Aarhus Universitets segl

Almen Studieforberedelse forår 2005

- et kursus for gymnasielærere, der skal undervise i Almen Studieforberedelse.

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Formål

Kurset sigter mod at give deltagerne en forståelse af de muligheder og udfordringer, der ligger i samarbejdet mellem fag og fagområder inden for Almen Studieforberedelse. Kurset behandler over-faglige problemstillinger, hvor de vigtigste fokuspunkter er:

- at skabe en fælles begrebslig og didaktisk ramme for samarbejde mellem fagene
- progression fra 1.g til 3.g. ved undervisningsforløb i Almen Studieforberedelse

På kurset bringes spørgsmålet hvorfor Almen Studieforberedelse i centrum - med en efterfølgende diskussion af hvordan . Hensigten er at fremme intentionerne om, at de enkelte fag styrkes gennem samarbejde. Formålet med kurset er derimod ikke at opstille detaljerede undervisningsforløb.

Indhold

Deltagerne introduceres gennem forelæsninger, gruppearbejde og praktisk orienteret hjemmearbejde til Almen Studieforberedelse samt til baggrund og principper for den nye form for systematisk samarbejde mellem fagene. Deltagerne bidrager selv ved gruppevis at formulere refleksioner over undervisningsforløb og progression i det samlede 3-årige forløb i Almen Studieforberedelse i gymnasiet.

På kurset tages en række fundamentale spørgsmål op:

  • Hvorfor er Almen Studieforberedelse en del af reformen? - samspil mellem fagene og kompetenceudvikling
  • Hvad er fag og hvorfor skal der være samspil imellem dem?
  • Hvordan kan fagenes umistelige egenarter og kerneelementer bringes i samspil?
  • Hvad er flerfaglighed, tværfaglighed og transfaglighed?
  • Hvad er Almen Studieforberedelse og hvad er Almen Studieforberedelse ikke?

Kursusforløb

Kurset afvikles som to dage med forelæsninger og gruppedrøftelser, en periode med hjemmearbejde i grupper og en afsluttende kursusdag med forelæsninger og gruppedrøftelser. Den tredje kursusdag splittes deltagerne op i to hold og undervisningen afholdes over to dage med ét hold pr. dag. Der afleveres en rapport, som skal godkendes, for at der kan udstedes kursusbevis.

Der skal påregnes en arbejdsindsats svarende til 5 arbejdsdage.

Mødetid dage med fremmøde: kl. 9.00 til ca. 16.30, dog til 17.30 på første kursusdag efterfulgt af fælles middag.

Se kursusprogram.

Tidspunkter

Der er planlagt følgende kurser i foråret 2005:

1. og 2. kursusdag

3. kursusdag

Kursus 1

19. og 20. januar

28. februar og 1. marts

Kursus 2

26. og 27. januar

7. og 8. marts

Kursus 3

2. og 3. februar

14. og 15. marts

Kursus 4

9. og 10. februar

30. og 31. marts

Kursus 5

23. og 24. februar

4. og 5. april

Tilrettelæggelse

Kurset tilrettelægges først og fremmest som rekvireret regionalt kursus. Kurset vil desuden kunne gennemføres som åbent kursus på Aarhus Universitet efter behov.


Rekvireret kursusforløb - afvikles regionalt eller lokalt

En gruppe skoler kan samlet rekvirere kurset afholdt regionalt/lokalt for skolernes egne lærere. Universitetet tilbyder at lade en gruppe lærere gennemføre undervisningen efter samme undervisningsplan, som når kursus afvikles på universitetet - kapaciteten er lærermæssigt op til 120 deltagere. Hver skole deltager med grupper á tre lærere, der repræsenterer de tre hovedområder: Humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Pris i alt: 193.500,- kr

Der betales samlet for alle deltagere, og sammen med betalingen modtager universitetet en liste med relevante oplysninger om deltagerne. Universitetet udarbejder holdlister og undervisningsmaterialer samt udsteder kursusbeviser. Desuden afholder universitetet i begrænset omfang dele af de regionale/lokale koordineringsopgaver. Koordineringsopgaven er timefastsat og afholdes efter regning.

Rekvirenten dækker selv udgifter til lokaler og eventuelle omkostninger til kursisternes forplejning. Rekvirenten betaler universitetslærernes transport, forplejning og evt. overnatning i henhold til statens regler herfor. Eventuel praktisk sekretærassistance til underviserne under kursusafviklingen forestås og afholdes af rekvirenten.
Andre oplægsholdere (gymnasielærere og gymnasierektor) aflønnes på timebasis.

Lokalebehov
Lokaler 1. og 2. kursusdag:

  • 1 stort lokale (120 deltagere + en gruppe undervisere på min. 5 personer samt oplægsholdere).
  • 10 grupperum (10 grupper á 12 personer).

Lokaler 3. kursusdag:

  • 1 stort lokale (60 deltagere + min. 5 undervisere).
  • 5 grupperum (5 grupper á 12 personer).

3. kursusdag afholdes over to dage med 60 deltagere pr. dag.


Åbent kursus

Kurset vil kunne afvikles som åbent kursus på Aarhus Universitet efter fornødent behov. Der er 120 pladser pr. gang, og hver skole deltager med grupper á tre lærere, der repræsenterer de tre hovedområder: Humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab..

Pris pr. deltager: 2.850,- kr

Kursusprisen dækker alle udgifter vedr. kursusafvikling (excl. transport og evt. overnatning). Aarhus Universitet forestår hele kursusadministrationen med individuel tilmelding, udarbejdelse af holdlister og alle undervisningsmaterialer samt udstedelse af kursusbeviser.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om kurset i Almen Studieforberedelse fås hos:

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Frederik Nielsens Vej 5, 2. sal
8000 Århus C

Tlf.: 8942 1102
Fax: 8942 1110

E-mail: evu@au.dk