Oplev Mathias Clasen lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, dykke ned i hvorfor vi mennesker netop opsøger gys.
Hvorfor opsøger mennesker frivilligt gyserfilm, spøgelseshuse, true crime, horrorromaner og andre uhyggelige oplevelser? Og hvorfor kan noget, der egentlig burde være ubehageligt, føles både sjovt, spændende og meningsfuldt?
I denne forelæsning præsenterer Mathias Clasen, lektor i litteratur og medier ved Afdeling for Engelsk og med-leder af forskningscenteret Recreational Fear Lab, forskning i horror, gys og rekreativ frygt. Forelæsningen undersøger, hvorfor mennesker tiltrækkes af kontrollerede frygtoplevelser, og hvordan gys kan fungere som psykologisk træning: et trygt rum, hvor vi kan lege med frygt, teste grænser og øve os i at håndtere stress.
Forelæsningen giver eleverne et tværfagligt indblik i, hvordan humanistiske, psykologiske og biologiske perspektiver kan kombineres i studiet af horror og frygtens fornøjelser.
Undervejs berøres gysergenrens virkemidler, menneskets fascination af det farlige og nogle af de psykologiske og kulturelle mekanismer, der kan forklare, hvorfor gys virker. Hvad kendetegner en god gyseroplevelse? Og hvad kan vores glæde ved gys fortælle os om menneskets natur, kultur og fantasi?
Tid og sted:
Det er gratis at deltage i forelæsningen. Forelæsningen foregår på dansk.
Målgruppe:
Forelæsningen henvender sig primært til Engelsk, Dansk, Psykologi, Mediefag, men kan også have relevans for Biologi.