Aarhus Universitets segl

Migration: systemiske mord og implicerede aktører

På såvel Europas som USA’s grænser omkommer migranter i tusindvis. Denne forelæsning ser på bagrunden for migranternes mobilitet, konsekvenserne af den førte anti-immigrationspolitik og diskuterer vores rolle som implicerede i de nævnte begivenheder. Et særligt fokus vil ligge på mediernes repræsentation af migrant-figuren.

Udokumenterede migranter dør i tusindvis på grænserne mellem det globale Nord og Syd. Desperate mellemamerikanske migranter kæmper sig vej op gennem Mexico, og kanaliseres ind gennem den glohede Arizona-ørken, hvor mange omkommer. I Europa står Spanien centralt som modtagerland for flere af de afrikanske og mellemøstlige migranters flugtruter, og også her omkommer mennesker i tusindtal i Middelhavets og Atlanterhavets bølger. Hvorfor kommer de, og hvorfor anser vi dem for at være så stor en trussel, at det er nødvendigt at slå dem ihjel? Vi ser på baggrunden historisk og aktuelt, og vi ser på mediedækningen af migrationskomplekset.

Hele forelæsningen

Praktisk information

Afholdt d. 22. marts 2022

Målgruppe: 

Foredraget henvender sig primært til elever og lærere i spansk, samfundsfag og mediefag.


Anbefalet læsning:

  • Todd Miller, Empire of Borders, London & New York: Verso, 2019. Side 1-24