Her på siden kan du læse om tilblivelsen af kunstværket ”Fra losseplads og kolonihaver til Universitetspark” - som via markeringer i årringene på et fældet egetræ fra Universitetsparken, fortæller AU’s og byens historie.
Læs også små anekdoter og tankevækkende fortællinger om Universitetsparkens fødsel og udvikling.
Baggrund
I 2021 åbnede AU en passage, der smelter den hæderkronede Universitetspark sammen med den nye Universitetsby, som rejser sig i området, hvor det tidligere Aarhus Kommunehospital havde til huse. Fire egetræer blev fældet for at give plads til passagen, og det blev besluttet, at egetræerne skulle genanvendes – få nyt liv – et andet sted på campus. AU’s campusgruppe og bæredygtighedsgruppen bad derfor universitetets studerende og medarbejdere om at byde ind med idéer til, hvordan træerne kunne genanvendes.
Idé
Valget faldt på en idé, som Felix Riede, der er professor i arkæologi, bød ind med og som går ud på at bruge bundskiver af træerne til at koble årringsdateringer af skiverne sammen med nedslag i klodens miljømæssige historie samt vigtige begivenheder i Aarhus Universitets og byens historie. Det kunne for eksempel være at vise, hvordan antallet af studerende er steget sammen med antallet af indbyggere i Aarhus og indbyggere i verden.
Hvert år vokser træer ved at bygge ringe, kaldet årringe. Årringene vokser i forskellig størrelse hvert år alt efter vejret. I år med hård kulde vokser træet mindre, og årringen bliver tyndere.
De fire egetræer i Universitetsparken blev plantet i starten af 1950’erne af C. Th. Sørensen – nogenlunde samtidig med begyndelsen for den såkaldte antropocæn-periode, som er kendetegnet, at den menneskelige påvirkning af miljøet går fra at være meget lille til at være kraftig – hvilket også tydeligt ses på egetræsskiverne.
Skiverne skæres
Med afsæt i Felix’s idé blev der skåret seks bundskiver af de fældede egetræer fra Universitetsparken på ca. 60-70 cm. i diameter. Skiverne har ligget til tørring på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Moesgård, og en række analyser er over årene blev taget for at bestemmeXXXXX.
I foråret 2023 blev den flotteste skive udvalgt, og de vigtige historiske og miljømæssige begivenheder blev fundet og markeret. Herefter blev skiven blev hængt op på væggen til højre for Aulaen, hvor alle interesserede opfordres til at lægge vejen forbi.
AU's historie løber i årene
I Universitetsparken er det blevet plantet nye egetræer, hvor de gamle træer måtte give plads for udviklingen. Rødderne fra disse træer vil langsomt men sikkert søge den faste grund i dybet.
kunstværket ”Fra losseplads og kolonihaver til Universitetspark” hænger på væggen th. ude foran Aulaen.
Århus universitets campus er med rette et af de helt centrale værker i dansk bygnings- og havekunst. Samspillet mellem den spredte og forskudte bygningsmasse, det bakkede landskab, den rislende kilde, søens mudrede vande, de grønne plæner – og ikke mindst de efterhånden meget velvoksne egetræer har siden 1930’erne glædet såvel studerende, ansatte som byens borgere.
Læs mere om Universitetsparkens tilblivelse her.
Store dele af den nuværende Universitetspark fungere som losseplads tilbage i 1899. Lossepladsen (som var placeret nord for Vennelystparken) havde været på tegnebrættet siden 1892, hvor byrådet ......
I Aarhus Kommunes byråd forhandlede man i 1920-1921 om, hvorvidt kommunen skulle overdrage et større areal til et kommende universitet i byen. Og på byrådsmødet 11.12.1920 faldt en almen....
En arkitektkonkurrence blev udskrevet i sommeren 1931. De vindende arkitekter blev firkløveret C. F. Møller, Fisker......
C. Th. Sørensens begrundede i sine erindringer, hvorfor man i sin tid havde valgt at så træerne fremfor at købe færdige vækster. De ......
Bevoksningen på bygningerne var heller ikke C. Th. Sørensens påfund, men derimod C. F. Møllers. For at imødekomme noget af kritikken, som ....
Søen var et andet kampfelt, hvor Sørensen i alliance med stadsgartneren først tog livtag med bestyrelsen og dernæst med ....
En tværgående arbejdsgruppe står bag udviklingen af kunsværket. I arbejdsgruppen er:
