Aarhus Universitets segl

Mandag d. 17. november er Aarhus Universitet sammen med Akademikerne vært for landets første karrieremesse AU DIFFERENCE WORKS for studerende og nyuddanede med neurodivergens og fysiske udfordringer. 

 

Der er mulighed for at møde op til 200 studerende og nyuddannede, og det er gratis at deltage. 

På dagen kan virksomheder på udkig efter højtuddannet arbejdskraft møde studerende med neurodivergens - dysleksi, autisme, adhd, angst mv. samt fysiske handicap face-to-face fra hele AU’s palette af uddannelser. Det hele sker i uformelle rammer på Aarhus Universitet i Stakladen, hvor vi sætter fokus på de studerendes kompetencer, mindset og karriereønsker.


Hvorfor skal din virksomhed deltage?

  • Fremtidssikr jeres virksomheds behov for højtuddannet arbejdskraft: Mennesker med særlige udfordringer er en voksende del af både Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioners studerende. De vil derfor også være en stor del af den arbejdskraft, virksomheder har mulighed for at rekruttere fremadrettet. Mød de studerende face-to-face, hør om deres fagligheder, behov og bliv klar til at ansætte til fremtiden.
  • ESG er på de fleste virksomheders dagsorden, og særligt S’et fylder mere. Derfor oplever vi en øget interesse fra virksomheder for, hvordan de indretter deres arbejdspladser, så netop mennesker med særlige udfordringer får et godt arbejdsliv og bidrager til virksomhedens vækst. 
  • Kom forrest i køen til talenterne: Det kræver personlige kompetencer at tage en lang uddannelse, selvom man har særlige forudsætninger. Vores studerende er målrettede, vedholdende og talentfulde - samtidig med at de har faglige kompetencer fra en videregående uddannelse.

Hvilken type studerende kan I møde?

De studerende kommer med mange forskellige fagligheder – du kan bl.a. møde kandidatstuderende fra:

  • Erhvervsøkonomi/business, jura, økonomi, statskundskab, psykologi
  • Sprog, kultur og samfund
  • It, fysik, kemi, matematik, datavidenskab og statistik
  • Ingeniøruddannelser - indenfor byggeri, biokemi, computerteknik, mekanik og elektronik.
  • Sundhedsområdet - medicin, idræt og folkesundhed

8,5% af universitetets studerende modtager særlig støtte pga. neurodivergens eller fysiske udfordringer, men har de samme drømme og ønsker for et godt arbejdsliv som alle andre. 



Brug for at vide mere?

Ræk ud for en uforpligtende snak:

Jette Hammer

Chefkonsulent Erhverv og Innovation - Partnerskaber

HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN

Sted: AU, Stakladen, Frederik Nielsens Vej

Tid: Mandag d. 17. november kl. 13-16 i Stakladen

Opstilling: Fra kl. 12:00. Der er opstillet ét højbord pr. virksomhed. Medbring evt. roll-up.

Vi inviterer alle virksomheder til sandwich kl. 12 samt kaffe og kage i løbet af dagen.

BEMÆRK: Vi forventer ikke, at I kommer med konkrete jobopslag. Det handler om dialogen. At I viser, hvordan jeres virksomhed arbejder inkluderende, og hvor I ser åbninger for kandidater med anderledes forudsætninger.


Messen arrangeres i samarbejde med Akademikerne