Oplev Daniel Otzen, Professor, Postdoc Andreas Møllebjerg og kandidatstuderende Bjørk Nolsøe Isaksen ved Interdisciplinary Nanoscience Center - INANO-MBG, iNANO-huset, Aarhus Universitet fortælle omkring plastik, og hvordan de arbejder på at finde en måde, hvorpå de kan nedbryde plastik ved hjælp af enzymer.
Plastik er en af de vigtigste forudsætninger for alle de dejlige udfoldelsesmuligheder, vi har i vores moderne samfund. Det er et fantastisk materiale, som kan løse en masse praktiske opgaver – lige indtil man ikke længere har brug for det, og så begynder problemerne. Verden producerer over en million tons plastik om dagen, langt det meste fra olie. Kun en lille brøkdel genbruges, resten smides ud, begraves, deponeres eller brændes, og det er ikke holdbart på nogen måde. Forureningen af vores klode med plastikskrot er en trussel på niveau med vores CO2-udledninger, og vi er elendige til at håndtere begge problemer. Men der er håb forude. : Der forskes intensivt i mulighederne for at nedbryde og genanvende plastik på en smart og bæredygtig måde. På Aarhus Universitet arbejder vi i forskningscentret EnZync på at udvikle biologiske metoder til at ”dekonstruere” en særlig genstridig type plastik, nemlig hærdet plast, der bl.a. bruges til vindmøllevinger, skosåler og madrasser. – og i øvrigt også nylon som ikke er hærdet men stadig meget svær at få has på. Vi har allerede fundet en masse forskellige bakterier og deres tilhørende enzymer fra alle mulige steder på kloden, som viser lovende evner til at nedbryde plastik
Afholdt d. 3. oktober 2025
Målgruppe:
Forelæsningen henvender sig primært til gymnasieelever og lærere i Bioteknologi, men også til Fysik og Kemi.
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/AN1-2024-plastikkultur.pdf