseltekniker som kan fungera praktiskt
och ekonomiskt på gårdsnivå. Projektet har potential att generera ny kunskap som är direkt applicerbar på gårdar där man vill hålla ko och kalv tillsammans, både i Sverige och i andra länder.
Projektet er finansieret af University of Tennessee og Sveriges Lantbruksuniversitet.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Projektets forløb og opnåede resultater vil blive afrapporteret løbende i støtteperioden i form af statusrapporter og artikler samt gennem indlæg præsenteret ved nationale og internationale møder og kongresser.Beskrivelse
01/01-2011 → 31/12-2014
Mogens Vestergaard , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Margit Bak Jensen , Lisbeth Mogensen & Per Spleth
Projektets formål er at give grundlag for en bæredygtig slagtekalvefodring, så slagtekalveproducenterne kan fodre på en måde, der giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi.
Målet er at fastlægge konsekvenserne af en øget andel grovfoder i foderrationen til slagtekalve i form af øget brug af lokalproduceret foder som græsmarksbaseret foder og gode biprodukter på kalvenes tilvækst, foderudnyttelse, sundhed, ædeadfærd, slagtekvalitet, produktionens klimaaftryk og samlede produktionsøkonomi. Beskrivelse
01/01-2021 → 31/12-2021
Jakob Sehested , Mogens Vestergaard , Søren Krogh Jensen , Mette Krogh Larsen & Martin Tang Sørensen
Projektet vil skabe viden om udbud, kvalitet og praktisk anvendelighed af de væsentligste biprodukter ved at: a) gennemføre en vidensyntese der samler praktisk og teoretisk viden om biprodukterne og definerer standarder for kvaliteten; b) analysere variationen i biprodukternes kvalitet fra forskellige partier hos producenter af biprodukterne og igen hos mælkeproducenten; c) gennemføre forsøg med varierende kvaliteter og niveauer af glycerol og bærme til malkekøer; d) formidle projektets resultater til praksis. Projektet omfatter en række partnere indenfor forskning (AU og SLU), udvikling (AgroTech), rådgivning (VFL, Kvæg), foderindustrien (DLG), mejeriindustrien (Arla-Foods), samt Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Der ud over vil der blive samarbejdet med private mælkeproducenter, producenter af biprodukter, samt andre relevante aktører på området.
Beskrivelse
01/01-2012 → 31/12-2014
Målene med projektet er at:
- forberede og tildele praktisk støtte til ægproducenter for at opfordre dem til at skifte fra bursystemer til alternative ikke-bursystemer.
- sikre en bred formidling af de indsamlede informationer fra bedste praksis gennem udvikling af kommunikationsmaterialer.
- organisere formidlingsarrangementer målrettet mod medlemslande med et lavt procentvis brug af alternative systemer.
Projektet er finansieret af EU (DG Sante).Beskrivelse
21/05-2021 → 20/05-2023
Mogens Larsen , Martin Riis Weisbjerg , Peter Lund , Lisbeth Mogensen , Troels Kristensen , Lars Andersen , Ulrike Bedenk , Jens Ole Christensen , Louise Foged Kornfelt , Hanne Bang Bligaard , Nicolaj I. Nielsen & Torben L Riis
Ensilerede roer er et nyt fodermiddel, som har potentiale til at reducereklima- og miljøpåvirkningen af mælkeproduktionen betragteligt.
Nye roesorter gør det nu muligt at konservere roer ved ensilering. Fodring med ensilerede roer vil reducere udledningen af enterisk metan, så mælkeproduktionen samlet set bliver mere bæredygtig. Dyrkning af roer vil også bidrage til at opfylde EU's krav om tre afgrøder i sædskiftet og øge biodiversiteten i det åbne land.
Projektet er støttet af GUDPBeskrivelse
01/09-2021 → 31/05-2025
Martin Riis Weisbjerg & Marianne Johansen
Formålet med projektet er således at forbedre kvægets udnyttelse af grovfoder og dermed kvægproduktionens konkurrencedygtighed samtidig med en reduceret miljøpåvirkning. Dette skal opnås ved at udvikle og afprøve en maskine, som ved mekanisk behandling af græs ved høst øger udnyttelsen af græsset til mælkeproduktion til en konkurrencedygtig pris i forhold til majs. Dette vil give en økonomisk gevinst for landmanden og samtidig understøtte en yderligere udbredelse af økologisk kvægbrug, som er specielt afhængige af grovfoder med høj fordøjelighed. Erstatning af kraftfoder med græsensilage med høj fordøjelighed vil desuden reducere afhængigheden af importeret proteinfoder. Beskrivelse
01/01-2016 → 31/12-2019
Formål med projektet:
Det ønskes undersøgt, om der ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er behov for om-fattende halekupering af lam under danske forhold.
Projektets relevans og perspektiv:
Formålet med halekupering er at forebygge Myasis som er angreb af fluelarver/maddiker og det anses for sandsynligt, at størstedelen af lam i Danmark halekuperes med den begrundelse. Halekupering medfører smerte hos lam. Det er relevant at undersøge om halekupering opfylder et reelt velfærdsmæssigt behov hos lammene.
Baggrund for projektet:
Specielt økologireglerne, men også generelle dyrevelfærdsregler søger begrænsning af indgreb som kupering, hvis de ikke er absolut nødvendige. Flueangreb sker typisk i områder på dyret hvor der sidder skidt, som fluerne kan sidde i og under. Formålet med halekupering er at minimere risikoen for at diarre eller snavs sætter sig og dækkes af halen, som fluerne kan sidde i/under. Der er også et managementelement i det ift. at undgå diarre og tage forholdsregler, hvis lammene får diarre.
Det ønskes at få belyst, i hvilket omfang der er behov for halekupering af lam i Danmark
Beskrivelse
01/03-2023 → 31/03-2024
Janne Winther Christensen & Mette Uldahl
Ryttere i den vestlige verden bliver generelt større og tungere, hvilket har ført til øget fokus på indflydelsen af rytterens vægt på hestens velfærd. Ud over hestens kropsbygning, alder og træningsniveau kan også arbejdsintensiteten og rytterens indvirkning og balance have betydning for, hvor meget vægt hesten kan bære. Særligt ponyer kan være udsat for høj vægtbelastning i forhold til egen kropsvægt, og dette projekt undersøger betydningen af rytterens vægt for arbejdsbelastningen hos danske sportsponyer. Projektet måler ponyernes baselinekondition og gangartssymmetri og sammenholder disse variable med ponyernes reaktion på samme arbejdsintensitet med deres sædvanlige rytter samt ved yderligere vægtforøgelse på hhv. 20 og 40 kg. Det tilstræbes, at ponyerne dermed arbejder med vægtbelastning i området 15-30 % af egenvægt. Projektet vil tilvejebringe konkret data, som kan bidrage til udarbejdelse af retningslinjer for ryttervægt i forhold til hestens vægt og kropsbygning til gavn for hestens velfærd og holdbarhed.
Projektet er gennemført i oktober og november 2018 (se links) og dataanalysen er igangværende. Resultaterne vil blive offentliggjort i løbet af 2019, dels her på siden og dels via Ridehesten og andre danske medier. Resultaterne vil således blive stillet gratis til rådighed for alle organisationer og virksomheder i hestesektoren. Internationale, videnskabelige publikationer fra projektet kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen fra slutningen af 2019, afhængigt af review- og publiceringsprocessen.Beskrivelse
01/05-2018 → 31/12-2018
Projektet undersøger virkningen af forskellige typer af social kontakt på kalves adfærd og sundhed, samt sammenhængen mellem kalvens alder og virkningen af social kontakt med andre kalve.
Desuden undersøges virkningen af at reducere den sociale kontakt mellem kalve gennem den første del af mælkeperioden frem for hele mælkeperioden.
Den viden, der genereres i projektet, vil danne basis for fremtidige løsningsforslag vedr. opstaldning af kalve i mælkeperioden, der tager hensyn til såvel adfærdsmæssige som sundhedsmæssige aspekter i vurderingen af kalvenes velfærd.
Forsøgsarbejdet gennemføres i perioden oktober 2009 til marts 2011, og projektets resultater forventes at foreligge ultimo 2011. Beskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2011
Helle Nygaard Lærke , Mette S Herskin & Emma Matilda Ternman
For en bred vifte af ernæringsmæssige, farmakokinetiske og farmakodynamiske studier i både grundlæggende og anvendt ernærings- og biomedicinsk forskning er det nødvendigt at opstalde af forsøgsdyr i metabolismebure. Det giver mulighed for nøjagtige målinger af foder- og vandindtag og udskillelse af urin og fækalier. Indskrænket bevægelsesfrihed, brug af gitterbund, fravær af strøelse og burberigelse samt social isolation medfører imidlertid negative adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner. Tidligere studier viser, at rotter foretrækker et bur med skjul, men en sådan berigelse er en udfordring på grund af risikoen for forstyrrelse af den kvantitative opsamling af fækalier og urin. I undersøgelser af kvælstofomsætning er der ydermere en øget risiko for tab af kvælstof på grund af ammoniakfordampning, hvis ikke urinen opfanges i syre. I dette projekt vil vi undersøge, om berigelse af stofskiftebure med skjul kan forbedre rotternes velfærd uden at det forstyrrer kvaliteten af de kvantitative data. Sådanne data er vigtige for at gennemføre forbedringer i ernærings- og biomedicinske undersøgelser, der involverer opstaldning af forsøgsdyr i metabolismebure.
Projektet er finansieret af Danmarks 3R-Center/Landbrugsstyrelsen.Beskrivelse
01/02-2019 → 31/01-2020
Anja Brinch Riber , Sigga Rasmussen , Tomas Norton , Marisa Erasmus , René Thomsen , Karen Margrethe Balle , Martin Rishøj & Simon Lague
Projektet vil lave en PLF-løsning (præcisionslandbrugsløsning) baseret på kamerateknologi og avanceret billedanalyse til slagtekyllingproduktionen. Formålet med projektet er at overvåge forskellige aspekter af slagtekyllingers adfærd gennem kamerateknologi til forbedret dyrevelfærd. Dette inkluderer bensundhed, bevægelse og naturlig adfærd - alle hovedelementer, som indgår i de fem friheder. En vigtig fordel ved denne tilgang er, at det tillader landmanden konstant overvågning af dyreadfærd for at forudsige og bedre forstå, hvad der er bedst for dyrene. Det er ligeledes et vurderingsværktøj til kontrollører. Ved dagligt at kunne levere objektiv bevis vil give bedre vurdering gennem hele dyrets liv. Endelig giver dette tiltag en bedre dialog med forbrugerne, da det er muligt at videregive reel dyrebaseret bevis til forbrugerne, hvilket giver dem mulighed for at træffe vidensbaserede beslutninger.
Projektet er finansieret af FFAR og Big DutchmanBeskrivelse
01/08-2020 → 31/01-2022
Mogens Vestergaard , Peter Lund , Anne Louise Frydendahl Hellwing & Lisbeth Mogensen
Der er et ønske i kvæg- og slagteribranchen om at øge kødproduktionen i Danmark for at styrke eksporten af kød og mindske eksporten af nyfødte kalve til udlandet. Produktionen skal være rentabel, og den største udgiftspost; foderet, skal derfor være billigt og produktionssystemet rationelt. Hos såvel danske som udenlandske kunder og danske myndigheder stilles der imidlertid øgede krav til dokumentation af dyrenes sundhed og produktionens klimapåvirkning, som derfor forventes at få øget betydning som konkurrenceparametre på markedet. Vi har for nærværende kun yderst begrænsede data for klimapåvirkningen ved okse- og kalvekødsproduktion i Danmark, og viden om hvordan belastningen kan reduceres via fodringen.
Projektets formål er at fastlægge konsekvenserne af at anvende en billig fodring af slagtekalve og ungtyre baseret dels på hjemmeavlet foder og dels på alternative billige fodermidler fremfor traditionelt indkøbt pelleteret kraftfoder på dyrenes sundhed, produktivitet, slagtekvalitet og klimapåvirkning samt på totaløkonomien.
Effekten på kort sigt bliver dokumentation af forskellige fodringers betydning på væsentlige produktionsparametre til brug i markedsføring af den danske slagtekalve- og ungtyreproduktion på eksport- og hjemmemarked. På det mellemlange sigt vil det betyde opretholdelse og udvidelse af den danske kødproduktion med arbejde for primær- og følgeerhverv. På langt sigt kan resultaterne anvendes til dokumentation af slagtekalve- og ungtyreproduktionen på en objektiv faglig måde mht. krav til DE, klimapåvirkning og dyrevelfærd.
Projektets formål er at fastlægge konsekvenserne af at anvende en billig fodring af slagtekalve og ungtyre baseret dels på hjemmeavlet foder og dels på alternative billige fodermidler fremfor traditionelt indkøbt pelleteret kraftfoder på dyrenes sundhed, produktivitet, slagtekvalitet og klimapåvirkning samt på totaløkonomien.Beskrivelse
01/01-2014 → 31/12-2016
Stig Purup , Henrik Callesen , Julie Strand , Ole Sommer Bach & Cino Pertoldi
Formålet med projektet er at udvikle teknologier til etablering, opretholdelse og videreførelse af genetiske ressourcer i basal og anvendt genetisk forskning. Teknikker til konservering – specielt kryokonservering – udvikles, omfattende eksperimentale og etablerede cellekulturer og anvendelse af reproduktionsteknologier til konservering.
Projektet er finansieret af Randers Regnskov, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.Beskrivelse
01/01-2018 → 01/01-2021
The objective of this PhD project is to support a sustainable production of protein feed from grass by Green Protein Plant. The grass protein production is challenged in order to make a truly sustainable business case. Adding pyrolysis technology will result in production of both renewable energy and biochar. The produced energy will be integrated with the protein separation process and cover the internal energy demand of Green Protein plant. This will make the production independent of fossil energy and reduce the energy costs. The biochar, which is expected to be low in ash and thus of high quality, has potential high value market applications as toxin binder in the feed industry and as pollutant remover. Adding an extra high value product to the green biorefinery concept as well as reducing dependence on fossil energy will improve the economics and sustainability of green protein production and make it a viable business case.Beskrivelse
01/11-2020 → 31/10-2023
Ricarda Margarete Engberg & Damien Jozefiak
01/04-2011 → 01/01-2014
Stig Purup , Marlene Fredborg , Bent Borg Jensen & Ditte Søvsø Gundelund Nielsen
Udvikling af drug-delivery systemer der målrettet og effektivt kan levere medicin til et ønsket sted i kroppen er yderst vigtig i sygdomsbehandling, da det forbedrer behandlingen, reducerer bivirkninger og øger omkostningseffektiviteten. I projektet genmodificeres en mælkesyrebakterie til at producere et specifikt protein og målrettet transportere det til tarmen uden at det bliver nedbrudt af mavesyre. Dette muliggør behandling af den kroniske inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom, men systemet har også et stort uudnyttet potentiale i behandling af andre tarmsygdomme, idet det sikrer en effektiv levering af medicin til tarmen. Anvendelsen og perspektivet i projektet understøttes af samarbejdet men en anerkendt farmaceutisk virksomhed. Beskrivelse
01/08-2013 → 31/07-2016
Methionin er den første begrænsende aminosyre for mink, og tilstrækkelig methionintildeling er særlig afgørende for pelskvaliteten. Formålet med dette projekt er at finde markører for methioninstatus, sådan at man blot vha. en blod- eller urinprøve kan afgøre om et minkfoder indeholder tilstrækkelig methionin til at dække dyrenes behov i vækst- og pelssætningsperioden.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 483.000 kr. inkl. 20% OH.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2019
01/01-2010 → 31/12-9999
