Aarhus Universitets segl

Social ulighed i sundhed: Din uddannelse påvirker din levetid

Oplev Michael Fehsenfeld postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, dykke ned i hvordan sociale forhold som uddannelse påvirker vores sundhed, levetid og adgang til behandling. 

Sociale forhold som for eksempel opvækst, uddannelse, økonomi og kultur har væsentlig betydning for, hvor stor risiko vi har for at blive syge, og hvor længe vi kan forvente at leve. Men også vores mulighed for at få den bedste behandling i sundhedsvæsenet. 

Selvom vi i Danmark har fri og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet, kan vi alligevel se, at der er social ulighed i adgangen til den behandling, mennesker med forskellig social position får. Det er af forskere blevet kaldt ’The Public Health Puzzle’. Det er altså ikke nok at sørge for, at døren til sundhedsvæsenet er åben for alle, hvis vi ønsker, at alle får det samme ud af vores sundhedsvæsen.

Vi har haft denne viden i over hundrede år, men vi ved stadig kun lidt om, hvorfor det er sådan, at f.eks. længden på din uddannelse har betydning for, hvor længe du kan forvente at leve. Vi vil i dette oplæg dykke ned i noget af den viden, vi har, og stille skarpt på, hvorfor vi som mennesker ikke altid tager de sunde valg.

Praktisk information

Tid og sted: 

  • Onsdag d. 7. oktober 2026
  • Klokken 10:00 - 11:00
  • Livestreames på dit gymnasium eller opleves live på Aarhus Universitet


Det er gratis at deltage i forelæsningen. Forelæsningen foregår på dansk.

Målgruppe:

Forelæsningen henvender sig til samfundsfag og idræt