Aarhus Universitets segl

Bakterier i munden – ven eller fjende?

Oplev Sebastian Schlafer, Professor, Dr, Cariologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Sektion for Oral Økologi, Aarhus Universitet, fortælle om mundhulens bakterier og om hvorvidt du kan smide tandbørsten ud.

Din krop er dækket af mikrober. Alle indre og ydre kropsoverflader er beboet af bakterier – huden, luftvejene, kønsorganerne, og især tarmsystemet og mundhulen. Hvis man talte efter, ville man finde at du – og jeg – består af flere bakterieceller end menneskelige celler. Gudskelov, for vi har i den grad brug for dem. I dag ved man, at bakterierne i vores krop bidrager massivt til alt muligt fra immunforsvar til fordøjelse. Det er en såkaldt symbiose, og vi skal helst lade dem arbejde i fred.

Men vent: Hvad så lige med munden? Her fører vi alle jo en ihærdig kamp mod bakterierne. Vi børster tænder to gange om dagen for at fjerne dem, og på stort set alle mundplejeprodukter som vi køber står der ANTIBAKTERIELT.

Hvordan kan det være at langt de fleste bakterier er gavnlige, men at dem vi har i munden, ikke laver andet end huller i tænderne og tandkødsbetændelse? Eller gør de? Den seneste forskning har bragt nogle ret utrolige resultater om mundhulens små beboere frem, som sætter dem i et helt nyt lys. Hvis du vil vide, om du kan smide tandbørsten ud, kom og hør min forelæsning om mundhulens bakterier.

Hele forelæsningen

Praktisk information

Afholdt d. 30. september 2025

Målgruppe: 

Forelæsningen henvender sig primært til Biologi