Aarhus Universitets segl

Hjerneforskning - i virkeligheden

Hvordan kan menneskets hjerne arbejde sammen med maskiner, og hvilke eksistentielle og samfundsrelaterede spørgsmål kan mulighederne give anledning til?

Brain-computer interfaces er betegnelsen for teknologier, der muliggør direkte interaktion mellem hjernen og maskiner. Det omfatter både måling af elektriske signaler fra hjernen og stimulering af hjernen, enten via stimulering af vores sanse-systemer eller ved mere direkte elektrisk stimulering af hjernen. Kombineret med kunstig intelligens kan brain-computer interfaces radikalt forandre, hvordan vi mennesker interagerer med teknologi.

Forelæsningen vil først give et indblik i nogle af de teknologier, der er på vej frem inden for brain-computer interfaces. Vi vil se på både non-invasive og invasive teknikker, og der vil blive givet eksempler på dette fra forskning ved Aarhus Universitet. Denne del af forelæsningen har et teknisk og naturvidenskabeligt sigte.

Både brain-computer interfaces og kunstig intelligens, og ikke mindst kombinationen af disse teknologier, kan radikalt forandre samspillet mellem mennesker og teknologi. De nye teknologier åbner for en masse nye muligheder, men rejser også en masse eksistentielle spørgsmål. Spørgsmål om grænser mellem mennesker og teknologi, spørgsmål om hvornår teknologi tjener menneskets interesse, og ultimativt spørgsmål om hvad et menneske er. Anden del af forelæsningen vil forsøge at åbne op for en diskussion af disse mere eksistentielle og samfundsrelaterede aspekter. Denne del har et mere samfundsvidenskabeligt og humanistisk sigte.

Hele forelæsningen

Praktisk information

Afholdt d. 10. marts 2022

Målgruppe: 

Foredraget har både en teknisk-/naturvidenskabelig og humanistisik vinkel på neuroteknologi, dvs. elever i f.eks. fagene matematik, fysik, teknologi, elektronik, samfundsfag og filosofi. 


Anbefalet læsning:

  • Artikel, Weekendavisen 15. marts 2019, ”Menneske over maskine”.
    Artiklen diskuterer bl.a., at der er grundliggende forskelle mellem, hvad den kunstige intelligens og den menneskelige hjerne er gode til. Så selvom det er let at blive overrumplet af, hvad der er muligt med moderne teknologi, står det indtil videre klart, at vi mennesker kan noget andet end det, som computere og kunstig intelligens er gode til. Fremtrædende teknologer peger på, at fremtiden er humanistisk.
  • Artikel, Weekendavisen 31 marts 2017, ”Det elektroniske overjeg”.
    Artiklen giver et indblik i, hvordan elektrisk hjernestimulation kan ændre grundlæggende adfærds- og tankemønstre, og hvordan dette kan bruges i behandling af psykiatriske lidelser. Det rejser bl.a. spørgsmål om, hvem vi er, og hvem og hvad, der definerer vores personlighed.
  • Youtube video.
    Neuralink er en amerikansk teknologivirksomhed, der arbejder på et implanterbart hjerne-computer interface. Formålet med teknologien er i første omgang at behandle mennesker med skader i hjernen og det centrale nervesystem. Men personerne bag lægger ikke skjul på, at teknologien har også langt mere vidtgående muligheder, hvilket kan ændre helt grundlæggende på, hvad det er at være menneske.
    https://www.youtube.com/watch?v=CLUWDLKAF1M&ab_channel=TED